REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om hvor ofte politiet benytter agenter, der udgiver sig for at være købere på sociale medier og mødes fysisk med pushere for at anholde dem

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 32

Offentligt

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato: 31-08-2021

J. nr.: 2021-062797

Dok.nr.: 1387627

Direktionssekretariat

Ledelsesstøtte og

ministerbetjening

–

Rigspolitiet

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Politiets erfaringer med de udvidede agentregler

1. Baggrund:

Ved lov nr. 967 af 26. juni 2020 blev agentreglerne i retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3

udvidet til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 235, stk. 1 og 2 (børnepornografi), §

279, jf. § 285 (bedrageri), § 279 a, jf. § 285 (databedrageri), § 281, jf. § 285 (afpresning), §

290, stk.1 (hæleri), § 290 a, stk. 1 (hvidvask), lovgivning om euforiserende stoffer samt

lovgivning om våben og eksplosivstoffer, når forbrydelserne bliver begået på internettet.

Derudover blev det med ændring af retsplejelovens § 754 a, stk. 2, muligt at erhverve ret-

tigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere omfang er udbudt på internettet

uden at dette er omfattet af krav om forudgående kendelse.

Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om en redegørelse for politiets erfaringer med

de nye agentregler. Rigspolitiet har til brug for redegørelsen indhentet erfaringer fra landets

politikredse.

2. Politikredenes erfaringer ved brug af udvidet agentregler:

Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at politikredsens erfaringer med anvendelsen af

de udvidede agentregler generelt er begrænset, hvilket primært skyldes, at reglerne alene

har været gældende siden den 1. juli 2020. Dertil kommer, at politikredsene generelt både

har efterforsket større sager, hvor agentreglerne ikke har udfordret eller begrænset efter-

forskningerne, og sager, hvor andre efterforskningsskridt i sig selv har været tilstrækkelig i

efterforskningen, og hvor det dermed ikke har været nødvendigt at gøre brug af de nye

regler.

Erfaringerne med de udvidede agentregler baserer sig alene på et mindre antal sager for-

delt blandt halvdelen af landets politikredse.

Det er Rigspolitiets overordnede vurdering, at de udvidede agentregler inden for flere kri-

minalitetsområder generelt er anvendelige, og at erfaringerne med de nye regler generelt

er positive.

2.1. Nærmere om de kriminalitetsområder, hvor de udvidede agentregler har fundet anven-

delse

2.1.1. Retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3

På baggrund af politikredsenes overordnede erfaringer med anvendelse af agentreglerne

vurderer Rigspolitiet, at de udvidede muligheder i § 754 a, stk. 1, nr. 3, primært anvendes

i forbindelse med efterforskning i sager om narkotika.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om hvor ofte politiet benytter agenter, der udgiver sig for at være købere på sociale medier og mødes fysisk med pushere for at anholde dem

Side 2

Politikredsene har dog i enkelte tilfælde derudover også anvendt de nye agentregler i for-

bindelse med efterforskning af sager om afpresning, hæleri, hvidvask og børnepornografi.

Dok.nr. 1387627

En politikreds har bl.a. oplyst, at relevante sektioner, der arbejder med efterretninger og

analyse, herunder med berigelseskriminalitet, har iværksat et samarbejde, hvorefter de ud-

videde agentregler påtænkes anvendt til identifikation af personer, der udbyder stjålne gen-

stande til salg på diverse elektroniske handels- og markedsplatforme og sociale medier.

Èn politikreds har påbegyndt en fast monitering på internettet for at afdække salg af narko-

tika samt hæleri og handel med våben. Den systematiske monitering af relevante webplat-

forme og applikationer er iværksat med henblik på efterforskning og identifikation af ger-

ningsmænd. Det bemærkes i den forbindelse, at de udvidede agentregler har givet helt nye

muligheder både for så vidt angår politiets moniteringsindsats, men også i forhold til at

kunne reagere proaktivt f.eks. på baggrund af tip fra borgere, politifolk og øvrige samar-

bejdspartnere. Dette gælder også i sager, som ikke

før

lovændringen var omfattet af reg-

lerne om agentvirksomhed. Politikredsen har anvendt agentreglerne i en fremadrettet ef-

terforskning mod et organiseret narkotikanetværk, som handlede med hårde stoffer via so-

ciale medier. Gerningsmændene optrådte anonymt på krypterede applikationer. De nye

regler bevirkede, at et fysisk møde kunne etableres, og prøvekøb foretages, hvilket blev

løftestangen til at identificere gerningsmændene og fortsætte efterforskningen, herunder

på grundlag af kendelser efter retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmelig-

heden.

Samme politikreds har tillige anvendt reglerne i en konkret sag om børnepornografi. Ger-

ningsmanden havde via sociale medier fået konktakt til en mindreårig. Den mindreårige

havde på gerningsmandens opfordring delt nøgenbilleder, ligesom der var aftalt et fysisk

møde mellem gerningsmanden og forurettede med henblik på andet seksuelt forhold end

samleje. I efterforskningen blev det ved anvendelse af de nye regler muligt for politikredsen

at overtage korrespondancen mellem gerningspersonen og offeret med henblik på at be-

kræfte mødetid- og sted.

Det er vurderingen fra den pågældende politikreds, at de udvidede agentregler i et vist

omfang har lettet politiets arbejde i sager om misbrug af børn på internettet, hvor forbry-

delsen pågår, og hvor der kræves hurtig indgriben. Rigspolitiet skal dog i forlængelse heraf

bemærke, at det samtidig er politiets erfaring, at anvendelsen af agenter i sager om bør-

nepornografi – i det omfang lovovertrædelsen sker på nettet – generelt kan være hæmmet

af, at agenterne ikke inden for nugældende regler må deltage aktivt ved f.eks. i begrænset

omfang at dele materiale, hvilket ofte er et krav for at få adgang til eller opretholde et med-

lemskab i lukkede fora på internettet. Dette kan besværliggøre politiets mulighed for at

identificere gerningsmanden.

2.1.2. Retsplejelovens § 754 a, stk. 2.

Flere politikredse har anvendt muligheden for at erhverve rettigheder, genstande eller an-

det materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet, jf. retsplejelovens

§ 754 a, stk. 2.

Eksempelvis har reglerne været anvendt i forhold til hæleri i tilfælde, hvor politiet har mod-

taget tip fra forurettede eller vidner, der har genkendt kosterne på Facebook Marketplace

eller Den Blå Avis ud fra fotos i en salgsannonce. Kosterne har eksempelvis været dyre

cykler, en båd eller en større mængde legetøj, som i alle tilfælde havde en værdi af mindst

10.000 kr. Når der er skabt kontakt til sælgeren, har politiet enten fået tilsendt yderligere

billeder af kosterne med henblik på bekræftelse af, at sælgeren fortsat var i besiddelse af

disse, eller også er der indgået en aftale om at mødes med sælgeren inden for kort tid,

f.eks. samme dag. Gerningsmændene i sagerne er efterfølgende blevet sigtet for hæleri.

Side 3

Flere politikredse har desuden anvendt reglerne til at efterforske og opklare sager om salg

af narkotika. I sådanne tilfælde sker den indledende kontakt til sælgeren typisk via sociale

Dok.nr. 1387627

medier på internettet, f.eks. snapchat og Facebook. Når kontakt med sælgeren er etableret,

vil der typisk blive aftalt et møde med sælgeren. Selve overdragelsen af narkotika sker

typisk ved, at der aftales et mødested mellem politiet og sælger. Dermed får politiet en

mulighed for enten at kunne observere mod eller gribe ind over for sælgeren (afhængig af

sagens karakter).

Rigspolitiet vurderer på baggrund af de begrænsede erfaringer fra landets politikredse, at

reglerne i § 754 a, stk. 2, generelt er anvendelige, særligt i forhold til salg af hælervarer på

internettet og salg af narkotika via sociale medier.

3. Konkrete forslag til udvidelser af politiets adgang til at anvende agenter:

Rigspolitiet skal mere generelt bemærke, at det altid i forbindelse med nye strafbestem-

melser, der retter sig mod bekæmpelse af kriminalitet begået på internettet, bør overvejes,

om der samtidig er behov for at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 754 a,

stk. 1, nr. 3. Dette gør sig eksempelvis gældende ved en eventuel fremtidig kriminalisering

af grooming.

Rigspolitiet skal mere konkret henlede opmærksomheden på følgende områder, der med

fordel kunne blive omfattet af agentreglerne.

Retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3.

Indbrudstyveri



Det kan overvejes, at udvide retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, til også at omfatte

straffelovens § 276 a, jf. § 285 om indbrudstyveri, da mange af de personer, der

sætter effekter til salg på internetbaserede medier, med rimelig grund også kan

mistænkes for at være gerningspersoner i forbindelse med indbrud i privat bebo-

else (eller som minimum at have forbindelse til gerningspersonerne).

Udvidet adgang i forbindelse børnepornografi



Det kan overvejes at udvide politiets muligheder for at agere på internettet i sager

om børnepornografi, så politiet får hjemmel til - i begrænset omfang at dele mate-

riale – evt. manipulerede billeder (uægte materiale) – på internettet. Dette ville give

politiet mulighed for at agere mere aktivt i diverse fora og netværk, hvor deling af

materiale er

påkrævet og dermed en nødvendighed

for at skaffe adgang til et lukket

netværk/ at forblive medlem af en gruppe, og for dermed i sidste ende at kunne

identificere en gerningsperson. I praksis kan politiet inden for de nuværende regler

eksempelvis i mange tilfælde ikke opretholde adgangen til et netværk, fordi politiet

ikke agerer troværdigt i netværket, med den konsekvens, at forbindelsen til net-

værket eller gruppen ikke kan opretholdes. Dermed formindskes muligheden for at

opklare sagen betydeligt.

Rigspolitiet er opmærksom på, at deling af materiale – uanset form - forudsætter

en meget klar beskrivelse af, hvilket materiale, der i givet fald må deles og under

hvilke omstændigheder, for at sikre den nødvendige overholdelse af agentreglerne

i øvrigt.

Retsplejelovens § 754 a, stk. 2.

Erhvervelse af rettigheder over nettet

Side 4



Det følger af lovbemærkningerne til de nye regler i retsplejelovens § 754 a, stk. 2,

Dok.nr. 1387627

at det afgørende for anvendelse af reglerne i bestemmelsen er, at selve udbuddet

af rettigheden, genstanden eller materialet er sket på internettet, mens den efter-

følgende kontakt omkring salget og selve gennemførelsesmetoden for salget er

uden betydning i forhold til, at kontakten til sælgeren skal etableres over internettet.

Rigspolitiet vurderer, at reglerne med fordel ville kunne udvides til også at omfatte

tilfælde, hvor genstanden/narkotika mv. er udbudt via mobiltelefon/SMS, hvilket er

ofte forekommende. Såfremt udbud via mobiltelefon/SMS allerede anses for om-

fattet af begrebet ”internettet”, kan dette med fordel præciseres

4. Generelle og principielle overvejelser i relation til ændring af agentreglerne.

Retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt.

Det kan overvejes at åbne op for, at politiet i videre udstrækning end i dag får mulighed for

at anvende civile personer til agentvirksomhed.

Af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at alene polititjenestemænd og an-

satte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer må udøve agentvirksom-

hed. Af bestemmelsens 2. pkt., gives der dog mulighed for, at civile personer efter aftale

med politiet kan yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse, der efterfor-

skes, når den bistand, der ydes, er yderst beskeden i forhold til lovovertrædelsen. Det er i

den forbindelse politiets vurdering, at anvendelse af civile personer til agentvirksomhed i

videre udstrækning kunne overvejes, blandt andet i sager i bandemiljøet, hvor der udføres

alvorlig og samfundsskadelig kriminalitet, herunder sager vedrørende indsmugling af og

handel med ekstraordinært store mængder narkotika eller våben, hvor ingen andre efter-

forskningsskridt anses for mulige.

Politiet modtager ofte efterretninger om forestående alvorlig kriminalitet fra en infor-

mant/kilde, der typisk har sin viden som følge af, at vedkommende selv er en del af det

kriminelle miljø. En sådan informant/kilde kunne politiet med fordel benytte som civil agent

i tilfælde, hvor politiets egen infiltration ikke er en mulighed, herunder som følge af, at kri-

minaliteten er nært forestående og politiets infiltration er for tidskrævende, eller der er tale

om et lukket kriminelt miljø, hvor politiets infiltration er udelukket.

Politiet er selvsagt bekendt med de betænkeligheder, der er forbundet med i videre ud-

strækning at åbne op for at anvende civile personer til agentvirksomhed, herunder for så

vidt angår at påse, at provokationsforbuddet ikke overtrædes. Indgreb i meddelelseshem-

meligheden mod de mistænkte i sagen i form af rumaflytning, telefonaflytning, videoobser-

vation, mv. vil imidlertid – i det omfang der er grundlag for at kunne foretage sådanne ind-

greb i medfør af retsplejelovens kapitel 71 – kunne anvendes med henblik på bedre at

kunne sikre, at civile personer, der anvendes til agentvirksomhed, ikke overtræder provo-

kationsforbuddet i kontakten med de mistænkte, idet sådanne indgreb vil gøre det muligt

at følge den civile agents handlinger og udtalelser med henblik på en vurdering af, om

indhentningen af oplysningerne er sket inden for rammerne for agentvirksomhed.

Det kan overvejes at indhente internationale erfaringer i forhold til sammenlignelige landes

brug af civile agenter med henblik på at få inspiration til, hvordan en sådan lovgivning evt.

ville kunne udformes samt med henblik på at modtage oplysninger om, hvordan disse per-

soner i så fald beskyttes, herunder hvordan oplysninger fra civile agenter konkret indgår i

straffesager.