Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2867983_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. maj 2024
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2024-05500
3256134
Besvarelse af spørgsmål nr. 905 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 905 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nanna W. Gotfredsen (M).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 905: Spm. om test af beslaglagt narkotika (i alle former, pulver, flydende m.v.), illegal medicin (tabletform m.v.), puffbars m.v. for indholdsstoffer
Spørgsmål nr. 905 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af den lukkede spørgetime i
udvalget redegøre for, i hvilket omfang myndighederne sørger
for at teste beslaglagt narkotika (i alle former, pulver, flydende
m.v.), illegal medicin (tabletform m.v.), puffbars m.v. for
indholdsstoffer, herunder Fentanyl, og vil ministeren oversende
analysernes udfald i årene 2022-2024, herunder oplysning om,
hvor ofte Fentanyl er fundet i beslaglagt narkotika?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet er forpligtet
til at sende ukendt narkotika til analyse ved de retsmedicinske
institutter. Derudover skal politikredsene sende alle fund af nye
psykoaktive stoffer (NPS’er) til retskemisk analyse, idet disse
ikke kan typebestemmes ved brug af politiets narkotikatest.
NPS’er omfatter bl.a. illegalt fremstillede ikke-medicinske
opioider, herunder fentanyl og fentanyl-analoger (stoffer der
ligner fentanyl og som bruges som alternativ hertil).
Politikredsenes forpligtelse til at sende beslaglagt formodet
narkotika til retskemisk analyse, der ikke kan typebestemmes
ved brug af politiets narkotikatest, beror bl.a. på Danmarks
forpligtelse til at bidrage til det fælles europæiske samarbejde
Early Warning System (EWS) vedrørende NPS’er. EWS
administreres af det europæiske moniteringscenter for narkotika
(EMCDDA).
I relation til EWS har politiet indgået et nationalt samarbejde
med Sundhedsstyrelsen, Toldstyrelsen og de retsmedicinske
institutter om overvågning af nye og ukendte stoftyper på det
illegale marked i Danmark. På baggrund af dette samarbejde er
der i forbindelse med retskemiske analyser i årene 2022 og 2023
blevet gennemført 1.132 beslaglæggelser af narkotika, der
tilhører gruppen af NPS’er, herunder også fentanyl og fentanyl-
analoger. I 2022 og 2023 var der i alt ni beslaglæggelser, der
tilsammen omfattede 7.028 fentanyl tabletter og 56,66 gram
pulver af 6 forskellige fentanyl-analoger. Det bemærkes, at de
ni beslaglæggelser alene vedrørte illegalt fremstillet ikke-
medicinsk fentanyl og fentanyl-analoger.
Rigspolitiet skal bemærke, at politiet ikke er i besiddelse af en
samlet opgørelse over udfaldet af de retskemiske analyser, som
de retsmedicinske institutter har lavet i årene 2022-2024
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 905: Spm. om test af beslaglagt narkotika (i alle former, pulver, flydende m.v.), illegal medicin (tabletform m.v.), puffbars m.v. for indholdsstoffer
vedrørende indholdsstoffer i narkotika, illegal medicin, puffbars
m.v.
Retsmedicinsk Institut i Århus har oplyst, at når de får beslag af
narkotika ind fra politiet, tester instituttet bredt for ca. 900
stoffer, hvilket dog kan variere mellem de retsmedicinske
institutter. Alle stoffer angivet i bekendtgørelse om
euforiserende stoffer er inkluderet i testen samt et bredt udvalg
af dopingstoffer, narkotikaprækursorer og lægemidler.
Opioider, herunder fentanyl, er altid inkluderet i de retskemiske
undersøgelser.
De mest almindelige stoffer – der udgør ca. 15 stoffer i alt –
renhedsbestemmes som standard, og andre særlige stoffer kan
ofte renhedstestes, hvis det er i politiets interesse i den konkrete
sag. Der laves ikke en redegørelse for alt indhold i et beslag, idet
det ikke er muligt at identificere og renhedsbestemme alle
stoftyper, som findes i en illegal stofprøve, f.eks. salte, sukre og
uorganiske
forbindelse.
Stoffer,
som
ikke
koncentrationsbestemmes, rapporteres som ”påvist” på
erklæringen, herunder almindelige tilsætningsstoffer og
fyldstoffer.”
Side 3/3