Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2849480_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. april 2024
Politikontoret
Cathrine Hjortdam
2024-03838
3205091
Besvarelse af spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 793 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om, hvordan og hvornår ministerens bebudede indsats mod butikstyverier forventes implementeret
Spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvordan og hvornår ministerens
bebudede indsats mod butikstyverier forventes implementeret?
Vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren agter at
drøfte yderligere tiltag mod butikstyveri med Folketingets
partier? Der henvises til Justitsministeriets pressemeddelelse
den 1. februar 2024.”
Svar:
Som justitsminister er jeg optaget af, at vi får sat hårdere ind over den
kriminalitet, der kan fremstå mindre alvorlig, men som kan være til stor
utryghed og gene i borgernes hverdag. På den baggrund lancerede
regeringen den 1. februar 2024 udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”,
der bl.a. skal sætte hårdere ind over for butikstyveri og gøre det sværere at
være butikstyv i Danmark.
Med udspillet lægger regeringen bl.a. op til at hæve straffen for butikstyveri
og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000
kr., første gang en person bliver taget for butikstyveri eller hæleri.
Derudover skal det sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien
af det stjålne. Jeg forventer at fremsætte et lovforslag, der skal gennemføre
de initiativer i udspillet, der kræver lovændring, i den kommende
folketingssamling.
Som et andet initiativ vil regeringen sikre, at det bliver gjort mere tydeligt
for butiksejerne, hvornår de må foretage lydoptagelser i butikkerne og dele
disse med politiet til brug for politiets efterforskningsarbejde.
Justitsministeriet vil derfor i samarbejde med De Samvirkende Købmænd
og Dansk Erhverv udarbejde et overblik over butiksejernes muligheder.
Justitsministeriet er i dialog med De Samvirkende Købmænd og Dansk
Erhverv herom, og arbejdet forventes afsluttet medio 2024.
Jeg er derudover altid åben for at lytte til gode, konkrete forslag til, hvordan
vi kan sætte ind over for kriminalitet, herunder butikstyveri.
Side 2/2