Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2848040_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2024
Nordatlantkontoret
Frederik Fog Samuelsen
2024-03675
3222663
UDKAST TIL TALE
1.
Tak for invitationen til at komme her i dag. Det har jeg
set frem til.
Jeg synes, at det er glædeligt, at udvalget med sit
studiebesøg har sat fokus på det færøske justitsområde.
Og jeg er sikker på, at jeres besøg giver et godt afsæt for
vores møde i dag og ikke mindst for vores samarbejde
fremover.
2.
Jeg kan forstå, at udvalget primært ønsker at drøfte den
digitale infrastruktur for rigsmyndighederne på Færøerne
og planen for it-understøttelsen af straffe- og skiftesager
ved Retten på Færøerne.
Jeg kan også forstå, at godkendelse af Færøerne som
sikkert tredjeland i forhold til udveksling af
personoplysninger er et emne, som optog udvalget under
besøget. Disse emner vil jeg derfor komme nærmere ind
på i det følgende.
1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Men inden jeg gør det, vil jeg gerne indledningsvis
benytte lejligheden til overordnet at fortælle om
ministeriets prioritering af justitsområdet på Færøerne,
og nogle af de større initiativer, som ministeriet arbejder
på i øjeblikket.
3.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen og
jeg ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med
Færøerne om justitsområdet. Det gælder både på de
områder, som er overtaget, og på de områder, som
Danmark varetager.
Det er en væsentlig prioritet for regeringen at udvikle de
danske ansvarsområder i fællesskab med Færøerne. Og
det er regeringens ambition, at standarden på danske
ansvarsområder på Færøerne – ikke mindst på
justitsområdet – følger standarden i Danmark med
respekt for de forhold og forskelle, der er mellem vores
lande.
Færøerne har overtaget dele af justitsområdet som
sagsområde. Dette gælder eksempelvis formueretten,
straffeloven og våbenområdet.
Færøerne har derimod ikke overtaget ansvaret for politiet
og anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller
domstolene og den dertilhørende lovgivning. Disse
områder hører derfor under Justitsministeriets ressort. I
relation hertil er det vigtigt, at myndighederne har
ordentlige og tidssvarende vilkår på linje med de
tilsvarende myndigheder i Danmark.
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
4.
Det er vigtigt for regeringen, at lovgivningen på
danske ansvarsområder opdateres. I relation til justits-
området på Færøerne gælder det ikke mindst
retsplejeloven, som blev vedtaget for et par år siden, og
straffuldbyrdelsesloven, som trådte i kraft sidste
sommer.
Derfor fremsatte jeg også i går et lovforslag om ændring
af den færøske retsplejelov og straffuldbyrdelseslov.
Lovforslaget skal bl.a. gøre det muligt fremover at afsone
med fodlænke på Færøerne. Hvis lovforslaget vedtages i
Folketinget, vil det træde i kraft allerede den 1. juli 2024.
Lovforslaget indeholder desuden en ajourføring af den
færøske retsplejelov. Der er foretaget en række
ændringer i den danske retsplejelov siden udarbejdelsen
af den færøske, og disse bliver nu indarbejdet i den
færøske lov.
Det var et meget stort projekt, da der blev udarbejdet en
helt ny retsplejelov for Færøerne, og det er helt centralt
for mig, at loven holdes opdateret.
Ajourføringen indebærer bl.a., at National Enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) efter anmodning fra
Færøernes Politi kan få kompetence til at fungere på
Færøerne.
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Som I ved, har NSK til opgave at styrke indsatsen mod
den mest komplekse økonomiske kriminalitet,
organiseret kriminalitet og it-kriminalitet. Og det er
vigtigt, at de specialiserede kompetencer, som NSK
besidder, også udbredes til at omfatte Færøerne.
5.
Ved siden af lovgivningsarbejdet arbejdes der med en
række øvrige initiativer. Et af de helt centrale er et nyt
fængsel på Færøerne.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, arbejder
regeringen for, at et nyt fængsel på Færøerne kan være
etableret i 2029. Kriminalforsorgen har på den baggrund
igangsat et projekt herom. Færøernes landsstyre og
Justitsministeriet inddrages løbende i projektet, og jeg
ser frem til at følge fremdriften den kommende tid.
