Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2854351_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmen 12
1057 København K
Att: Lars Petersen og
Tammie Carlslund Hansen
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:
REU alm. del
spm. 841
Spørgsmålet lyder.
”Er
der sket en udvikling misbrug, opioid-forgiftning, dødsfald
blandt unge? Findes der internationale data om forbruget, f.eks. fra Det Europæiske
overvågningscenter for narkotika (EMCDDA)? Hvor mange unge er afhængige af
opioider og i kontakt med behandlingssystemet? Hvorfor bliver de unge afhængige?
Hvad er sundhedsmyndighedernes rolle i behandling, forebyggelse, rådgivning og
information? Har Sundhedsstyrelsen et bud på forebyggelse af misbrug af opioider
blandt unge?”
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 10-04-2024 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål.
1. Udviklingen af misbrug af opioider blandt unge
Sundhedsstyrelsen holder løbende øje med narkotikasituationen i Danmark. Over-
vågningen sker i tæt samarbejde med mange andre aktører herunder blandt andet
politi, Toldstyrelsen, retsmedicinske institutter og andre nationale myndigheder så-
som Sundhedsdatastyrelsen. Samarbejde om overvågningen sker også på europæisk
plan og i regi af det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA. Der er i
overvågningen naturligt fokus på at følge nye tendenser, nye stoffer og misbrugs-
mønstre.
Anvendelse af illegale stoffer herunder opioider sker ulovligt og det vides derfor
ikke, hvor mange unge der præcist er afhængige af opioider i Danmark. Sundheds-
styrelsen foretog i 2019 et skøn over antal stofbrugere med et højrisikoforbrug af
opioider, men skønnet er ikke aldersgradueret, men omfatter i stedet alle personer
uanset alder, der
har et ”vedvarende
forbrug af stoffer (i dette tilfælde opioider), som
har medført fysisk, psykisk og/eller sociale skader”.
Antallet højrisikobrugere af
opioider skønnes aktuelt at være omkring 20.400 personer i 2016.
Til at beskrive opioidsituationen i Danmark i nærværende bidrag, fremgår de seneste
tilgængelige data fra blandt andet behandlingsregisteret over stofbrugere indskrevet
i behandling (SIB), nyeste tilgængelige data over hospitalsophold (forgiftninger) fra
landspatientregisteret, samt udviklingen af seneste tilgængelige data om narkotika-
relaterede dødsfald og med fokus på opioiddødsfald blandt de unge. I forbindelse
med foreliggende bidrag, har Sundhedsstyrelsen været i kontakt med Sundhedsdata-
styrelsen og Giftlinjen, der har bidraget med talmateriale. Hertil beskrives kort re-
sultater fra den kortlægning som Sundhedsstyrelsen i foråret 2023 bad samrådet for
skole, sociale myndigheder og politi (SSP-samrådet) om at foretage, som havde til
Dato 16.4.2024
Sagsnr. 03-0901-687
Reference FOBU/KAGR
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
2854351_0002.png
formål at give et pejlemærke af opioid-situationen blandt de unge i de danske kom-
muner.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der er forsinkelser i disse data, hvilke
betyder, at der evt. kan ske nye bevægelser på stofområdet, som først kan ses ved
næste opgørelsesperiode. Disse datakilder (registerdata, spørgeskemadata, indberet-
ninger fra andre myndigheder m.fl.) kan dog give en indikation af den nuværende
status vedr. udviklingen af misbrug af opioider blandt unge.
Sundhedsstyrelsen er generelt bekymret for børn og unges brug af illegale stoffer
herunder opioider. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke ses en markant
stigning
i opioider blandt unge, når man ser på de tilgængelige data på natio-
nalt niveau
jf. situationen i USA. Der ses dog lokale ophobninger af børn og unge,
som misbruger opioider og ofte som en del af et blandingsmisbrug. Herudover er
Sundhedsstyrelsen bekymret for en øget tilgængelighed af illegale opioider (blandt
andet fra kiosker og sociale medier), som hurtigt kan ændre den nuværende situation.
