Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2884381_0001.png
AM2021.11.09V
Kilde:
Retspraksis, Landsretterne
Emner:
forsæt; ikke anvendt tvangsmidler; samleje med barn under 15 år /§ 222; udvisning
ved dom, født/opvokset i DK, ikke stiftet fam.
Stikord:
Udvisning, voldtægt, ej samtykke, dolus eventualis, anvendelse af vold, F alene
samtykke til andet seksuelt forhold, F 14 år, T 18 år, T fra Syrien, indrejst til DK som 14-årig,
skolegang i DK, familie ï både DK og hjemland, 2 år 6 mdr. + udvisning for bestandig
Afgørelsestype:
Dom
Dato:
9.11.2021
Offentlig Tilgængelig:
Ja
Status:
Gældende
Udskrevet:
21.5.2024
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
2884381_0002.png
Indholdsfortegnelse
Retten i Koldings DOM - 19. maj 2021 - 2-2953/2021 -
3700-72305-00015-21
Påstande
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyld
Sanktion
Udvisning
Erstatning
Thi kendes for ret:
Vestre Landsrets 7. afdelings DOM - 9. november 2021 - S-1114-21
Påstande
Supplerende oplysninger
Forklaringer
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen
Udvisning
Erstatning
Thi kendes for ret:
3
3
4
4
5
5
6
6
6
7
7
8
8
9
10
10
10
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
[AM2021.11.09V]
Retten i Koldings DOM - 19. maj 2021 - 2-2953/2021 - 3700-
72305-00015-21
Anklagemyndigheden mod T , født september 2002
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 26. april 2021.
T er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens§ 216, stk. 1 jf.§ 225 og§ 222, stk. 1,
ved den 26. februar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 20.35 og ca. kl. 22.45 på parkeringspladsen … i Kol-
ding, i personbil med reg. nr. … , at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med
F , født den ... maj 2006, uden hendes samtykke, idet tiltalte lagde F , der var stærkt påvirket af alkohol,
på bagsædet af bilen, holdt hende på hænderne og på munden, herunder selv om F råbte på hjælp, hvor-
efter tiltalte stak en finger op i F’s skede og førte den frem og tilbage flere gange, ligesom tiltalte efterføl-
gende lagde sig oven på F og gennemførte et samleje med hende, alt selv om tiltalte fortsat holdt fast i
F’s hænder og selv om hun under forløbet gentagende gange sagde "stop nu" eller lignende ligesom hun
græd og afsluttende sparkede tiltalte på kroppen for at komme fri.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i
medfør af udlændingelovens§ 49, stk. 1, jf. 23, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
F har påstået, at tiltalte skal betale 126.520 kr. i erstatning
[FORKLARINGER OG PERSONUNDERSØGELSER UDELADT]
Der foreligger brev af 19. maj 2021 fra Kriminalforsorgen. Det fremgår af brevet, at§ 808 undersøgelse ikke
har kunne udarbejdes.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
Der foreligger
§
26 afhøring af T af 8. april 2021.
Der foreligger udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af 15. maj 2021. Det fremgår heraf, at:
"Længden af T’s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmerne regnes fra den 4. marts 2016,
hvor den pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, jf herved
udlændingelovens § 27, stk. 2, og T har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år og 2 måne-
der, jf. udlændingelovens § 27. "
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at de personlige forhold er angivet korrekt. Han har skiftet
arbejde, men er stadig vikar på sit gamle arbejde. Han arbejder ved kassen på et pizzeria. Han er flyttet
hjemmefra, og han har en kæreste, som bor i … . De har mødtes tre gange. Han vil gerne starte på uddan-
nelsen til tandklinikassistent efter sommerferien. Han er glad for at gå i skole. Sagen har påvirket ham me-
get. Han ser ofte sin mor og søskende, da de bor tæt på hinanden. Han har ikke så meget kontakt med sin
far i Syrien for tiden. Militæret opholder sig 2-3 kilometer fra hjembyen i Syrien. Han har ingen helbreds-
mæssige problemer. Han er indstillet på samfundstjeneste.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyld
T fik få måneder forud for den 26. februar 2021 oplyst, at F var 14 år gammel, hvorfor T må have fun-
det det overvejende sandsynligt, at det stadig var tilfældet.
