Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2884380_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. juni 2024
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2024-06973
3282360
Besvarelse af spørgsmål nr. 949 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 949 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
Spørgsmål nr. 949 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet der henvises til svar på REU alm. del –
spørgsmål 151 (2022-23, 2. samling), redegøre for antallet af
sager, der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing samt hvor
mange sager anklagemyndigheden har rejst og hvad udfaldet af
disse måtte være, og vil ministeren såfremt det ikke er muligt at
indhente præcise tal, redegøre for anklagemyndighedens
procedure, såfremt der bliver anmeldt et tilfælde at stealthing,
herunder om anklagemyndigheden bekendt med at sager om
stealthing skal vurderes efter straffelovens § 216?”
Svar:
1.
Ved ”stealthing” forstås, at en person under et samleje fjerner sit kondom,
uden at den anden part har samtykket heri eller er bekendt med det.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på
antallet af sager om stealthing.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a. hvor mange anmeldelser eller
afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, hvordan gerningen
nærmere er begået, hvorfor de ønskede oplysninger ikke kan
tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra POLSAS. Det vil
således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af
samtlige sager om sædelighedskriminalitet, såfremt de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.
Rigsadvokaten har i februar 2023 via statsadvokaterne foretaget
en høring af politikredsene om deres erfaringer med sager
vedrørende stealthing. Rigsadvokaten kan på baggrund af
statsadvokaternes redegørelser oplyse, at politikredsene og
statsadvokaterne har kendskab til ni sager, hvor stealthing-
lignende forhold begået efter lovændringen den 1. januar 2021
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
har været anmeldt, og hvor efterforskningen af sagerne er
indstillet i medfør af retsplejelovens § 749. I fire af sagerne er
efterforskningen indstillet under henvisning til, at stealthing
ikke er strafbart. I den ene af sagerne havde forurettede anmeldt
en kvinde for voldtægt, idet kvinden havde løjet for den
forurettede vedrørende brug af p-piller. I de resterende fem
sager er efterforskningen indstillet under henvisning til, at der
ikke er tilstrækkelige beviser i sagen til, at nogen kan sigtes.
Statsadvokaterne har desuden oplyst om tre sager, hvor
stealthing-lignende forhold begået efter lovændringen den 1.
januar 2021 har været anmeldt, og hvor der er sket
påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721. I den ene af sagerne
er påtalen opgivet under henvisning til, at stealthing ikke er
strafbart. I de to øvrige sager er påtalen opgivet under
henvisning til, at der ikke har foreligget tilstrækkelige beviser
til, at videre forfølgning kan ventes at føre til, at sigtede findes
skyldig for voldtægt. Der er ved afgørelserne ikke taget stilling
til, hvorvidt stealthing er strafbart.
Statsadvokaten i Viborg har desuden oplyst at have kendskab til
én sag, hvor forhold, der har karakter af stealthing, har været
behandlet under hovedforhandlingen. Der er i den forbindelse
henvist til Vestre Landsrets dom af 9. november 2021
(AM.2021.11.09, dommen er vedlagt), hvor tiltalte er dømt for
voldtægt ved at have gennemført samleje med den i sagen
forurettede uden hendes samtykke. Det fremgår af flertallets
begrundelse for at finde tiltalte skyldig, at det efter tiltaltes
forklaring måtte lægges til grund, at forurettede ikke mundtligt
samtykkede i, at tiltalte måtte trænge op i hende uden kondom,
og disse voterende fandt det bevist, at tiltalte var klar over, at
hun ikke på anden måde havde meddelt samtykke, eller at tiltalte
i hvert fald indså, at det var en mulighed, at hun ikke
samtykkede, og at han forholdt sig accepterende hertil, da han
gennemførte samlejet.
Det er imidlertid Statsadvokaten i Viborgs opfattelse, at den
tiltalte i sagen blev straffet for voldtægt på baggrund af en
samlet og konkret vurdering af, at der i situationen ikke var
samtykke, og at episoden med det manglende kondom har været
et blandt flere elementer i vurderingen, hvorunder den
forurettedes alder og adfærd i situationen tillige er indgået.
Rigsadvokaten er enig i den vurdering.