Register over Stofbrugere Indskrevet i behandling (SIB)
I stofmisbrugsregisteret (Stofbrugere indskrevet i behandling/SIB) fremgår antallet
af stofbrugere i behandling på landsplan. Ved indskrivning registreres, hvilket stof
der er hovedproblem for misbruget hos den enkelte.
Samlet set var 20.781 personer indskrevet i stofbehandling i 2022. Det er nogenlunde
samme antal som i 2021, hvor 20.920 personer var indskrevet i stofmisbrugsbehand-
ling. I løbet af 2022 blev der på landsplan indskrevet tilsammen 8.241 personer i
stofbehandling. I dette tal indgår både personer, der er indskrevet i behandling for
første gang samt personer, som indskrives i behandling på ny. Andelen af nyind-
skrevne personer i behandling, som angiver opioider som hovedstof, har været no-
genlunde stabilt omkring 14 pct. de seneste 3 år.
Antallet og andelen af stofbrugere blandt de unge på 25 år og derunder, der angiver
”andre opioider”,
så som de afhængighedsskabende smertestillende tramadol og
oxycodon som hovedproblem for deres misbrug fra 2012 til 2022, fremgår af tabel
1 nedenunder.
Tabel 1
1. 16-20-årige og 21-25-årige indskrevet i stofmisbrugsbehandling i året med
Tabel
16-20 årige og 21-25 årige indskrevet i stofmisbrugsbehandling i året
med ”andre
opioider”
”andre
som hovedstof, 2012-2022
hovedstof, 2012-2022
angivet
opioider” angivet som
2012
16-20 år
21-25 år
Total
Note:
2013
4
16
20
5
18
23
2014
2
20
22
2015
13
31
44
2016
11
47
58
2017
16
58
74
2018
11
71
82
2019
9
55
64
2020
5
51
56
2021
21
58
79
2022
20
66
86
Kilde: Stofmisbrugere i behandling (SIB) pr. juni 2023, CPR-registeret (pr. oktober 2023), Sundhedsdatastyrelsen.
Nyindskrevne personer, dækker over personer, der blev indskrevet i stofbehandling i opgørelsesåret. Dvs. fx mellem 1.
januar og 31. december 2021. Værdier under 5 skal i videreformidling af opgørelserne angives med >5. Andele der beregnes
på baggrund af værdier mindre end 5 skal også angives med >5.
Der er indskrevet 86 personer i stofbehandling med ”andre opioider” i 2022 i
alders-
gruppen 16-25 år. Det er lidt flere end i 2021, hvor antallet var 79 personer. De se-
neste tal fra stofmisbrugsbehandlingen i foreliggende opgørelse er fra 2022, og det
helt aktuelle billede fra 2023 og frem til i dag er dermed endnu ikke opgjort. Opgø-
relse med tal fra stofmisbrugsbehandling fra 2023 forventes at foreligge i juni 2024.
Side 2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
2854351_0003.png
Henvendelser til Giftlinjen vedr. opioider
Giftlinjen er en del af Sundhedsvæsnet og er en landsdækkende telefonrådgivning,
hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Sygeplejersker, der er
særligt uddannede inden for forgiftning, modtager opkald døgnet rundt, og læger
fra Farmakologisk, Arbejdsmedicinsk og Anæstesiologisk Afdeling er tilknyttet.
Giftlinjen rådgiver også læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale
om behandling af forgiftninger, og der er oprettet et særligt telefonnummer til
sundhedsfagligt personale. Alle opkald til Giftlinjen registreres, og der bedes om
cpr-oplysninger og oplysninger om det antagende stof, henvendelserne drejer sig
om. Data i nedenstående er trukket ud fra registreringen, og omhandler de henven-
delser der vedrører opioider.
Tabel 2 viser, at der har været et mindre fald i antal henvendelser med tramadol i
2023 i forhold til 2022. Der ses samtidig en stigning i henvendelser med tramadol,
når det handler om de unge under 18 år fra 2019 til 2021, hvorefter der ses et fald i
både 2022 og 2023.
Herudover ses der en stigning i antallet af henvendelser med oxycodon fra 2019 til
2021, hvorefter antallet af henvendelser er nogenlunde stabilt. I 2023 var der 231
henvendelser vedr. oxycodon. Tal fra Giftlinjen viser, at der er relativ få henven-
delser vedrører oxycodon for unge under 18 år (12 henvendelser i 2021, 19 henven-
delser i 2022, og 9 henvendelser i 2023).
