Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2849476_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. april 2024
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2024-03799
3204200
Besvarelse af spørgsmål nr. 782 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 782 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om demente som ikke ved, de har begået en forbrydelse, skal igennem retssystemet på sædvanlig vis
Spørgsmål nr. 782 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han mener, det er
hensigtsmæssigt, at demente som ikke ved, de har begået en
forbrydelse, skal igennem retssystemet på sædvanlig vis, eller
om der er behov for at udvikle en anden procedure for at gøre
skaderne ret overfor offeret, de pårørende, ansatte el. lign., og
vil ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt at
varetægtsfængsle en svært dement person på en psykiatrisk
afdeling, ligesom ministeren bedes redegøre for, hvilke
afsoningsmuligheder man har til en så dement person, jf.
artiklen ”Hans far er varetægtsfængslet for et dødsfald, han ikke
husker”, fra www.tvsyd.dk den 22. februar 2024?”
Svar:
1.
Reglerne om varetægtsfængsling og varetægtsfængsling i surrogat er
nærmere beskrevet i Justitsministeriets besvarelse af 3. april 2023 af
spørgsmål nr. 386 (Alm. del) og besvarelse af 9. november 2023 af
spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvortil der
henvises.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
bidrag om den konkrete sag fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en
udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Sydøstjyllands
Politi om en udtalelse.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrører vold af særlig
rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende
omstændigheder efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør den 11. december
2023. Han blev varetægtsfængslet af hensyn til
retshåndhævelsen i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr.
2, idet byretten fandt, at der forelå en særligt bestyrket mistanke
om, at den sigtede har begået en af de omfattede
lovovertrædelser, der efter oplysningerne om forholdets
grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på
fængsel i mindst 60 dage, og at hensynet til retshåndhævelsen
skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Varetægtsfængslingen skete i surrogat i medfør af
retsplejelovens § 765, stk. 2.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om demente som ikke ved, de har begået en forbrydelse, skal igennem retssystemet på sædvanlig vis
Byrettens kendelse blev, på vegne af sigtede, kæret til Vestre
Landsret med påstand om løsladelse. Vestre Landsret
stadfæstede den 12. december 2023 byrettens kendelse om
varetægtsfængsling i surrogat.
Sigtede er fortsat varetægtsfængslet.
Sagen verserer således fortsat.”
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålets del om
afsoningsmuligheder for demente indhentet et bidrag fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Udgangspunktet for dømte, der er 18 år eller derover, er, at
ubetinget fængselsstraf afsones i fængsel eller arresthus.
Ubetinget fængselsstraf kan dog efter reglerne i
straffuldbyrdelseslovens § 78 i særlige tilfælde fuldbyrdes på
f.eks. et hospital, en psykiatrisk afdeling eller en institution uden
for kriminalforsorgen, hvis der foreligger særlige hensyn til den
dømte, som taler for en sådan anbringelse.
Det følger således af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1, nr. 1
og 2, at der kan træffes afgørelse om anbringelse uden for
fængsel eller arresthus, når den dømte har behov for særlig
behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den
pågældende institution mv., og når der på grund af den dømtes
alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er
særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i
fængsel eller arresthus. Det er en forudsætning for anbringelse,
at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod
anbringelse uden for fængsel og arresthus, jf. nr. 3.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en dømt, der lider
af demens, vil kunne anbringes efter straffuldbyrdelseslovens §
78.”
3.
Demente har nogle særlige udfordringer, der skal tages højde for i det
strafferetlige system. Det er bl.a. sådan, at demente typisk ikke
varetægtsfængsles i en arrest, men ofte på en institution eller i egnet hjem
(varetægtsfængsling i surrogat). Desuden vil en tiltalt, der lider af demens,
efter omstændighederne kunne idømmes andre foranstaltninger end straf, jf.
straffelovens § 68 (personer, der frifindes for straf i medfør af straffelovens
§ 16) og § 69 (personer, der ved den strafbare handlings foretagelse i øvrigt
befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse
eller forstyrrelse af de psykiske funktioner).
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om demente som ikke ved, de har begået en forbrydelse, skal igennem retssystemet på sædvanlig vis
Samtidig er der som nævnt ovenfor i særlige tilfælde mulighed for at
fuldbyrde ubetinget fængselsstraf på f.eks. et hospital, en psykiatrisk
afdeling eller en institution uden for kriminalforsorgen, hvis der foreligger
særlige hensyn til den dømte, som taler for en sådan anbringelse. Det er en
forudsætning for en sådan anbringelse, at afgørende hensyn til
retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for kriminalforsorgens
institutioner.
Reglerne er udtryk for en afvejning af forskellige hensyn. Vi har et ansvar
for at sikre, at personer, der lider af demens, mødes på den rigtige måde i
det strafferetlige system. Samtidig har vi som samfund også et ansvar for at
sætte ind over for kriminalitet, herunder et ansvar for at sikre, at der ikke
sker yderligere lovovertrædelser, at lovovertrædelser kan efterforskes og
retsforfølges, samt at personer, der bliver ofre for forbrydelser, føler, at
samfundet står på deres side.
Jeg synes, at det er fornuftigt, at der i det strafferetlige system er mulighed
for at tage de nødvendige hensyn til den enkelte gerningspersons personlige
forhold.
Side 4/4