Det afgørende for sagens udfald er, hvad der skete i bilen på parkeringspladsen ved … efter, at V1 og V2
havde forladt bilen. T har forklaret, at F tog initiativet til de seksuelle handlinger, og at F først sagde
fra efterfølgende, herunder har han ikke forklaret om fysisk modstand fra F’s side. T har grundlæg-
gende forklaret om en meget frembrusende adfærd fra F’s side, som under hensyn til oplysningerne om
F’s alder og seksuelle erfaring fremstår usandsynlig. Tiltalte har endvidere afgivet forklaring til politiet to
gange den 27. februar 2021, og forklaringerne er modstridende på flere væsentlige punkter.
F har forklaret, at hun var kraftigt påvirket af alkohol, og at hun ikke gav udtryk for, at hun ville være sek-
suelt sammen med tiltalte. Hun har forklaret, at hun forsøgte at komme ud af bilen, hvor hendes arm blev
holdt, og at hun til sidst sparkede T i brystet for at få ham af sig. F’s forklaring støttes af, at der ved per-
sonundersøgelsen af F blev fundet hudrødme på højre arm og hudafskrabninger på venstre arm, som var
friske og kunne stamme fra tidspunktet omkring hændelsen.
F’s forklaring støttes endvidere af, at der ved personundersøgelsen af T blev fundet en frisk let buefor-
met rødme af huden målende 10x1 centimeter, som er en følge af et mindre ukarakteristisk stumpt
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
traume. Mærket er placeret der, hvor F har forklaret, at hun sparkede T , og som sagen er oplyst, havde
F ikke nogen mulighed for at have kendskab til mærket. Tilsvarende har T ikke, trods forespurgt hertil,
forklaret om et andet stumpt traume, som kunne være årsag til mærket.
Efter en samlet vurdering af ovenstående omstændigheder, finder retten, at T’s forklaring skal tilsidesæt-
tes som utroværdig. V2’s forklaring kan ikke føre til et andet resultat, idet retten bemærker, at V2 har
talt med T efter sin afhøring den 27. februar 2021 og 8. marts 2021, og at V2’s forklaring i forhold til
afhøringsrapporterne er ændret væsentligt på centrale punkter. Tilsvarende er forklaringerne afgivet den
27. februar 2021 og en 8. marts 2021 indbyrdes modstridende på centrale punkter.
Det findes derfor bevist at T er skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens
§
216, stk. 1, jf.
§
225 og
§
222,
stk. 1.
Sanktion
Straffen fastsættes i overensstemmelse med udgangspunktet for kontaktvoldtægter til fængsel i 2 år og 6
måneder, jf. straffelovens
§
216, stk. 1, jf.
§
225 og
§
222, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på overgrebets karakter, forurettedes unge alder og tiltaltes per-
sonlige forhold.
Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjene-
ste.
Udvisning
Tiltalte er idømt en ubetinget fængselsstraf af 2 år og 6 måneders varighed for overtrædelse af straffelo-
vens
§
216, stk. 1, jf.
§
225 og § 222, stk. 1. De objektive betingelser for udvisning er derfor opfyldt, jf. ud-
lændingelovens §23, nr. 1 og nr. 2, jf.
§
22, nr. 2 og nr. 6.
Udvisning skal således ske, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser, jf. udlændingelovens
§
26, stk. 2.
Det fremgår af§ 26 afhøringen af 8. april 2021, at T kom til Danmark i marts 2016, og han har således haft
sin primære opvækst i Syrien. Han har mor og søskende i Danmark, ligesom han taler og skriver dansk. Han
er ikke samlevende, og han har ingen børn. Det fremgår tilsvarende, at hans far og søster bor i Syrien, og at
han taler og skriver arabisk.
Efter en samlet vurdering af T’s tilknytning til Danmark og Syrien sammenholdt med den pådømte krimi-
nalitet, er udvisning af T ikke med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor T
udvises af Danmark.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
Da T er idømt ubetinget fængsel i mere end 1 år og 6 måneder, er indrejseforbuddet for bestandigt, jf.
udlændingelovens§ 49, stk. 1, jf.