Tabel 2. Antal henvendelser til Giftlinjen. Det totale antal henvendelser, det samlede
antal henvendelser vedrørende tramadol og oxycodon, samt antal henvendelser vedrø-
rende tramadol og oxycodon hos unge <18 år.
2019
I alt
Antal totale hen-
vendelser til
Giftlinjen
Antallet af alle
henvendelser
med
tramadol*
Antallet af alle
henvendelser
med
oxycodon*
Unge <18 år
Antal henvendel-
ser vedrørende
tramadol
hos
unge**
Antal henvendel-
ser vedrørende
oxycodon
hos
unge**
2020
2021
2022
2023
33.445
333
172
37.014
364
190
38.098
449
237
37.503
528
238
40.720
451
231
22
32
85
67
64
8
13
12
19
9
Note; Her kan tallene omfatte flere henvendelser på den samme case (f.eks. ringer ambulanceredder først og der-
efter hospitalslægen). Her er nogle af de cases med flere opkald for samme hændelse, kun talt med én gang.
Der skal yderligere gøres opmærksom på, at antallet af de totale henvendelser til
Giftlinjen fra 2019 til 2023 er steget hvert år, bortset fra et lille fald fra 2021 til 2022.
Tallene fra Giftlinjen giver en indikation på den aktuelle situation i misbruget af de
smertestillende opioider herunder tramadol og oxycodon blandt de unge under 18 år.
Side 3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
2854351_0004.png
Sygehusophold og forgiftninger fra Landspatientregisteret
Sygehusophold med rusmiddelforgiftninger som aktions- eller bidiagnose registreres
i Landspatientregisteret (LPR). Seneste tal over forgiftninger fra Landspatientregi-
steret i foreliggende besvarelse er for året 2023 trukket i april 2024.
I 2023 blev der registreret 2.613 sygehusophold som følge af forgiftninger med ille-
gale stoffer. Ud af disse 2.613, skyldtes 1.344 forgiftninger med opioider. I tabel 3
nedenunder er vist udviklingen af forgiftninger med opioider blandt børn og unge
under 25 år i forskellige aldersgrupper.
Tabel
3. Antal sygehusophold som
som følge af stofrelateret forgiftning med
fordelt på alder,
Tabel
3. Antal sygehusophold
følge af stofrelateret forgiftning med opioider
opioider for-
delt på alder, 2018-2023
2018-2023
2018
>16 år
16-20 år
21-25 år
28
47
67
2019
26
33
80
2020
17
49
67
2021
26
86
85
2022
20
110
100
2023
12
141
86
Kilde: Landspatientregisteret pr. april 2024, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Opgørelser baseret på Landspatientregisteret (LPR) er under fortsat udvikling og validering grundet over-
gang til nyt Landspatientregister (LPR3), hvilket betyder, at de løbende vil blive korrigeret og opdateret, også bagud
i tid. Alder er opgjort som alder på behandlingstidspunktet.
Der ses en stigning i antal forgiftninger med opioider blandt de 16-20 årige fra 110
forgiftninger i 2022 til 141 forgiftninger i 2023. Derimod ses et fald i forgiftninger
blandt de unge under 16 år fra 20 til 12 forgiftninger i samme periode. Der ses lige-
ledes et fald i forgiftningerne med opioider blandt de 21 til 25- årige fra 100 forgift-
ninger i 2022 til 86 forgiftninger i 2023.
Dødsfald med opioider
Rigspolitiet modtager årligt opgørelse over antal narkotikarelaterede dødsfald fra de
retsmedicinske institutter. Opgørelsen omfatter dødsfald, hvor der er sket indberet-
ning til politiet med henblik på afholdelse af obduktion og retskemiske undersøgel-
ser. Det drejer sig om narkotikarelaterede dødsfald, som er forårsaget af såvel for-
giftning som af anden ulykke.
Udviklingen i antal dødsfald pga. formodet dødsårsag, som følge af opioider over de
seneste fem år, indikerer ikke en markant stigning, som tabel 4 herunder illustrerer.