Herudover har hverken statsadvokaterne eller politikredsene
kendskab til sager, hvor stealthing-lignende forhold har været
behandlet under hovedforhandlingen.”
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
2.
Jeg kan oplyse, at der i Justitsministeriet er pågået et arbejde med
undersøgelse af problemet vedrørende stealthing bl.a. gennem dialog med
anklagemyndigheden, herunder med henblik på at kunne foretage en
vurdering af, om ”stealthing” er omfattet af den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse.
Straffelovrådets flertal foreslog i betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, at der blev indført en
voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed. Følgende fremgår af side
163-164 i betænkningen:
”Efter Straffelovrådets flertals opfattelse udelukker det ikke
frivillighed, at en part ikke har haft fuld viden om eller indsigt i
en række forhold, der kan have haft betydning for partens accept
af samlejet. I de tilfælde, hvor en part f.eks. er blevet ”snydt” til
samleje gennem usande påstande om, at den anden part brugte
præventionsmidler, var en berømthed eller havde en særlig
alder, status, beskæftigelse eller lignende, må samlejet anses for
frivilligt. Er der tale om tilsnigelse af samleje med en person,
som forveksler gerningsmanden med en anden, vil forholdet dog
kunne være strafbart efter straffelovens § 221.
Et hermed beslægtet tilfælde kan forekomme, hvor den ene part
betinger samlejet af, at den anden part bruger
præventionsmidler, f.eks. at en kvinde anvender p-piller eller
pessar, eller at en mand anvender kondom, og hvor dette enten
er urigtigt, eller hvor præventionsmidlet før eller under samlejet
bevidst beskadiges eller tages af. En mands aftagning af
kondomet under samlejet uden den anden parts vidende, ofte
umiddelbart før manden får udløsning, kendes under begrebet
“stealthing”.
Selv om en part under disse omstændigheder kan opfatte
samlejet – der for parten viste sig at være ubeskyttet og opnået
“svigagtigt” – som krænkende, vil det efter Straffelovrådets
flertals opfattelse være forkert at betragte dette som voldtægt og
henføre det under straffelovens § 216, da selve den seksuelle
handling var frivillig. Hvis forhold af denne karakter ønskes
gjort strafbare, bør det derfor ske ved en særskilt bestemmelse,
sådan som det f.eks. er tilfældet ved straffelovens § 221 om
samleje ved tilsnigelse.”
Straffelovrådets mindretal foreslog en ny voldtægtsbestemmelse baseret på
samtykke. ”Stealthing” er ikke omtalt i mindretallets forslag
(betænkningens side 167-171 og 187-193).
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 949: Spm., om antallet af sager der er anmeldt til politiet vedrørende stealthing
Ved lov nr. 2208 af 29. december 2020 blev den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse indført. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at der, hvor en bestemmelse baseret på frivillighed og en
bestemmelse baseret på samtykke efter Justitsministeriets opfattelse vil
kunne føre til et forskelligt resultat, er i visse passivitetssituationer. Med en
samtykkebaseret bestemmelse vil der således i passivitetssituationer kunne
påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre, at den
anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en
frivillighedsbaseret bestemmelse. Der henvises til Folketingstidende 2020-
21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 9.
Det er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvad der gælder med
hensyn til ”stealthing”. Det fremgår dog af side 7 i den kommenterede
høringsoversigt over lovforslaget (Retsudvalget 2020-21, L 85 – bilag 1), at
det beror på en konkret vurdering, om der foreligger samtykke i tilfælde,
hvor der f.eks. sker aftagning af kondom.
Det er på ovenstående baggrund, herunder udtalelsen fra Rigsadvokaten,
Justitsministeriets vurdering, at ”stealthing” på nuværende tidspunkt ikke i
sig selv er strafbart, men at forholdet dog efter omstændighederne kan indgå
som et element i den samlede konkrete vurdering af, om der foreligger
samtykke.
3.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg opfatter ”stealthing”
som et groft tillidsbrud. Det er vigtigt, at begge parter i en seksuel relation
er indforståede med, hvad der skal ske.
Justitsministeriet er derfor også i gang med at overveje, herunder på
baggrund af en dialog med relevante organisationer med viden på området,
hvad dette måtte give anledning til.
Side 5/5