§
32, stk. 4, nr. 7.
Erstatning
Retten finder det tilstrækkeligt bevist at F har haft 8 sygedage som følge af episoden, og at hun efterføl-
gende har haft udgifter til terapi. Erstatningskravet herfor tages derfor til følge med 6.520 kr.
Under hensyn til den krænkelse som sagens forhold indebærer, er der grundlag for at tilkende erstatning
for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Tortgodtgørelsen skal efter forarbejderne i udgangspunktet ud-
gøre 100.000 kr. i denne type sager, og retten finder ikke, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet.
Erstatningskravet tages derfor til følge med 106.520 kr.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt. Indrejseforbuddet regnes fra
udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostning er.
Tiltalte skal inden 14 dage til F betale 106.520 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. maj 2021.
Emil Hammerich Deleuran
dommerfuldmægtig
::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 7. afdelings DOM - 9. november 2021 - S-1114-21
(dommerne Karen Foldager, Chris Olesen og Dorte Thorhauge (kst.) med domsmænd) i ankesag
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
2884381_0007.png
Anklagemyndigheden mod T , født september 2002, (advokat Nicolai Berg, Fredericia)
Retten i Kolding har den 19. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-2953/2021 ).
Påstande
Tiltalte, T , har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
F har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale 126.520 kr. med procesrente fra 19. maj
2021 i erstatning og godtgørelse.
Kravet er opgjort således:
4 hypnotiske behandlinger a 1.200 kr.
8 dages svie og smert a 215 kr.
Tortgodtgørelse
I alt
4.800 kr.
1.720 kr.
120.000 kr.
126.520 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet. Tiltalte har størrelsesmæssigt anerkendt kravet for så vidt angår
de to første poster og kravet om tortgodtgørelse med 100.000 kr.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten afspillet 5 videooptagelser af dele af en samtale, som tiltalte havde med V2 om-
kring 14 dage før, at sagen blev hovedforhandlet i byretten.
Der er for landsretten endvidere forevist et foto af en telefon, hvor der ses en lnstagramkorrespondance
den 1. november 2020 mellem F’s mor, X , og tiltalte. Af en besked fremgår:
"Hej T
Jeg kan se, at du skriver med min datter, F . F er kun 14 år og du er 18. Tænker du selv det er
smart?"
Af § 26-afhøringen af 8. april 2021 af tiltalte fremgår bl.a., at tiltalte kom til Danmark i 2016 sammen med
sin søster, og at han boede med sin familie i Syrien inden flugten. Han er familiesammenført med sin mor,
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
lillesøster og lillebror. Han har desuden en ældre bror i Danmark. Han har daglig kontakt med sin familie i
Danmark. Han har desuden regelmæssig kontakt til sin far og søster, der bor i Syrien, og han taler og skriver
arabisk. Han har danske venner, taler og skriver dansk og går på handelsskole. Han er sund og rask og er
ikke gift eller har en kæreste. Han har ingen børn.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne F , V1 og V2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
[FORKLARINGER UDELADT]
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Vidnerne F , V2 og V1 har på flere punkter afgivet divergerende forklaringer om, hvad der skete den
26. februar 2021 i forbindelse med, at vidnerne kørte i bil med tiltalte. Efter bevisførelsen, herunder navnlig
F’s og V1’s forklaringer, lægger landsretten til grund, at F var med til at tage initiativ til at kontakte til-
talte med henblik på, at han skulle købe alkohol til F , V2 og V1 og køre dem rundt, mens der blev
drukket alkohol. Landsretten lægger endvidere til grund, at F blev beruset, og at hun sagde til tiltalte
bl.a., at hun ville giftes med ham, og at hun ville kysse med tiltalte, V2 og V1 , samt at hun senere frivil-
ligt kyssede med tiltalte, mens V2 og V1 også var i bilen. Videre lægger landsretten til grund, at V2 og
V1 på et tidspunkt frivilligt forlod bilen, og efter deres forklaringer lægger landsretten til grund, at F ikke
i forbindelse hermed sagde noget til dem eller greb fat i V1’s arm. Endelig lægger landsretten til grund, at
F var beruset, men ikke så beruset, at hun ikke har nogen erindring om forløbet.
