Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2773242_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. oktober 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Maja
Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
2023-06821
3004866
Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministeren vil kommentere på, at en dømt morder aktuelt indsamler vælgererklæringer
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på, at en dømt morder aktuelt
indsamler vælgererklæringer, og vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for, om man inden for grundloven og Danmarks
internationale forpligtelser kan fratage valgretten for personer
dømt for f.eks. drab, terror, bandekriminalitet og andre, som er
idømt livstid eller forvaring?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
man inden for grundloven og Danmarks internationale forpligtelser kan
fratage valgbarheden for personer, der er dømt for f.eks. de forbrydelser, der
omtales i spørgsmålet.
Som der nærmere er redegjort for i det følgende, tilkommer det Folketinget
at afgøre, om et medlem valgt til Folketinget er valgbart. Jeg finder det
derfor af principielle grunde rigtigst ikke at kommentere på den konkrete
sag, der henvises til i spørgsmålet.
2.
Grundloven indeholder i § 30, stk. 1, og § 33 bestemmelser om bl.a.
valgbarhed til Folketinget. Bestemmelserne har følgende ordlyd:
Ӥ
30.
Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette,
medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i
almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af
folketinget.
[…]
§ 33.
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers
valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin
valgbarhed.”
Det antages i den statsretlige litteratur, at formuleringen af grundlovens §
30 indebærer, at det ikke på forhånd er muligt at angive, hvilke typer af
lovovertrædelser og hvilke straffe, der vil føre til fortabelse af valgbarheden,
ligesom denne vurdering kan være forskellig fra ét Folketing til det næste.
Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer
(2015), side 230 f.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministeren vil kommentere på, at en dømt morder aktuelt indsamler vælgererklæringer
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det følger af grundlovens § 33, at det
er Folketinget selv, der afgør spørgsmålet om valgbarhed.
Lovgivningsmagten antages derfor ikke med bindende virkning at kunne
forpligte Folketinget til at lægge bestemte regler til grund ved bedømmelsen
af en straffedoms betydning for spørgsmålet om valgbarhed. Der henvises
til Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 247.
Det vil således forudsætte en ændring af grundloven efter den særlige
procedure i grundlovens § 88, hvis der skal fastsættes regler med bindende
virkning om, at straf for visse former for kriminalitet skal medføre tab af
valgbarhed til Folketinget.
Side 3/3