REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om hvor ofte politiet benytter agenter, der udgiver sig for at være købere på sociale medier og mødes fysisk med pushere for at anholde dem

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 32

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. oktober 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2020-10-0556

2075230

Redegørelse for politiets erfaringer med de udvidede agentregler

Ved lov nr. 967 af 26. juni 2020 (Styrkelse af politiets muligheder for

efterforskning af kriminalitet på internettet) blev der gennemført en række

ændringer af retsplejeloven med det formål at styrke politiets mulighed for

at efterforske kriminalitet på internettet.

Det indebar bl.a. en udvidelse af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, så

politiet nu har mulighed for at anvende agenter ved efterforskningen af sager

om overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2 (udbredelse af børnepor-

nografi), § 279, jf. § 285 (bedrageri), § 279 a, jf. § 285 (databedrageri), §

281, jf. § 285 (afpresning), § 290, stk. 1 (hæleri) og § 290 a, stk. 1 (hvid-

vask), af lovgivningen om euforiserende stoffer og af lovgivningen om vå-

ben og eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af in-

ternettet.

Med loven blev der også indført en ny undtagelse til agentvirksomhed i rets-

plejelovens § 754 a, stk. 2, 2. led, hvoraf det fremgår, at det ikke udgør

agentvirksomhed, hvis politiet alene tilskynder nogen til at udføre eller fort-

sætte en lovovertrædelse ved at erhverve rettigheder, genstande eller andet

materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet.

Der blev endvidere indført en mulighed for, at ansatte i politiet med særlige

efterforskningsmæssige kvalifikationer, der ikke er polititjenestemænd, kan

udføre agentvirksomhed, jf. retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om hvor ofte politiet benytter agenter, der udgiver sig for at være købere på sociale medier og mødes fysisk med pushere for at anholde dem

Under Folketingets behandling af lovforslaget tilkendegav jeg, at der ville

blive udarbejdet en redegørelse om politiets erfaringer med de udvidede

agentregler, og at regeringen på denne baggrund ville overveje, om der er

behov for yderligere udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter,

herunder om det kan være relevant generelt at justere betingelsen om, at

politiet som udgangspunkt alene kan anvende agenter som led i efterforsk-

ningen af en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller der-

over.

Jeg har nu modtaget Rigspolitiets redegørelse for anvendelsen af de ud-

videde agentregler.

Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at politiet har begrænset erfaring med an-

vendelsen af de udvidede agentregler, hvilket bl.a. skyldes, at reglerne har

været gældende i lidt over et år, og at politiet har efterforsket en række større

sager, hvor det ikke har været nødvendigt at anvende de udvidede agentreg-

ler.

Det er dog Rigspolitiets overordnede vurdering, at de udvidede agentregler

inden for flere kriminalitetsområder generelt er anvendelige, og at erfarin-

gerne med de nye regler generelt er positive.

Redegørelsen indeholder endvidere en række konkrete forslag til, hvordan

agentreglerne efter Rigspolitiets opfattelse med fordel kan udvides.

Rigspolitiet foreslår, at retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, udvides til at

omfatte straffelovens § 276 a, jf. § 285 (indbrudstyveri), da mange af de

genstande, som sættes til salg på internettet, med rimelig grund må antages

at være sat til salg af gerningsmanden.

Rigspolitiet foreslår derudover, at politiet får mulighed for at dele børnepor-

nografisk materiale – eventuelt manipuleret – som led i efterforskningen af

sager om udbredelse af børnepornografi, da deling af materiale ofte er nød-

vendigt for, at politiet kan få adgang til et lukket netværk eller forblive med-

lem af et netværk.