Tabel 4. Antal dødsfald pga. formodet forgiftning med opioider 2018-2022.
Opioider
2018
126
2019
131
2020
134
2021
117
2022
124
Kilde: CPR-registeret, og Rigspolitiets opgørelse af narkotikarelaterede dødsfald
Note: Narkotikarelaterede dødsfald er defineret ifølge EMCDDA Drug-Related Deaths (DRD) Standard Protocol,
version 3.2, 2010
Det er væsentligt at fremhæve, at der observeres et udbredt blandingsbrug blandt
dem, der dør. Mellem fire og fem stoffer påvises i gennemsnit i samtlige forgift-
ningsdødsfald, og både stoffer i dødelig dosis og andre stoffer/alkohol påvises i blo-
det hos de afdøde.
Gennemsnitsalderen ved dødsfald er steget gennem mange år. I 2022 var gennem-
snitsalderen ved død 44 år (43 for kvinder). Der formodes at være meget få dødsfald
Side 4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
2854351_0005.png
med opioider hos unge under 25 år. Tabel 4 viser opioiddødsfald blandt alle alders-
grupper i de 7 største byer i Danmark.
Tabel 5. Dødsfald pga. forgiftning opdelt på stoftype angivet som dødsårsag, år og ud-
valgte kommuner, 2018-2022
2018
Esbjerg
Andre stoffer
Opioider
Kolding
Andre stoffer
Opioider
København
Andre stoffer
Opioider
Odense
Andre stoffer
Opioider
Vejle
Andre stoffer
Opioider
Aalborg
Andre stoffer
Opioider
Aarhus
Andre stoffer
Opioider
<5
<5
<5
<5
<5
5
<5
6
<5
5
5
6
<5
<5
5
<5
<5
6
6
<5
<5
5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
7
<5
13
<5
5
<5
10
<5
6
5
19
7
26
8
20
8
19
10
22
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
<5
9
<5
6
<5
6
<5
<5
<5
7
2019
2020
2021
2022
Kilde: CPR-registeret, og Rigspolitiets opgørelse af narkotikarelaterede dødsfald
Note: Narkotikarelaterede dødsfald er defineret ifølge EMCDDA Drug-Related Deaths (DRD) Standard Protocol,
version 3.2, 2010. Værdier under 5 er diskretioneret og angivet med <5. Bemærk at tallene i Figur 4.4 i Narkoti-
kasituationen er for alle narkotikarelaterede dødsfald dvs. ikke kun forgiftninger men også f.eks. ulykker, selvmord
og mord. I denne opgørelse hvor der ønskes en fordeling på stof angivet som dødsårsag indgår kun tilfælde hvor
dødsårsagen er angivet som forgiftning, og der er ikke medtaget dødsfald hvor dødsårsagen fx var ulykker, selv-
mord og mord.
Tabel 5 viser blandt andet, at der er henholdsvis 5, > 5 og 7 opioiderelaterede døds-
fald i Aarhus, Vejle og Esbjerg i 2022. Der er i denne opgørelse flere steder tale om
et lavt antal dødsfald. Det er ikke muligt at opgøre antallet af unge under 25 år, da
antallet er få og tallene vil blive diskretioneret og angivet med >5.
Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at disse tal skal fortolkes med forsigtighed og
der er en væsentlig usikkerhed forbundet med fortolkning af udviklingen over tid,
da det er små tal.
De seneste opgørelser over narkotikarelaterede dødsfald er fra
2022, og det helt aktuelle billede fra 2023 og frem til i dag er dermed endnu ikke
er opgjort. Opgørelse med tal fra 2023 forventes at foreligge i juni 2024.
Side 5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
SSP-kortlægningen i kommunerne fra foråret 2023
Sundhedsstyrelsen bad i foråret 2023 SSP-samrådet for skole, sociale myndigheder
og politi (SSP-samrådet) om at foretage en kommunal kortlægning af omfanget af
misbrug af opioider blandt børn og unge. Formålet med kortlægningen var at få en
fornemmelse af den aktuelle situation i kommunerne med henblik på at supplere de
øvrige overvågningsdata Sundhedsstyrelsen benytter sig af i overvågningen af nar-
kotikasituationen i Danmark.
