REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 850: Spm. om der var passagerer ombord på IA282 med afgang den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København til Erbil i Irak, som er efterlyst af politiet eller fogedretten

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. maj 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Maja Lundgaard-Jensen

2024-05141

3244238

Besvarelse af spørgsmål nr. 850 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 850 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. april 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 850: Spm. om der var passagerer ombord på IA282 med afgang den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København til Erbil i Irak, som er efterlyst af politiet eller fogedretten

Spørgsmål nr. 850 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der var passagerer ombord på

IA282 med afgang den 10. april 2024 kl. 14.30 fra København

til Erbil i Irak, som er efterlyst af politiet eller fogedretten, og

vil ministeren i bekræftende fald redegøre for deres

nationaliteter og opholdsgrundlag i Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at flyselskaberne

videresender oplysninger om flypassagerer i form af API-data

(advance passenger information) og PNR-data (passenger

name record) til politiets PNR-enhed på bestemte tidspunkter

op til 24 timer forud for det forventede afgangstidspunkt samt

på det faktisk tidspunkt for flyafgangen. PNR-enheden, som er

ansvarlig for behandling af PNR-oplysninger, er placeret i

Københavns Politi.

Når PNR-enheden modtager data, indgår det i politiets it-

system til behandling af oplysninger om flypassagerer.

Herefter vil det være muligt automatisk at søge det modtagne

data om flypassagerer op mod såkaldte watchlister, dvs.

allerede opsatte lister med oplysninger om personer, som

politiet på forhånd har fundet det nødvendigt at modtage

oplysninger om i forbindelse med flyrejser.

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at visse data om

flypassagerer i politiets it-system automatisk søges op mod

relevante

oplysninger

fra

bl.a.

kriminalregisteret,

schengeninformationssystemet, pasregisteret og Interpol.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at behandlingen af PNR-

data er reguleret i PNR-loven, som bl.a. har til formål at give

politiet en hurtig og systematisk adgang til PNR-oplysninger

til brug for bekæmpelse af grov kriminalitet.

PNR-loven indeholder en række krav til behandlingen af

personoplysninger vedrørende passagerer ombord på fly med

tilknytning til Danmark. Reglerne for videregivelse og

udveksling af PNR-oplysninger er reguleret i PNR-lovens

kapitel 5, hvoraf det fremgår, at videregivelse af PNR-

oplysninger kan ske til politiet, Toldstyrelsen, Politiets

Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste samt

nærmere angivne myndigheder i udlandet.

Side 2/4

PNR-loven indeholder endvidere en udtømmende opregning

af, til hvilke formål PNR-enheden må videregive PNR-

oplysninger. PNR-loven giver ikke PNR-enheden adgang til –

efter anmodning eller af egen drift – at videregive PNR-

oplysninger til andre formål end forebyggelse, opdagelse,

efterforskning eller retsforfølgning af terror eller grov

kriminalitet.

Det er således Rigspolitiets vurdering, at personhenførbare

PNR-oplysninger modtaget af politiets PNR-enhed inden for

PNR-lovens rammer ikke kan anvendes eller videregives i

forbindelse med besvarelsen af et spørgsmål fra Folketinget.

Rigspolitiet kan således ikke inden for rammerne af en

Folketingsbesvarelse oplyse, om der var personer ombord på

et specifikt fly, som var efterlyst af politiet m.v., idet dette

forudsætter en behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger.

Rigspolitiet kan herudover generelt oplyse, at den rejsendes

pas i forbindelse med grænsekontrollen ved ind- og udrejse af

Schengenområdet vil blive scannet i politiets kontrolsystem

(POLKON). POLKON er et søgesystem, der søger i

Pasregisteret,

Kriminalregisteret,

Schengeninformationssystemet (SIS), Interpol og Visa

Information System (VIS).

SIS er en international database til brug for indberetning af

personer og visse genstande. En indberetning af en person i

SIS kan f.eks. skyldes, at personen er begæret anholdt, savnet

eller eftersøgt i forbindelse med retsforfølgning. En

indberetning af en genstand (f.eks. et pas) kan skyldes, at

ejeren har mistet genstanden, at den er blevet stjålet, eller at

den er blevet inddraget af politiet.

Når grænsekontrolløren i forbindelse med en ind- eller

udrejsekontrol foretager et opslag på en person eller en

genstand (f.eks. et pas), vil det fremgå i SIS, hvis personen

eller genstanden er indberettet. Alt efter, hvad årsagen til

indberetningen er, vil grænsekontrolløren blive præsenteret for

en vejledning om, hvordan denne skal forholde sig i den

konkrete sag.

Såfremt der er en indberetning på et pas i SIS, er

udgangspunktet, at passet skal beslaglægges. Såfremt der i

samme situation er registreret en indberetning af en person, vil

politiets håndtering heraf være afhængig af, hvad baggrunden

for indberetningen har været. Er indberetningen sket med

henblik på frihedsberøvelse, vil vedkommende således blive

anholdt, hvis betingelserne herfor fortsat er til stede.

Side 3/4

Søgningen i POLKON vil endvidere fortælle politiet, om

personen er registreret med et såkaldt spærrekort i

Kriminalregisteret. En person kan enten være registreret som

efterlyst med henblik på frihedsberøvelse, eksempelvis til brug

for fremstilling for fogedretten (skarpt spærrekort), eller med

henblik på f.eks. bopælskonstatering eller forkyndelse af en

afgørelse (blødt spærrekort). Spærrekortet vil være ledsaget af

en tekst, der beskriver, hvilke videre sagsskridt politiet i

forbindelse med antræffelsen bør tage. Er spærrekortet således

nedsat med henblik på frihedsberøvelse, vil politiet anholde

den antrufne person, hvis betingelserne herfor fortsat er til

stede.”

Side 4/4