Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2860639_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2024
Strafferetskontoret
Anne Plass Zachhau
2024-04838
3232659
Besvarelse af spørgsmål nr. 834 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 834 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 834: Spm. om straf for forsøg på eksempelvis overtrædelse af straffelovens § 245
Spørgsmål nr. 834 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser
til § 1, nr. 11 (§ 81 a, stk. 1) i lovforslag nr. L 112 om ændring
af straffeloven m.v. (Initiativer mod rocker- og
bandekriminalitet m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 112 som fremsat, side 66, hvoraf følgende fremgår:
»Straffelovens § 81 a, stk. 1, omfatter tillige forsøg på og
medvirken til de opregnede forbrydelser, jf. straffelovens § 21
og § 23. Der vil således efter omstændighederne kunne blive tale
om at straffe for forsøg på eksempelvis overtrædelse af
straffelovens § 245, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, hvis det må
antages, at den pågældende har forsøgt at begå et groft
voldsforhold med baggrund i en konflikt mellem grupper af
personer, hvor der tidligere er anvendt skydevåben mv.«,
redegøre for, om forsøg på og medvirken til, jf. straffelovens §
21 og § 23, til de opregnede forbrydelser i straffelovens § 81 a,
stk. 2, tilsvarende finder anvendelse på samme vis, som det er
tilfældet for de opregnede forbrydelser i straffelovens § 81 a,
stk. 1?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 2, at bl.a. reglerne om forsøg og
medvirken i straffelovens §§ 21 og 23 finder anvendelse på alle
strafbare forhold, for så vidt ikke andet er bestemt. Det gælder også
strafbare forhold, som er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 2.
Det vil således ved forsøg på eller medvirken til overtrædelse af
straffelovens § 180 (brandstiftelse), § 183, stk. 2 (forvoldelse af
sprængning mv.), og § 237 (drab) i almindelighed skulle indgå som
en særdeles skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en
konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten
enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse
omfattet af § 180.
Det bemærkes, at forslag nr. L 150 til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele
Bandepakke IV) indeholder et forslag om at ændre straffelovens § 81
a, så bestemmelsen også kommer til at omfatte tilfælde, hvor der som
led i konflikten anvendes knive og blankvåben mv.
Side 2/2