Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2867688_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. maj 2024
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2024-03724
3202292
Besvarelse af spørgsmål nr. 773 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 773 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om hvor meget kriminelle familieklaner i Aarhus Kommune årligt koster det offentlige
Spørgsmål nr. 773 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del -
spørgsmål nr. 664 redegøre for, hvor meget kriminalitet som
kriminelle familieklaner i Aarhus Kommune er hhv. sigtet og
dømt for i perioden 2022-2024, herunder en oversigt over de
forskellige former for kriminalitet, der er blevet begået?”
Svar:
Indledningsvist kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 7. marts
2024 af spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg med
fortroligt bilag samt Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 879 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen er bekendt med, at
der i kredsen kan være familier, som er særligt belastede af
kriminalitet gennem flere generationer, idet kredsen dog ikke på
nuværende tidspunkt kan oplyse, hvor mange familier der er tale
om.
Østjyllands Politi har herudover oplyst, at politikredsen, på
baggrund af sit kendskab til problemstillingen, har indledt et
udviklingsarbejde, som bl.a. skal afdække omfanget af
slægtsbaseret kriminalitet i kredsen. I forbindelse med
udviklingsarbejdet har Østjyllands Politi bl.a. indgået en
samarbejdsaftale med en analytiker, som er ansat i politikredsen,
og som aktuelt er ved at affatte en ph.d.-afhandling om
retshåndhævelse i bandemiljøet og slægtsbaseret kriminalitet.
Der er i projektet på nuværende tidspunkt foretaget en
indledende analyse af familier og personer med udgangspunkt i
og omkring én kendt bandegruppering. Der er i den
sammenhæng blevet identificeret cirka 60 familier med imellem
1000-1500 personer i alle aldre, hvoraf nogle – men ikke alle –
har begået kriminalitet. Der er ikke foretaget en samlet
opgørelse af, hvilken kriminalitet de pågældende har begået.
Østjyllands Politi har endelig præciseret, at politikredsen ikke
på nuværende tidspunkt er bekendt med, om de identificerede
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 774: Spm. om hvor meget kriminelle familieklaner i Aarhus Kommune årligt koster det offentlige
cirka 60 familier kan siges at være særligt belastet af kriminalitet
gennem flere generationer.
Det bemærkes, at Rigspolitiet til brug for besvarelsen har
foretaget en fornyet gennemgang af de oplysninger, Østjyllands
Politi gav i besvarelsen af spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg herunder i det fortrolige bilag til
besvarelsen. Politikredsen er i den forbindelse kommet frem til,
at de oplysninger, der fremgik af det fortrolige bilag til
besvarelsen, kan gives i en åben besvarelse.”
Side 3/3