REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 923: Spm. om oplysninger, som er offentligt kendt i et sådant omfang, at domstolene har vurderet, at oplysningerne kan fremlægges i et åbent og offentligt tilgængeligt retsmøde

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 279

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. december 2023

Sikkerhedskontor I

Lars Møller Haase

2023-08705

3045734

Besvarelse af spørgsmål nr. 279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 279 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 923: Spm. om oplysninger, som er offentligt kendt i et sådant omfang, at domstolene har vurderet, at oplysningerne kan fremlægges i et åbent og offentligt tilgængeligt retsmøde

Spørgsmål nr. 279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener

ministeren, at de nu droppede tiltaler mod Lars Findsen

og Claus Hjort Frederiksen har været med til kraftigt at udbrede

kendskabet til kabelsammenarbejdets eksistens?”

Svar:

Som jeg også redegjorde for i forbindelse med forespørgsel nr. F 10 den

8. november 2023, blev der rejst straffesager mod Lars Findsen og Claus

Hjort Frederiksen, fordi myndighederne vurderede, at der var begået grove

strafbare lovovertrædelser.

Det er anklagemyndigheden, der har ført sagerne, og anklagemyndigheden

har vurderet, at sagerne kunne føres under betryggende rammer. Byretten

og landsretten har i det væsentligste været enige i anklagemyndighedens op-

fattelse af, hvilke krav der kunne stilles til de sikkerhedsmæssige rammer

for at føre sagerne. Højesteret nåede på flere punkter til en anden konklu-

sion.

Højesteret afsagde således den 12. oktober 2023 en række kendelser om

håndteringen af oplysninger. Kendelserne betyder, at de tiltalte ville få ret

til at tage højt klassificerede oplysninger, f.eks. vidneforklaringer om yderst

følsomme oplysninger af betydning for statens sikkerhed, med sig hjem og

opbevare dem uden særlige sikkerhedsforanstaltninger. Myndigheden ville

således ikke kunne stille krav til forsvarlig opbevaring af oplysningerne. Så-

danne oplysninger skal normalt opbevares i pengeskabe med alarmer

–

altså

under meget strenge sikkerhedsforanstaltninger.

På den baggrund meddelte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) anklage-

myndigheden, at det ikke ville være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at frem-

lægge de klassificerede oplysninger i retten. Det var herefter anklagemyn-

dighedens vurdering, at der ikke kunne føres det nødvendige bevis i sagerne.

Statsadvokaten indstillede til Rigsadvokaten, som indstillede til mig, at sa-

gerne blev opgivet med henvisning til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2

(påtaleopgivelse). Beskyttelsen af oplysningerne og hensynet til Danmarks

sikkerhed vejede simpelthen tungere end at gennemføre sagerne.

Side 2/3

Som Politiets Efterretningstjeneste (PET) og FE generelt har oplyst, er

det lækagerne, der skader efterretningstjenesterne

–

og ikke forsøg på at

stoppe dem.

PET og FE kan således ikke på nogen måde genkende det billede, nogle

forsøger at tegne af, at samarbejdet med udenlandske partnere er blevet

svækket som følge af straffesagerne. Og som efterretningstjenesterne også

har været ude at sige, har partnersamarbejdet i den seneste tid været så stærkt

som nogensinde. Det underbygges både af mængden og kvaliteten af de op-

lysninger, som efterretningstjenesterne modtager fra partnere, og af de

yderst værdifulde partnersamarbejder, som efterretningstjenesterne indgår i.

Side 3/3