Data er indsamlet i marts-april 2023 og ca. 2/3 af landets kommuner har svaret i
undersøgelsen. 15 af de 63 kommuner, der har svaret, rapporterer om en stigning i
misbrug af opioider blandt børn og unge. Ud fra kortlægningens resultat, er der dog
stadig tale om få unge. Der ses dog lokale bobler med ophobning af unge, som bruger
opioider og ofte som del af et blandingsmisbrug.
Der er bekymring om en øget tilgængelighed af illegale opioider, som bl.a. distribu-
eres via kiosker og sociale medier. På grund af mulig manglende opmærksomhed på
problematikken i kommunerne og derfor usikkerhed omkring omfanget i kommu-
nerne, henstiller Sundhedsstyrelsen til at situationen følges tæt.
Nye data om misbrug af opioider blandt de 15-16-årige på vej
Den europæiske survey
European School Project on Alcohol and Drugs
(ESPAD)
gennemføres blandt de 15-16-årige i 9. klasse, og Statens Institut for Folkesundhed
er i gang med dataindsamlingen for 2024.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, indføjet
som noget nyt spørgsmål om misbrug af opioider og benzodiazepiner såsom tra-
madol, oxycodon og xanax i den kommende danske del af ESPAD.
Der kan forventes danske resultater fra ESPAD i efteråret 2024, og som kan indi-
kere et misbrug af blandt andet opioider og benzodiazepiner blandt de helt unge.
2. Opioidesituationen udenfor Danmark
Det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, udkommer hvert år med
deres årsrapport over narkotikasituationen i Europa
Europæisk narkotikarapport,
tendenser og udvikling.
Den seneste rapport udkom i juni 2023. Rapporten baserer
sig på data og informationer fra EU´s medlemslande samt Norge og Tyrkiet, og in-
deholder blandt andet beskrivelser af udbredelsen af de forskellige illegale stoffer,
behandlingsefterspørgsler og konsekvenser ved misbruget, såsom dødsfald. Herud-
over er fokus også på nye psykoaktive stoffer og nye misbrugstendenser.
Ifølge EMCDDAs seneste årsrapport fra juni 2023 beskrives opioider
og heroin i
særdeleshed
at være en væsentlig faktor til sundhedsmæssige skader, der forbindes
til misbrug af illegale stoffer i EU’s
medlemslande.
Aktuelt er blandt andet opioi-
derne påvist i 74 % af overdosisdødsfaldene, og ca. 1 million voksne i EU's med-
lemslande er skønnet at være højrisikobrugere af opioider. Hertil beskrives opioid-
markedet at blive stadig mere komplekst, hvor at forskelligt medicin og også synte-
tiske opioider fører til en øget risiko for sundhedsmæssige konsekvenser og skader
for brugerne. Næste årsrapport fra EMCDDA udgives i juni 2024.
Side 6
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
3. Hvorfor bliver de unge afhængige
Belastende opvækstvilkår og livsbegivenheder samt svær psykosocial mistrivsel og
mangelfuld behandling af psykisk lidelse kan lede til forbrug af alkohol og stoffer
som en form for selvmedicinering. Dette kan udvikle sig til afhængighed og misbrug.
For mange unge starter et rusmiddelmisbrug i form af indtag af alkohol (høj tilgæn-
gelighed), senere tilkommer hash og andre stoffer (lav tilgængelighed). Øget tilgæn-
gelighed af stoffer såsom opioider kan lede til et øget forbrug.
Opioider hører til blandt de sløvende stoffer ved at bedøve centralnervesystemet og
bruges derfor ved behandling af stærke smerter. Effekten er derfor ikke en opstem-
mende rus som ved fx kokain og amfetamin, men effekten kan udover døsighed ma-
nifestere sig i form af afslappethed og en følelse af velbehag, der kan minde om
eufori. Desuden er opioider afhængighedsskabende stoffer, som kan give abstinens-
symptomer ved ophør i indtag. Det kan derfor være svært at ophøre et misbrug uden
behandling.
