Transportministeren
Retsudvalget
Folketinget
10. april 2024
2024-1596
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 13. marts 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (REU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 791:
Vil ministeren redegøre for regeringens planer om at indføre nulto-
lerance for kørsel med lattergas i blodet, herunder hvornår det kan
forventes, at arbejdsgruppen fremlægger sin rapport og regeringen
fremlægger et lovforslag på området? Der henvises til Justitsmini-
steriets pressemeddelelse: ” Regeringen vil indføre nultolerance for
bilister med lattergas i blodet”, den 29. september 2022.
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det er forbudt at køre under
påvirkning af lattergas, og at det derfor også straffes efter færdsels-
lovens gældende regler om narkokørsel.
Indførelse af en nultolerance for lattergas vil imidlertid gøre det
nemmere for politiet at håndhæve reglerne i forhold til kørsel med
lattergas i blodet, og jeg er derfor ved at afsøge mulighederne for at
indføre en nultolerance overfor kørsel med lattergas i blodet.
Arbejdsgruppen om fastsættelse af sanktionsmæssige grænsevær-
dier i sager om narkokørsel forventes at afgive rapport inden for
kort tid.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen