Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2864522_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 08-05-2024
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: nisc
Sagsnr.:2024 - 4536
Dok. nr.: 134977
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 778 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 778:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er noget til hindring for, at myndighederne straks griber
ind overfor de ulovligheder, der er fremlagt af DR Kontant ”Afhængig af snus”, den 1. februar
2024?”
Svar:
Med forebyggelsesplanen, som regeringen indgik med SF, DD, K og ALT i november
2023, er vi enige om at sætte markant ind på området med en række forskellige
initiativer:
-
-
Et forbud mod at indføre, købe, besidde m.v. nikotinprodukter, der er
ulovlige at markedsføre i Danmark.
Skærpet regulering af tobakssurrogater, som nikotinposer, hvor vi bl.a. vil
forbyde søde smage, fastsætte en grænse for nikotinindholdet, og indføre
krav om standardisering af nikotinposerne og emballagen.
Skærpet krav til den alderskontrol med et krav om, at forhandlere online
skal drive et alderskontrolsystem, der effektivt verificerer købers alder. Det
vil fx kunne være via MitID.
-
Forebyggelsesplanen vil på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område blive
implementeret gennem på to lovforslag. Det første lovforslag er fremsat d. 25. april.
Lovforslaget indeholder bl.a. forbud mod at indføre, købe, besidde m.v. e-cigaretter,
som er ulovlige af markedsføres, samt krav om skærpet alderskontrol online.
Det andet lovforslag forventes fremsat i efteråret 2024 og indeholder bl.a. en
skærpet produktregulering af tobakssurrogater samt forbud mod at indføre, købe,
besidde tobakssurrogater, som er ulovlige at markedsføre. Der vil således gælde de
samme regler for e-cigaretter og nikotinposer, som er ulovlige at markedsføre.
Myndighederne kan i dag som udgangspunkt først gribe ind overfor fx de såkaldte
”puff bars” med søde smage og højt nikotinindhold, når de er under markedsføring,
altså når produkterne er til salg. Med den kommende lovgivning vil myndighederne
således få bedre muligheder for at sætte ind overfor disse produkter når de indføres,
købes, besiddes mv. Det kan fx være i pakkeposten på vej ind i Danmark eller i en
sportstaske.
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 778: MFU spm. om der er noget til hindring for, at myndighederne straks griber ind overfor de ulovligheder, der er fremlagt af DR Kontant Afhængig af snus
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2