Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2866114_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. maj 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Nanna
Mathilde
Ankerstjerne Andersen
2024-05340
3250738
Besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om, hvor meget det koster i retsafgifter at føre en erstatningssag om tabt erhvervsevne ved by- og landsretten og Højesteret
2866114_0002.png
Spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget det koster i retsafgifter
at føre en erstatningssag om tabt erhvervsevne ved by- og
landsretten og særskilt angive, hvad det vil koste at føre sagen
ved Højesteret?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Retsafgifter er fastsat i lov nr. 425 af 16. marts 2021 om
retsafgifter. En erstatningssag om tabt erhvervsevne føres som
en civil sag. Der er ikke en særskilt retsafgiftssats for
erstatningssager om tabt erhvervsevne.
Ved anlæg af en civil sag ved byretten betales 1.500 kr. i
retsafgift. For sager, der ikke har en økonomisk værdi, eller som
har en økonomisk værdi på højst 100.000 kr., betales dog ved
sagens anlæg en retsafgift på 750 kr., jf. retsafgiftslovens § 1.
Der betales yderligere i civile sager, der har en økonomisk værdi
på mere end 100.000 kr., en afgift for hovedforhandlingen eller
skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, jf.
retsafgiftsloven § 2. Dette kaldes en berammelsesafgift.
Størrelsen af afgiften er afhængig af sagens værdi og spænder
fra 3.000 kr. til 160.000 kr.
Ved anke af en civil sag til landsretten betales ved indlevering
af ankestævning en retsafgift på 2.000 kr. I sager, der ikke har
en økonomisk værdi eller en økonomisk værdi på højst 100.000
kr., er afgiften dog 1.000 kr. jf. retsafgiftslovens § 36.
Berammelsesafgiften er den samme ved landsretten som ved
byretten, jf. § retsafgiftslovens § 37, jf. § 2.
Ved anke til Højesteret er retsafgiften 4.000 kr., og
berammelsesgiften forhøjes med 50 pct., jf. retsafgiftslovens §§
36 og 37.
Domstolsstyrelsen har offentliggjort en samlet oversigt over
retsafgifter
Danmarks
Domstoles
hjemmeside:
https://domstol.dk/media/ahcbi4io/retsafgifter-oversigt.pdf.
Domstolsstyrelsen vurderer, at civile ankesager ved Højesteret
gennemsnitligt indebærer udgifter på i alt ca. 200.000 kr. pr. sag
for domstolene. Skønnet er baseret på data fra landsretterne i
2020-2022, samt at en sag ved Højesteret typisk er ca. fire gange
så ressourcekrævende som en sag ved landsretten, da der bl.a.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om, hvor meget det koster i retsafgifter at føre en erstatningssag om tabt erhvervsevne ved by- og landsretten og Højesteret
medvirker flere dommere, ligesom der er forskel på lønnen for
en landsdommer og en højesteretsdommer. Vurderingen er
behæftet med usikkerhed.”
Side 3/3