6.
Jeg vil nu sætte nogle ord på et par af de emner, der
knytter sig til den digitale infrastruktur for
rigsmyndighederne på Færøerne. Efterfølgende vil jeg
komme ind på spørgsmålet om Færøerne som sikkert
tredjeland.
Og så håber jeg selvfølgelig, at jeg har ramt noget af det,
som udvalget er interesseret i, og at vi efterfølgende kan
få en god drøftelse heraf.
[Generelt om it-understøttelse af Justitsministeriets
myndigheder på Færøerne]
Som jeg var inde på før, er det regeringens ambition, at
standarden på danske ansvarsområder – herunder
justitsområdet – følger standarden i Danmark med
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
respekt for de forhold og forskelle, der er mellem vores
lande.
Rigsmyndighederne på Færøerne skal kunne det samme
som i Danmark, og de skal som udgangspunkt have en
lige så god it-understøttelse af deres arbejde, som de
danske myndigheder har.
Navnlig i relation til it-systemer er det dog desværre ikke
tilfældet.
Det hænger bl.a. sammen med, at rigsmyndighederne på
Færøerne ikke anses som et såkaldt sikkert tredjeland i
databeskyttelsesretlig sammenhæng. Denne del vil jeg
som nævnt komme tilbage til om lidt.
En stor del af forklaringen skyldes dog også, at
justitsområdet på Færøerne for år tilbage ikke var
prioriteret, og at der derfor er et stort efterslæb. Og det
indhenter vi desværre ikke på en gang.
[Udrulning af POLSAS på Færøerne]
Et sted, hvor der aktuelt pågår et arbejde med løfte
standarden, er ved Færøernes Politi, hvor Rigspolitiet er
ved at udrulle POLSAS.
Færøernes
Politi
anvender
i
dag
et
journal/døgnrapportsystem
(NIFLHEIMR),
hvis
funktionalitet i forhold til bl.a. statistikudarbejdelse er
begrænset,
og
som
ikke
indeholder
sagsbehandlingsfunktioner.
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Derfor er det meget positivt, at der er lagt op til en bedre
understøttelse af arbejdet i form af udrulningen af
POLSAS til Færøernes Politi.
Udrulningen af POLSAS påbegyndes i år, så der inden
udgangen af året vil være brugere i Færøernes Politi, der
benytter POLSAS til sagsbehandling.
POLSAS forventes at blive taget fuldgyldigt i brug til
afløsning af det nuværende system primo 2025.
[It-understøttelsen af Retten på Færøerne]
Jeg vil nu vende mig mod den fremtidige it-
understøttelse af straffe- og skiftesager ved Retten på
Færøerne, som I også selv har ønsket at drøfte.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en vigtig
prioritet for denne regering, at Retten på Færøerne får en
it-løsning, som understøtter rettens behov.
Derfor er jeg glad for, at vi med flerårsaftalen om
domstolenes økonomi for 2024-2027 har afsat midler til
at styrke bl.a. Retten på Færøerne.
Med aftalen sikrer vi som bekendt på kortere sigt it-
understøttelse af straffe- og skiftesager ved Retten på
Færøerne i form af en midlertidig løsning, når rettens
eksisterende DSI-systemer for straffe- og skiftesager
udfases i 2026.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Det er i den forbindelse vigtigt for mig at præcisere, at
den midlertidige løsning endnu ikke er færdigudviklet.
Derfor ved vi heller ikke i dag, hvordan det midlertidige
system vil være for brugerne i forhold til de eksisterende
DSI-systemer for straffe- og skiftesager.
I forhold til den fremtidige it-understøttelse er det nye
straffe- og skiftesystem – som I ved – fortsat under
udvikling og implementering ved de danske domstole.
Derfor kommer vi ikke uden om, at vi har behov for en
nærmere analyse af, om det er dét system, der bedst vil
imødekomme de færøske behov fremover, eller om vi
skal tænke i andre baner med fokus på netop de færøske
behov.