Endvidere foreslår Rigspolitiet, at retsplejelovens § 754 a, stk. 2, 2. pkt.,

udvides til at omfatte telekommunikation, som ikke er internetbaseret, såle-

des at politiet kan erhverve rettigheder, genstande eller andet materiale, der

i et nærmere bestemt omfang er udbudt via mobiltelefon eller SMS, uden at

Side 2/4

det er omfattet af agentreglerne. Såfremt det allerede er muligt inden for de

gældende regler, bør det efter Rigspolitiets vurdering præciseres.

Det fremgår afslutningsvist af redegørelsen, at Rigspolitiet foreslår, at det

overvejes, om reglerne for anvendelse af civile agenter skal udvides, da po-

litiet ofte modtager efterretninger om forestående alvorlig kriminalitet fra

informanter, der med fordel kunne anvendes i situationer, hvor det ikke er

muligt for politiet at infiltrere et kriminelt miljø. Rigspolitiet opfordrer på

den baggrund til, at der indhentes erfaringer fra sammenlignelige lande om

disse landes brug af civile agenter.

Som justitsminister er det afgørende for mig, at politiet har effektive red-

skaber til at skride ind over for den kriminalitet, som bliver begået på inter-

nettet. Derfor har jeg også med stor interesse læst Rigspolitiets redegørelse

og de forslag, som Rigspolitiet kommer med

Jeg har på baggrund af redegørelsen bedt mit embedsværk se på en udvi-

delse af de nuværende regler for agentvirksomhed, så politiet får mulighed

for at anvende agenter i efterforskning af sager om overtrædelse af straffe-

lovens § 276 a, jf. § 285.

Endvidere har jeg bedt mit embedsværk undersøge, om reglerne kan udvi-

des, så det ikke vil udgøre agentvirksomhed, hvis politiet erhverver rettighe-

der, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er

udbudt via telekommunikation, som ikke er internetbaseret, da det er mini-

steriets vurdering, at dette ikke er omfattet af de gældende regler.

Rigspolitiets forslag om at udvide muligheden for at bruge agenter, der ikke

er ansat i politiet – såkaldte civile agenter – forudsætter nogle nærmere over-

vejelser. Som Rigspolitiet også selv er inde på i redegørelsen, kan det bl.a.

indebære en øget risiko for overskridelse af provokationsforbuddet, at civile

aktivt, og inden en lovovertrædelse er fuldbyrdet, træder ind og deltager i et

kriminelt handlingsforløb efter aftale med politiet. Jeg har derfor i første

omgang bedt mine embedsmænd om at indhente oplysninger om andre lan-

des regler og erfaringer for på denne baggrund at kunne vurdere, om der er

grundlag for at gå videre med forslaget.

Udbredelse af børnepornografisk materiale er en særdeles alvorlig forbry-

delse, hvorfor politiet som udgangspunkt bør have de bedste muligheder for

at komme denne type forbrydelser til livs. Der er imidlertid principielle

Side 3/4

overvejelser forbundet med forslaget om at give politiet mulighed for at dele

børnepornografisk materiale, da politiet derved risikerer at bidrage til kræn-

kelse eller forsat krænkelse af et barn. Derudover rejser forslaget en lang

række moralske og etiske spørgsmål, da politiet vil medvirke til yderligere

spredning af børnepornografisk materiale, herunder som følge af at politiet

ikke vil kunne forhindre efterfølgende deling. Det kræver derfor meget

grundige overvejelser at indføre en sådan mulighed, uanset om materialet

måtte være manipuleret. Jeg har derfor i første omgang bedt mine embeds-

mænd om at indhente oplysninger om andre landes regler og erfaringer med

at give politiet mulighed for at dele manipuleret børnepornografisk materi-

ale.

Endelig vil jeg bemærke, at jeg på baggrund af politiets begrænsede erfaring

med de udvidede agentregler ikke finder, at der på nuværende tidspunkt er

grundlag for generelt at justere betingelsen om, at politiet som udgangs-

punkt alene kan anvende agenter som led i efterforskningen af en lovover-

trædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Rigspolitiets redegørelse er vedlagt til Retsudvalgets orientering.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Side 4/4