Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2849471_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. april 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-03837
3205067
Besvarelse af spørgsmål nr. 792 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 792 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om, hvor mange personer med fældende strafferetlige afgørelser for butikstyveri har henholdsvis bopæl i Danmark og i udlandet, herunder oplyse de pågældende lande
Spørgsmål nr. 792 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - endeligt svar på
spørgsmål 650 i tabelform redegøre for, hvor mange personer
med fældende strafferetlige afgørelser for butikstyveri har
henholdsvis bopæl i Danmark og i udlandet, herunder oplyse de
pågældende lande?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om,
hvor mange personer med fældende strafferetlige afgørelser for
butikstyveri der har henholdsvis bopæl i Danmark og i udlandet.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
I POLSAS registreres personer som udgangspunkt med deres
bopælsadresse, der trækkes fra CPR-registeret. Såfremt en
person ikke er registreret med fast bopæl i CPR-registeret,
angives i stedet opholdsadressen. En overordnet gennemgang af
de registrerede adresser for personerne nævnt i den i
spørgsmålet omtalte besvarelse, der f.eks. er registreret som
turister eller med visumophold, viser, at en stor del af
personerne er registreret på danske adresser. Dette rejser tvivl
om, hvorvidt de pågældende personer er registreret på deres
faktiske opholds- eller bopælsadresse. På den baggrund
vurderes det ikke muligt at adskille opholds- og bopælsadresser
med tilstrækkelig validitet.”
Side 2/2