Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2843890_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 533
Offentligt
Folketingets retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 227
Doknr.
805627
Dato
06-02-2024
Folketingets retsudvalg har d. 9. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 533
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 533:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Næsten umuligt for boligforening at smide
kriminelle ud” fra Stiften.dk den 13. december 2023, og vil ministeren desuden
redegøre for, om ministeren vil se på justeringer i lovgivningen, der muliggør, at
kriminelle beboere kan smides ud af deres lejemål?”
Svar:
Ministeriet beskæftiger sig løbende med boligselskabernes rammer for at sikre
tryghed i de udsatte boligområder.
I efteråret 2018 fremsatte daværende transport-, bygnings- og boligminister et
lovforslag, der blandt andet muliggjorde ophævelse af en lejer, der får en
straffedom for alvorlig kriminalitet begået i umiddelbar nærhed til lejemålet.
Loven blev vedtaget i november 2018.
I oktober 2020 præsenterede den daværende regering initiativet
”Tryghed for
alle
danskere”,
der blandt andet indeholdt et initiativ om, at der skulle kunne
ske hurtigere udsættelse af kriminelle i almene boliger. Boligselskabernes
oplevede det på daværende tidspunkt som en udfordring, at der skulle foreligge
en endelig straffedom forud for, at ophævelse kunne ske, og at
sagsbehandlingstiden fra byretsdom til endelig dom ved højere instans var på
ca. 300 dage. Derudover manglende fogedretten de fornødne værktøjer til at
behandle sagerne, hvilket havde medført, at sagerne var blevet afvist og
henvist til prøvelse i boligretten, hvor sagsbehandlingstiden var ca. 17
måneder.
Daværende indenrigs- og boligminister fremsatte derfor i april 2022 et
lovforslag, der blev vedtaget i juni samme år, der medfører, at der blot skal
være faldet en straffedom i førsteinstans, for at en lejer kan ophæves som
følge af alvorlig kriminalitet i nærområdet. Loven giver samtidig fogedretten
yderligere beføjelser til at behandle sagerne.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har
til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 771: Spm. om de nuværende muligheder for, at en boligforening får oplysning om, når en af deres beboere bliver dømt for kriminalitet
2843890_0002.png
”I
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Udsættelse af lejere på
grund af utryghedsskabende kriminalitet er der fastsat generelle
retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens forpligtelser
efter lov nr. 890 af 21. juni 2022, hvor der blev indført nye regler
om hurtigere udsættelse af lejere fra almene lejemål på grund af
utryghedsskabende kriminalitet.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, at en udlejer af en almen
bolig kan anmode om underretning, når følgende kriterier er
opfyldt:
•
personen bor i en af udlejerens almene lejeboliger,
•
personen er sigtet for overtrædelse af en eller flere af de
bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
•
forholdet er begået inden for 1 km i fugleflugtslinje fra
lejemålet, og
•
det vurderes på det foreliggende grundlag, at
overtrædelsen vil medføre ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Udlejerens anmodning skal vedrøre et konkret strafbart forhold.
Det er forudsat i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 178, at politiet efter
retsplejelovens § 996 b, stk. 1, som udgangspunkt har pligt til at
videregive oplysningerne til udlejer efter anmodning.
Der er ikke fastsat krav om, at politiet eller anklagemyndigheden
skal underrette en boligforening af egen drift.
Politiet skal derfor efter udlejers anmodning underrette udlejer af
en almen bolig om en sigtelse, når det på det foreliggende
grundlag skønnes sandsynligt, at den sigtede vil blive idømt
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens § 119
og § 119 b (vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring
af myndighedspersoners arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af
den offentlige orden), §§ 180-181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig
våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), §
216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1
(hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266
(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288
(røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller lov om euforiserende
stoffer § 3 for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer
med henblik på videreoverdragelse
Politiet har som udgangspunkt pligt til at videregive oplysningerne
til udlejer. Oplysninger om sigtelsen skal videregives til udlejer
snarest muligt efter dennes anmodning.
Hvis anklagemyndigheden rejser tiltale i en sag, hvor udlejeren af
en almen bolig har anmodet om, at spørgsmålet om udsættelse
behandles i fogedretten i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen, er anklagemyndigheden forpligtet til at videregive
udlejers anmodning til retten, jf. Folketingstidende 2021-2022,
tillæg A, L 178 som fremsat.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens bemærkninger.
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 771: Spm. om de nuværende muligheder for, at en boligforening får oplysning om, når en af deres beboere bliver dømt for kriminalitet
2843890_0003.png
For så vidt angår sagsbehandlingstiderne ved domstolene, kan det oplyses, at
justitsministeren den 22. november 2023 sammen med alle Folketingets partier
indgik en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi. Med aftalen gav regeringen
og aftalepartierne domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3
mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere
domstolenes udfordringer.
Regeringen og aftalepartierne styrker med aftalen domstolenes
sagsbehandling markant ved bl.a. at give domstolene mulighed for at ansætte
flest mulige dommere og et stort antal domstolsjurister og kontorfunktionærer,
samt sikre flere og bedre retssale, så flere retter har de rigtige rammer til at
behandle det stigende antal komplekse og langvarige straffesager med mange
tiltalte.
Justitsministeriet forventer at fremsætte et lovforslag, som bl.a. har til formål at
gennemførelse de initiativer fra aftalen, der kræver lovændring, i slutningen af
februar 2024.”
Det er samlet set vurderingen, at de almene boligforeninger i dag har de
nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af
alvorlig kriminalitet. Brugen af mulighederne kræver dog, at boligforeningerne
vurderer, at det er nødvendigt og proportionelt at tage værktøjerne i brug, da
det selvsagt indebærer en vis procesrisiko at udsætte en lejer, inden der er
faldet endelig dom.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3