Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2840061_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. februar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2023-10709
3166840
UDKAST TIL TALE
Til brug for forelæggelse af forslag til forordning om
migrantsmugling, menneskehandel og udvidelse af Europol-
forordningen mv. for Folketingets Retsudvalg den 29. februar
2024
[Indledning]
Tak for ordet.
Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat et
forslag til en forordning om migrantsmugling,
menneskehandel og udvidelse af Europol-forordningen.
Forordningsforslaget er en del af en samlet pakke, der har
til formål at styrke Europol og bekæmpelsen af
migrantsmugling og menneskehandel i EU.
Jeg vil indlede min forelæggelse med at give et kort
overblik over nogle af de initiativer, der indgår i
forslaget. Herefter vil jeg sætte ord på, hvilken betydning
Side 1/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om oversendelse af talepapiret fra forelæggelsen i Retsudvalget den 29. februar 2024 af Kommissionens forslag om bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel m.v.
forslaget kan få for Danmark og for dansk politis
samarbejde med Europol.
[Overblik over initiativerne i forslaget]
Formålet med forslaget er at styrke Europols rolle i
bekæmpelsen af migrantsmugling og menneskehandel i
EU, men der lægges med forslaget også op til generelt at
styrke Europols rolle på en række områder, som jeg vil
komme ind på.
Forslaget skal således være med til at sikre, at Europol
også i fremtiden har de nødvendige retlige og
operationelle værktøjer til at kunne støtte
medlemsstaterne effektivt i bekæmpelsen af
migrantsmugling og menneskehandel.
Menneskesmugling og menneskehandel er alvorlige
forbrydelser, som jeg ser med stor alvor på. Det er
forbrydelser, der nedgør mennesker og krænker deres
værdighed i kriminelles jagt på økonomisk profit.
Menneskesmugling er derudover en forbrydelse, der
underminerer Europas og de enkelte landes ret til og
mulighed for at styre, hvem der får adgang til EU. Og
regeringen er derfor også positivt indstillet over for at
styrke EU-samarbejdet om bekæmpelse af de alvorlige
forbrydelser.
Side 2/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om oversendelse af talepapiret fra forelæggelsen i Retsudvalget den 29. februar 2024 af Kommissionens forslag om bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel m.v.
Sager om migrantsmugling og menneskehandel har en
grænseoverskridende karakter og ledsages ofte af andre
former for alvorlig kriminalitet – eksempelvis hvidvask
eller dokumentfalsk. Det internationale og europæiske
politisamarbejde spiller derfor en væsentlig rolle i
kampen mod den type grænseoverskridende kriminalitet.
En central del af forslaget handler om at styrke ”Det
Europæiske
Center
for
Bekæmpelse
af
Migrantsmugling”. Der er allerede i dag et sådant center
i Europol, men med forslaget foreslås det oprettet som en
permanent struktur under Europol, ligesom der lægges
op til en styrkelse af centerets rolle. Centeret skal være et
tyngdepunkt for både efterforskningsmæssige og
operationelle foranstaltninger samt for strategiske
analyser.
Herudover skal samarbejdet og koordineringen mellem
de forskellige EU-agenturer – dvs. mellem Europol,
Eurojust (Den Europæiske Unions Agentur for
Strafferetligt Samarbejde) og Frontex (Det Europæiske
Agentur for Grænse- og kystbevogtning) – styrkes,
hvilket bl.a. skal ske ved at sikre permanent
udstationering i Europol af medarbejdere fra Eurojust og
Frontex.
Samtidig forpligtes medlemsstaterne til at udpege en
eller flere specialiserede tjenester under sine kompetente
myndigheder og sørge for, at disse tjenester indsamler og
udveksler alle relevante oplysninger med Europol og
Side 3/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om oversendelse af talepapiret fra forelæggelsen i Retsudvalget den 29. februar 2024 af Kommissionens forslag om bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel m.v.
andre medlemsstater. Medlemsstaterne skal endvidere
sikre, at der sidder en repræsentant fra den pågældende
udpegede tjeneste i Europols Center for Bekæmpelse af
Migrantsmugling.
Kommissionen lægger med forslaget derudover op til at
styrke Europol mere generelt.
