Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2852260_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. april 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-04122
3213229
Besvarelse af spørgsmål nr. 808 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 808 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om kommentar til artiklen Ekspert kalder strandet narko for et stigende problem, TV2.dk, den 17. marts 2024
Spørgsmål nr. 808 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ekspert kalder strandet
narko for et stigende problem”, TV2.dk, den 17. marts 2024. Vil
ministeren herunder redegøre for, hvad ministeren agter at gøre
for at håndtere situationen med narko, der kommer ind i
Danmark via havet og skyldes op på strande?”
Svar:
1.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 25. september 2023
af spørgsmål nr. 1227 (Alm. del), følger National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) både de nationale og internationale tendenser inden for
organiseret narkotikakriminalitet, herunder smugling.
Organiserede kriminelle ser ikke landegrænser som en hindring, og det
internationale samarbejde er derfor helt afgørende. Jeg er derfor også glad
for, at EU-Kommissionen i oktober 2023 lancerede en EU-køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, som bl.a. har
fokus på at styrke bekæmpelsen af narkotikasmugling til søs og styrke
retshåndhævelsen i de europæiske havne.
Det er også et område, som regeringen er optaget af på nationalt plan. I takt
med, at de kriminelle bliver mere og mere kreative, er vi nødt til både i en
dansk og europæisk kontekst løbende at overveje, om politiet og øvrige
relevante myndigheder har de nødvendige værktøjer til effektivt at
bekæmpe denne form for kriminalitet.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet derudover
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi og National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK).
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at politiet lørdag den
16. marts 2024 modtog henvendelser fra borgere om, at der på
strandbredden ved Sjællands Odde var fundet tasker og
vakuumpakker med formentlig narkotika.
Politiet foranstaltede herefter, at relevante kyststrækninger blev
afsøgt, herunder på Sejerø.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om kommentar til artiklen Ekspert kalder strandet narko for et stigende problem, TV2.dk, den 17. marts 2024
Politiets undersøgelser af vakuumpakkerne viste, at de indeholdt
kokain. Størstedelen af narkotikaen blev fundet lørdag den 16.
marts, men der blev ligeledes fundet en stor mængde dagen
efter, ligesom der kom yderligere mindre partier i land de
følgende dage.
Det store parti kokain er nu destrueret efter sporsikring, bortset
fra den mængde der fortsat indgår som bevis i sagen.
Midt- og Vestsjællands Politi har afslutningsvis bemærket, at
efterforskningen i sagen er overgået til NSK.
Mere generelt kan det oplyses, at NSK systematisk moniterer
organiseret narkotikakriminalitet og løbende indhenter viden og
efterretninger med det formål at berige og vurdere
efterretningsbilledet vedrørende organiseret indsmugling af
narkotika til Danmark. NSK’s monitering omfatter indhentning
og vidensdeling med nationale og internationale myndigheder,
herunder politikredsene, Toldstyrelsen, Europol, udenlandske
politi-
og
toldmyndigheder
og
andre
relevante
samarbejdspartnere. NSK har desuden i sin monitering et særligt
operativt fokus på smugling af narkotika via Danmarks
maritime grænser. På baggrund af moniteringen udarbejdes og
iværksættes politifaglige interventioner, herunder særligt
proaktive efterforskninger med henblik på at hindre
indsmugling af narkotika.
Det er NSK’s vurdering, at Danmark udgør et transitland for en
stor del af den narkotika, der indsmugles til og distribueres i de
øvrige nordiske lande, og at der således hvert år sker
indsmugling af betydelige mængder narkotika til Danmark via
lufthavne, landegrænser og maritime grænser.
NSK har kun begrænset viden om, i hvilket omfang
indsmuglingen af narkotika til Danmark sker via de maritime
grænser, og kan således ikke konkret opgøre, hvor stor en andel
af indsmuglingen, der sker via denne grænse. Selvom smugling
ved brug af maritim shipping internationalt set er et stigende
problem, er det NSK’s vurdering, at narkotika primært smugles
til Danmark fra Holland, Belgien og Spanien over landegrænsen
via Tyskland.
NSK er bekendt med, at der har været større beslag af narkotika
i Helsinki, Helsingborg og Göteborg, der er indsmuglet via de
maritime grænser. De større beslag kan indikere, at modus er
ændret, og at omfanget af smugling af narkotika via de maritime
grænser i Norden er stigende. Beslagene kan dog også være
udtryk for særlige politi- og toldindsatser. NSK har særlig fokus
på området, herunder om en stigende myndighedskontrol i
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om kommentar til artiklen Ekspert kalder strandet narko for et stigende problem, TV2.dk, den 17. marts 2024
containerterminalerne i Holland og Belgien kan få betydning for
organiserede kriminelles aktiviteter i Danmark.
Det er på det foreliggende grundlag NSK’s vurdering, at der
ikke er noget efterretningsmæssigt, der med tilstrækkelig
tydelighed indikerer, at der i større omfang end tidligere bliver
indsmuglet narkotika til Danmark via de maritime grænser.
NSK har i den forbindelse oplyst, at antallet af sager vedrørende
indsmugling af narkotika til Danmark generelt har været stabilt
de seneste fire år.
NSK er opmærksom på sager om såkaldt ”drift cocaine”, hvor
narkotika kan drive ind på de danske kyster, f.eks. i forbindelse
med mislykkede overdragelser af narkotika til søs. Denne
modus indgår således i NSK’s operative monitering af
organiseret narkotikakriminalitet i Danmark. NSK er imidlertid
ikke bekendt med omfanget af sager om ”drift cocaine”.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet – på
baggrund af sagerne omtalt medierne i sommeren 2023 om
smugling af kokain i Nordsøen samt rockeres infiltration af
danske havne - er i dialog med relevante myndigheder og
virksomheder om eventuelle anbefalinger på området.”
Side 4/4