4. Sundhedsmyndighedernes rolle i behandling, forebyggelse, rådgivning og in-
formation
Stofbrug er et sammensat problem og derfor skal den stofbehandlende-, overvågende
og forebyggende indsats iværksættes på tværs af fag- og sektorgrænser. Opgaven
løses i samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder, de statslige myndig-
heder på sundheds-, social- og justitsområdet samt de statslige toldmyndigheder
Stofmisbrugsbehandlingen
Stofmisbrugsbehandlingen hviler både på en lægefaglig og en socialfaglig indsats.
Det kræver samarbejde på tværs af fag og på tværs af sektorer. I forhold til den læ-
gelige behandling er de statslige opgaver forankret hos Sundhedsstyrelsen. Sund-
hedsstyrelsen er bl.a. ansvarlig for fastsættelsen af faglige retningslinjer for den læ-
gelige behandling, som kommunerne er ansvarlige for. Styrelsen er også ansvarlig
for at overvåge behandlingsindsatsen og for opfølgning i forhold til kommunerne.
Når det gælder den sociale stofmisbrugsbehandling og den sociale indsats i øvrigt,
er de statslige opgaver forankret i Social- og Boligstyrelsen.
Stofforebyggelsesindsatser herunder overvågning, rådgivning og information
Sundheds- og Indenrigsministeriet koordinerer og er ansvarlige for den statslige ind-
sats på stofforebyggelsesområdet. Den statslige stofforebyggelsesindsats er foran-
kret i Sundhedsstyrelsen. Det er kommunerne, der er ansvarlige for den primære
stofforebyggende indsats. Kommunen er tæt på borgerne i det daglige, og lokalt er
der mulighed for at tilrettelægge både universel, selektiv og indikeret forebyggelse i
skoler og på ungdomsuddannelser, og gennem kommunale fritidstilbud i samarbejde
med foreninger, restauranter, barer og diskoteker samt i særlige udsatte boligmiljøer
og arenaer. Kommunerne bistås af de centrale myndigheder.
Narkotikaovervågning i Danmark
Sundhedsstyrelsen samlede narkotikaovervågning i Danmark består i at udgive lø-
bende tal og statistik om udviklingen i forekomsten af stoffer, udvikling af personer
med stofbrug, stofmisbrugsbehandling, sundhedsrelaterede konsekvenser og stof-
markedet, foruden at afrapportere til internationale organer om narkotikasituationen
i Danmark. En væsentlig opgave for Sundhedsstyrelsen er desuden, at overvåge stof-
markedet for nye psykoaktive stoffer, og nye tendenser på stofscenen.
Side 7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
Sundhedsstyrelsens kerneopgaver er i den forbindelse er overvågning og sikring af,
at nye tendenser og problemer identificeres og formidles, rådgivning til fagprofessi-
onelle og udarbejdelse af anbefalinger til den lokale stofforebyggende indsats samt
understøttelse af informations- og kommunikationsindsatser.
5. Sundhedsstyrelsens bud på forebyggelse af misbrug af opioider blandt unge
Forebyggelse af brug af opioider skal ses i sammenhæng med den generelle forebyg-
gende indsats i forhold til stofbrug. På baggrund af stoffernes udbredelse i befolk-
ningen er det unge, der er den primære målgruppe for den stofforebyggende indsats.
Den sekundære målgruppe er forældre samt professionelle og andre voksne, der ar-
bejder med unge. Unges brug af stoffer skyldes ofte et sammenfald af sociale, kul-
turelle og psykologiske faktorer. Der er derfor behov for en lokal, helhedsorienteret
og systematisk forebyggelsesindsats på tværs af kommunale forvaltningsområder og
sektorer, grundskole- og ungdomsuddannelsesområder, festmiljøer og udsatte bolig-
miljøer. Indsatsen består dels af vidensformidling og påvirkning af de unges normer
og adfærd samt understøttelse af en lettilgængelighed til hjælp. Herudover bør der
også sættes ind ift. tilgængeligheden af stoffer herunder opioider, da en høj tilgæn-
gelighed øger risikoen for brug.
