Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2874778_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. maj 2024
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-05950
3277076
Besvarelse af spørgsmål nr. 945 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 945 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 945: Spm., om deepfake- videogengivelser, hvor en person udgives med billede og en falsk udtalelse, er i strid med gældende lovgivning
Spørgsmål nr. 945 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om de såkaldte deepfake-
videogengivelser, hvor en person udgives med billede og en
falsk udtalelse, er i strid med gældende lovgivning, herunder de
bestemmelser, der regulerer identitetstyveri? I benægtende fald
bedes ministeren kort oplyse, hvilken lovgivning, der skal
ændres mhp. et effektivt forbud.”
Svar:
1.
Jeg kan oplyse, at navnlig straffeloven indeholder flere forskellige
bestemmelser, der efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på
såkaldte deepfakes.
Det drejer sig bl.a. om straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug.
Bestemmelsen blev ved lov nr. 292 af 8. marts 2022 indsat i straffelovens
kapitel om freds- og ærekrænkelser. Bestemmelsen blev bl.a. indsat for at
imødegå de nye udfordringer, som digitaliseringen og udbredelsen af sociale
medier har medført, herunder at det bl.a. i mere udpræget grad er blevet
muligt at misbruge andre personers navne og billeder.
Det følger således af bestemmelsen, at den, der uberettiget 1) anvender
oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til
på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller 2) videregiver
materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere
denne persons fremtræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kravet i § 264 e, nr. 1, om,
at udgivelsen for at være en anden person skal være utilbørlig, og kravet i §
264 e, nr. 2, om, at manipulationen af en anden persons fremtræden skal
være utilbørlig, indebærer, at der – også uden for de situationer, hvor der
foreligger samtykke – vil kunne være tilfælde, hvor det ikke vil være
strafbart at anvende en anden persons oplysninger til at udgive sig for at
være denne person eller videregive materiale, hvor der er gjort brug af en
anden persons oplysninger til at manipulere denne persons fremtræden. Det
drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde, hvor der gøres brug af
oplysningerne i rent private sammenhænge, i forbindelse med parodier og
satire eller i anden kulturel og kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i
den forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af kendte
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 945: Spm., om deepfake- videogengivelser, hvor en person udgives med billede og en falsk udtalelse, er i strid med gældende lovgivning
personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer mv. Der er tale om
ikke-udtømmende eksempler, og der vil i det enkelte tilfælde skulle
foretages en konkret vurdering af, om udgivelsen for at være en anden
person eller manipulationen af en anden persons fremtræden er utilbørlig,
bl.a. under hensyn til ytringsfriheden. Der henvises til Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat, side 11.
Af forarbejderne fremgår det desuden, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af
deepfakes, dvs. manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig
intelligens, så en person figurerer i videoer mv., hvor vedkommende gør
eller siger noget, som vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i
forskellige former for pornografisk materiale, så det fremstår, som om
forurettede har deltaget i de pågældende seksuelle aktiviteter. Der henvises
til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat, side 11.
Det nævnte eksempel med pornografisk materiale vil efter
omstændighederne også kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens
§ 232 om blufærdighedskrænkelse, hvorefter den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år
eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller
fængsel indtil 4 år, jf. bestemmelsens stk. 1.
Deepfakes vil desuden efter omstændighederne kunne straffes som en
overtrædelse af straffelovens § 267 om ærekrænkelser. Det følger af
bestemmelsens stk. 1, at den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller
anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke
nogens ære, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Som eksempel kan
det nævnes, at der efter omstændighederne vil kunne være tale om en
strafbar ærekrænkelse, hvis man bruger en falsk profil på et socialt medie til
at fremstille en anden person i et dårligt lys ved at give udtryk for ekstreme
synspunkter, som den pågældende ikke kan tillægges.
2.
Der skal ikke herske tvivl om, at deepfakes er et fænomen, som
regeringen ser på med stor alvor. Jeg mener derfor også, at vi skal skærpe
reglerne om deepfake-pornografisk materiale.
Side 3/3