Herefter finder landsretten efter en samlet bedømmelse af beviserne, at det i overensstemmelse med tiltal-
tes forklaring må lægges til grund, at F ved sin adfærd gav udtryk for, at hun samtykkede i, at tiltalte stak
en finger op i hendes skede og førte den frem og tilbage flere gange.
5 voterende udtaler:
For så vidt angår det samleje, som både tiltalte og F har forklaret fandt sted, har tiltalte i byretten forkla-
ret, at F , inden han trængte op i hende, havde spurgt ham, om han havde et kondom, hvilket han afkræf-
tede. Tiltalte har videre forklaret, at F sagde, at hun ville blive gravid, og at han svarede, at det ville hun
ikke blive, hvorefter F ikke sagde noget. For landsretten har tiltalte forklaret, at han, da F spurgte ham,
om han havde et kondom, sagde, at det havde han ikke, men at hun ikke ville blive gravid, og at hun ikke
skulle bekymre sig over det. Tiltalte har videre forklaret, at F ikke sagde noget hertil, og han fornem-
mede, at hun var indforstået med, at han ikke brugte kondom.
F har forklaret, at hun råbte stop flere gange og til sidst, om han overhovedet havde kondom på, samt at
tiltalte svarede, at det havde han styr på.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
Både tiltalte og F har forklaret, at tiltalte herefter trængte op i hendes skede med sin penis, og at han trak
den ud efter nogle få sekunder. Tiltalte forklarede, at han trak sig ud, fordi F græd, og F har forklaret, at
tiltalte stoppede, da hun råbte stop og skubbede ham væk med benene.
Efter tiltaltes forklaring lægger disse voterende til grund, at F ikke mundtligt samtykkede i, at tiltalte
måtte trænge op i hende uden kondom, og disse voterende finder det bevist, at tiltalte var klar over, at F
ikke på anden måde havde meddelt samtykke, eller at tiltalte i hvert fald indså, at det var en mulighed, at
hun ikke samtykkede, og at han forholdt sig accepterede hertil, da han gennemførte samleje.
Ved vurderingen lægger disse voterende desuden vægt på, at F reagerede med det samme, da tiltalte
trængte op i hende. Disse voterende lægger endvidere vægt på, at F med det samme fortalte V1 og
V2 , at hun var blevet voldtaget, og at V1 og V2 i forlængelse heraf kontaktede nogle personer i en bil,
som holdt parkeret tæt på, og fortalte, at F var blevet voldtaget.
Disse voterende finder det herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i voldtægt.
1 voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte har gjort sig
skyldig i at have voldtaget F .
5 voterende udtaler:
Tiltalte blev den 1. november 2020 af F’s mor gjort bekendt med, at F da var 14 år. Efter tiltalte forkla-
ring lægger disse voterende til grund, at tiltalte ikke den 26. februar 2021 eller forud herfor havde under-
søgt, hvornår F var født. På denne baggrund finder disse voterende, at det er bevist, at tiltalte har anset
det som overvejende sandsynligt, at F den 26. februar 2021 fortsat var 14 år.
1 voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte vidste, at F
var 14 år.
Efter udfaldet af stemmeafgivning er tiltalte herefter i det af flertallet anførte omfang skyldig i overtræ-
delse af straffelovens § 216, stk. 1, og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225.
Straffen
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
Udvisning
Tiltalte er straffet med ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1,
og § 222, stk. 1, jf. til dels § 225. Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens§ 23, nr. 1, jf. §
22, nr. 6, og § 23, nr. 2, er herefter opfyldt.
Tiltalte skal derfor udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Af de grunde, der er anført at byretten, tiltrædes det, at det ikke med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at
tiltalte er udvist med indrejseforbud som sket.
Erstatning
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder de juridiske dommere, at godtgørelsen for tort, jf. erstat-
ningsansvarslovens § 26, passende er fastsat til 100.000 kr.
Herefter og da kravet i øvrigt ikke er beløbsmæssigt bestridt, tiltræder de juridiske dommere dommens af-
gørelse om erstatning og godtgørelse.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Erstatningen og godtgørelsen skal betales inden 14 dage.