Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2858660_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. april 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-04557
3225072
Besvarelse af spørgsmål nr. 821 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 821 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen vedr. regler for indsamling
Spørgsmål nr. 821 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen vedr. regler for
indsamling, jf. REU alm. del - bilag 177, og særligt forholde sig
til de i henvendelsen angivne forslag?”
Svar:
Reglerne om indsamling har bl.a. til formål at sikre gennemsigtighed og
åbenhed med indsamlinger og et effektiv tilsyn hermed, så bidragsydere kan
have tillid til, at indsamlede midler ikke anvendes til ulovlige formål som
for eksempel hvidvask og terrorfinansiering. Samtidig er det dog vigtigt, at
indsamlingssystemet er smidigt, og at reglerne ikke opstiller unødigt store
barrierer for at starte en indsamling.
En stor del af de indsamlinger, der foretages, er undtaget fra reglerne på
området, fordi de ikke er offentlige. Private indsamlinger kan således
foretages uden Indsamlingsnævnets tilladelse og uden betaling af gebyr, jf.
indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Hvad der udgør en privat indsamling beror på en konkret vurdering. Af
forarbejderne til indsamlingsloven, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A,
L 142, som fremsat, side 32, fremgår følgende:
”Private indsamlinger kan opdeles i to kategorier:
For det første vil en indsamling være privat, hvis opfordringen
rettes til nogen, der er indsamleren bekendt. Ved begrebet
»indsamleren« forstås den eller de fysiske personer, som
forestår indsamlingen. Det kan f.eks. være en indsamling blandt
de ansatte i en virksomhed til en afskedsgave til en kollega eller
en indsamling blandt egne venner og familie til en persons
sygdomsbehandling i udlandet. Det forudsættes, at der er en vis
grad af nærhed mellem indsamleren og den person, som
opfordringen rettes til.
Det må bero på en konkret vurdering, om en opfordring til at
yde bidrag er rettet til indsamlerens bekendte. Hvis en
opfordring til at yde bidrag er offentlig tilgængelig, taler det
imod, at indsamlingen kan betegnes som privat. Det kan f.eks.
være en indsamling på internettet, som er tilgængelig for alle,
selv om indsamlingen henvender sig til en bestemt gruppe
mennesker, som indsamleren kender. Det må ligeledes bero på
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen vedr. regler for indsamling
en konkret vurdering, om en indsamling, der iværksættes på
f.eks. Facebook, må karakteriseres som en privat indsamling,
der ikke er omfattet af indsamlingsloven. Ved vurderingen må
der lægges vægt på antallet af personer, som opfordringen til at
yde bidrag er sendt til, og den tilknytning, disse personer har til
indsamleren. En indsamling blandt »venner« på Facebook er
således ikke nødvendigvis en privat indsamling.
For det andet vil en indsamling være privat, hvis opfordringen
rettes til personer, som har særlig tilknytning til
indsamlingsformålet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er en sådan
særlig tilknytning til indsamlingsformålet, må afgøres på
grundlag af en samlet vurdering.
Som et typisk eksempel på sådanne indsamlinger kan nævnes
indsamlinger, der iværksættes af foreninger blandt foreningens
medlemmer til fordel for et foreningsformål. […].”
Når en indsamling ikke kan kategoriseres som en privat indsamling, f.eks.
fordi kredsen af modtagere er for bred, skal der indhentes en tilladelse fra
Indsamlingsnævnet.
Som henvendelsen i bilaget til nærværende spørgsmål viser, kan
indsamlinger, der var tiltænkt at skulle samle mindre beløb ind, inden for
kort tid vokse sig store, når de f.eks. foretages på en åben profil på sociale
medier. Det kan således være vanskeligt på forhånd at vide, hvordan en
indsamling vil udvikle sig, når den er offentligt tilgængelig.
Det bemærkes, at en indsamlingstilladelse er gyldig i op til et år, jf.
indsamlingslovens § 3, stk. 3, og at der af de indsamlede midler kan
anvendes et rimeligt beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med
indsamlingen, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 om
indsamling m.v. Det omfatter bl.a. omkostninger i form af gebyret til
Indsamlingsnævnet.
Justitsministeriet overvejer løbende, om der er behov for at justere
indsamlingsreglerne. For nuværende ser jeg dog ikke et behov herfor.
Side 3/3