Kommunerne har ansvaret for den primære forebyggelse af stofbrug, herunder brug
af opioider. Sundhedsstyrelsen understøtter kommunerne i indsatsen, dels med nati-
onale indsatser samt via løbende rådgivning af kommunerne:
Sundhedsstyrelsen har følgende indsatser på nuværende tidspunkt:
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om stoffer til kommunerne giver
konkrete anbefalinger til den kommunale stofforebyggende indsats. Anbe-
falingerne omhandler blandt andet udarbejdelse af rusmiddelpolitikker på
ungdomsuddannelsesinstitutioner, rådgivningstilbud, information og under-
visning i grundskolen og på ungdomsuddannelser målrettet elever og foræl-
dre samt indsatser vedr. tidlig opsporing.
Sundhedsstyrelsen udarbejder løbende oplysningsmateriale om brug af stof-
fer til unge, forældre og professionelle omkring de unge til brug i skoler og
på ungdomsuddannelser. Sundhedsstyrelsen skal sikre, at der er opdateret
information til rådighed og driver blandt andet sitet altomstoffer.dk, hvor
unge kan finde information om stoffernes effekt og skadevirkninger. Sitet
indeholder en leksikondel, hvor man kan finde fakta om de forskellige stof-
fer, herunder opioider: https://altomstoffer.dk/leksikon/opioider. Sundheds-
styrelsen driver desuden en række sites målrettet forældre om stoffer.
Endvidere udgiver Sundhedsstyrelsen pjecen ”Stoffer –
hvordan virker de,
hvordan
ser de ud”, som bruges af blandt andet SSP-konsulenter
og andre
undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Pjecen indeholder vi-
den om stoffernes effekt og skadevirkninger.
Sundhedsstyrelsen har tidligere gennemført den årlige stofforebyggende kampagne-
indsats
”Music Against Drugs”
på festivaler og spillesteder over hele landet, som har
Side 8
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om et skriftligt bidrag med beskrivelse af misbruget af illegale opioider i Danmark med fokus på unge
vist gode evalueringsresultater, hvorfor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at denne ind-
sats genoptages.
Herudover er der behov for at opdatere det eksisterende informationsmateriale, såle-
des at det også indeholder information om opioider. Det indebærer bl.a., at hjemme-
siderne altomstoffer.dk, teenageforældre.dk samt Stoffaktapjecen vil blive udbygget
med seneste viden om misbrug af opioider. Derudover er der behov for, at der bliver
gennemført en gennemgribende opdatering af
undervisningsmaterialet ”Tackling”
målrettet 7.-9. klasse, der kombinerer undervisning om rusmidler med udvikling af
elevernes personlige og sociale kompetencer. Det er desuden væsentligt at gøre op-
mærksom på, at forebyggelse af brug af opioider hænger tæt sammen med forebyg-
gelse af brug af alkohol og øvrige stoffer/rusmidler. Unge med en tidlig alkoholdebut
og/eller et storforbrug af alkohol har fx en større risiko for at eksperimentere med
stoffer. Udviklingen af opioidmisbrug blandt unge hænger således sammen med den
generelle rusmiddelkultur, hvorfor et fokus på rammerne for unges fællesskaber og
generelle rusmiddelbrug også vil være centralt for at reducere forbruget af opioider.
Der kan bl.a. ses på tilgængelighed af alkohol på ungdomsuddannelser samt ram-
merne i grundskolen og i fritidslivet. Endvidere er mental sundhed og trivsel kendte
beskyttende faktorer i forhold til at påbegynde et brug af stoffer, hvorfor det også
bør være et væsentligt fokuspunkt i den stofforebyggende indsats.
Let adgang til social- og sundhedsfaglig hjælp rettet mod udløsende årsager er des-
uden vigtigt for at forebygge misbrug af rusmidler. Det gælder blandt andet sam-
menhængen mellem psykisk mistrivsel og psykiske lidelser og misbrug af rusmidler.
I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for bedre mental sundhed og en
styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser, anbefales en styrket opsporing
af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, etablering af et lettilgængeligt tilbud af
ensartet høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel og tegn på psykisk li-
delse i kommunerne, samt bedre og mere ensartet kvalitet i indsatsen til børn og unge
med svær psykisk lidelse.
Derudover vil en forebyggelsesindsats kunne drage nytte af en endnu bedre over-
vågning, fx ved survey undersøgelser målrettet unge og spildevandsundersøgelser.
Side 9