For at få svar på det spørgsmål, vil der inden udgangen
af 2025 blive udarbejdet et oplæg om behov og
muligheder for den fremtidige it-understøttelse af straffe-
og skifteretsområderne. Og der er det selvfølgelig helt
afgørende, at den fremtidige løsning er på samme niveau
som understøttelsen ved retterne i Danmark.
Når oplægget foreligger, vil det blive præsenteret for de
nordatlantiske folketingsmedlemmer og aftalepartierne.
Jeg er nemlig helt opmærksom på, at den fremtidige it-
understøttelse af straffe- og skifteretsområderne på
Færøerne er af stor betydning især for de færøske
folketingsmedlemmer.
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Derfor blev spørgsmålet undersøgt meget grundigt i
forbindelse med forhandlingerne om domstolenes
flerårsaftale, og jeg mener, at vi med aftalen har fundet
en god løsning.
[Færøerne som sikkert tredjeland]
Det sidste emne, jeg kort vil berøre, er arbejdet med at
gøre rigsmyndighederne på Færøerne til et sikkert
tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng.
For at kunne overføre personoplysninger til et tredjeland,
er det bl.a. en betingelse, at man har et såkaldt
overførselsgrundlag.
Et overførselsgrundlag kan bl.a. bestå i en
tilstrækkelighedsafgørelse, hvor EU-Kommissionen
træffer afgørelse om, at et tredjeland, et område eller en
sektor i et tredjeland har et tilstrækkeligt
databeskyttelsesretligt niveau, og det derfor vil være
sikkert at overføre personoplysninger dertil. Det har
Kommissionen allerede gjort for Færøerne, men denne
afgørelse gælder ikke for rigsmyndighederne.
Det betyder konkret, at myndighederne skal finde et
andet
overførselsgrundlag
[end
en
tilstrækkelighedsafgørelse], hvis der skal overføres
personoplysninger fra Danmark til rigsmyndighederne
på Færøerne.
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Som alternativ til en tilstrækkelighedsafgørelse kan den
dataansvarlige f.eks. foretage en vurdering af forholdene
i forbindelse med overførslen af personoplysninger, når
oplysningerne overføres til retshåndhævelsesformål.
Hvis den dataansvarlige på den baggrund kan
konkludere, at der findes de fornødne garantier for
beskyttelsen af personoplysninger, vil denne vurdering
også kunne tjene som overførselsgrundlag. Datatilsynet
vil i den forbindelse skulle underrettes.
Rigspolitiet arbejder i øjeblikket på at foretage en sådan
vurdering vedrørende Færøernes Politi, der som bekendt
er en rigsmyndighed på Færøerne. Rigspolitiet har
oplyst, at arbejdet forventes afsluttet i første halvår af
2024.
Derudover arbejdes der i Justitsministeriet på at finde
brugbare løsninger, både på kortere og længere sigt.
I forhold til den lange bane har Justitsministeriet bl.a. på
embedsmandsniveau indledt en dialog med EU-
Kommissionen om proceduren for godkendelse som
sikkert tredjeland.
I mellemtiden har Justitsministeriet bl.a. tidligere i år
sendt et brev til samtlige ministerier i Danmark med
henblik på at skabe større opmærksomhed på andre typer
af overførselsgrundlag til brug for overførsel af
personoplysninger til Grønland og rigsmyndighederne
på Færøerne.
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om oversendelse af talepapiret fra møde i Retsudvalget den 4. april 2024 som opfølgning på udvalgets studietur til Færøerne
Justitsministeriet har desuden sat retshåndhævelsesloven
i kraft for Færøerne tilbage i 2022. Det er Justits-
ministeriets
vurdering,
at
ikrafttrædelsen
af
retshåndhævelsesloven gør, at rigsmyndighederne
kommer et stort skridt nærmere på at opfylde betingelsen
om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
[Afslutning]
7.
Nu vil jeg gerne takke for ordet, og give udvalget
lejlighed til at stille de spørgsmål, som udvalget måtte
have.
10