Det skal konkret ske ved at videreudvikle konceptet for
”operationelle taskforces” – det, som vi i dag også kender
som ”OTF’er”. Herudover skal det ske ved at fastsætte,
at Europol – efter anmodning fra en medlemsstat – bør
kunne indsætte medarbejdere på den pågældende
medlemsstats område for at yde analytisk, operationel,
teknisk og kriminalteknisk støtte. Til brug herfor vil
Europol skulle oprette en reservepulje af eksperter fra
medlemsstaterne til indsættelse af Europol med henblik
på operationel støtte.
Endelig indeholder forslaget en udvidelse af listen over
forbrydelser, der hører under Europols beføjelser, til også
at omfatte overtrædelser af Unionens restriktive
foranstaltninger – dvs. overtrædelser af sanktioner.
Udvidelsen imødekommer et ønske fra medlemsstaterne
om at give Europol mulighed for at bistå dem i
bekæmpelsen af overtrædelser af sanktioner, hvilket i
dag kun er muligt, hvis der samtidig begås andre
overtrædelser, der er omfattet af Europols beføjelser.
Side 4/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om oversendelse af talepapiret fra forelæggelsen i Retsudvalget den 29. februar 2024 af Kommissionens forslag om bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel m.v.
[Forslagets betydning for Danmark og Danmarks
samarbejde med Europol]
Forslaget er – ligesom Europol-samarbejdet i øvrigt –
omfattet af det danske retsforbehold.
Det indebærer for det første, at Danmark ikke deltager i
vedtagelsen af forslaget, og for det andet at forordningen
ikke bliver bindende for Danmark eller finder anvendelse
i Danmark.
Danmark indgik i 2017 en aftale med Europol om
operativt og strategisk samarbejde – også kaldet Europol-
aftalen.
Forordningsforslaget berører som udgangspunkt ikke
samarbejdsaftalen. Dansk politi vil altså fortsat kunne
samarbejde med Europol inden for de områder, hvor
Europol har kompetence.
Der er dog elementer i forslaget, hvor der er behov for en
afklaring af betydningen for Danmarks samarbejde med
Europol, hvis forslaget vedtages.
Det gælder for det første, om dansk politi vil kunne få en
repræsentant i det foreslåede ”Europæiske Center for
Bekæmpelse af Migrantsmugling”.
Uanset om det er tilfældet, er det dog vurderingen, at
dansk politi også fremover på baggrund af vores
Side 5/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om oversendelse af talepapiret fra forelæggelsen i Retsudvalget den 29. februar 2024 af Kommissionens forslag om bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel m.v.
samarbejdsaftale vil kunne samarbejde og udveksle
oplysninger med Europol i forhold til bekæmpelsen af
migrantsmugling og menneskehandel.
Det gælder for det andet muligheden for, at Danmark af
egen drift kan foreslå oprettelsen af en operationel
taskforce (også kaldet OTF’er).
Danmark har i dag samme muligheder som Europol-
medlemsstaterne for at oprette og deltage i OTF’er. Det
vil regeringen selvfølgelig arbejde for fortsat vil være
tilfældet.
I forhold til delen om at Europol skal kunne indsættes
efter anmodning fra medlemsstaterne for at yde disse
operationel støtte, fremgår det af forslaget, at den del
også gælder for tredjelande med en samarbejdsaftale med
Europol. Det vil derfor også være noget, som dansk politi
vil kunne gøre brug af.
[Afslutning]
Det er klart, at et fuldt medlemskab af Europol ville stille
Danmark bedre i kampen mod alvorlig og
grænseoverskridende kriminalitet i det hele taget. Et
fuldt medlemskab ville derfor være at foretrække.
Side 6/7
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om oversendelse af talepapiret fra forelæggelsen i Retsudvalget den 29. februar 2024 af Kommissionens forslag om bekæmpelse af migrantsmugling og menneskehandel m.v.
Når det alligevel ikke er muligt på grund af det danske
retsforbehold, vil regeringen under de kommende
forhandlinger selvsagt arbejde for, at Danmark fortsat
har en så god stilling som muligt i forhold til samarbejdet
med Europol.
Det er afgørende for mig som justitsminister, at vi til hver
en tid giver dansk politi de bedst mulige betingelser for
at bekæmpe kriminalitet – i dette tilfælde
migrantsmugling og menneskehandel.
Tak for ordet.
Side 7/7