Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2846042_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - Bilag 171
Offentligt
Dato: 21. marts 2024
J.nr.: 2024-151372
Mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i operativ kontekst i dansk
politi
Baggrund
Rigspolitiet udarbejdede i december 2020 et udkast til en overordnet vejledning, der
beskriver den juridiske ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets
anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer. I tillæg hertil
blev der udarbejdet to actioncards, der omhandlede dels den operative anvendelse af
kameraerne, dels sikkerheden ved behandling og lagring af data.
Baggrunden for beslutningen om at udarbejde nationale retningslinjer var Rigspolitiets
fokus på arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige spørgsmål i relation til montering af
kameraer i patruljevogne og på motorcykelbetjentes hjelme, samt overholdelsen af
relevante dataretlige retningslinjer.
Med henblik på at sikre anvendeligheden af de nationale retningslinjer besluttede
Rigspolitiet at afprøve disse forud for en mere systematisk implementering af krops- og
hjelmkameraer. I perioden fra den 1. april 2021 til og med den 30. september 2021 blev der
gennemført et pilotprojekt forankret i Københavns Politi med deltagelse af Nordjyllands
Politi, Østjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi. Det primære formål
med projektet var at afprøve de udarbejdede retningslinjer i praksis samt dernæst at
indhente operative erfaringer, der kunne danne grundlag for en drøftelse om anvendelse og
eventuel videre udbredelse af krops- og hjelmkameraer i operativ indsats. Kameraerne blev
primært testet på færdselsområdet samt i reaktionspatruljer.
Ud over en tilbagemelding på afprøvningen af de udarbejdede retningslinjer indeholdt
afrapporteringen tillige en række anbefalinger af juridisk og teknisk karakter på områder,
der ikke var relateret til kommissoriets opdrag. Disse anbefalinger omhandlede blandt
andet en ændring af retsplejelovens § 791a, stk. 1, med henblik på i større omfang at
muliggøre optagelser på ikke frit tilgængeligt område og forslag om et samlet udbud af en
kameraløsning, der sikrer automatisk datahåndtering og central dataunderstøttelse.
Rigspolitiet har vurderet anbefalingerne og finder på nuværende tidspunkt ikke grundlag
for at gå videre med dem, da der i første omgang ses at være behov for at uddybe
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om, hvilke erfaringer andre lande har gjort sig med kropskameraer i Politiet
2846042_0002.png
erfaringerne gennem en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i operativ
kontekst.
Aktuel status på anvendelse af krops- og hjelmkameraer
På nuværende tidspunkt anvender politikredsene krops- og hjelmkameraer i en række
tilfælde ud fra en lokal beslutning og i henhold til de udstedte retningslinjer.
Fire politikredse (Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi og Bornholms
Politi) anvender hjelmkameraer på motorcykelbetjente i forbindelse med konkrete
færdselsindsatser. Én politikreds (Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi) har anvendt
krops- og hjelmkameraer én enkelt gang i operativ indsats. Én politikreds (Københavns
Vestegns Politi) anvender kropskameraer i forbindelse med demonstrationer. Én
politikreds (Københavns Politi) anvender krops- og hjelmkameraer ved konkrete
færdselsindsatser, større begivenheder og udvalgte politiaktioner.
Fem politikredse (Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands
Politi, Midt- og Vestsjællands Politi samt Nordsjællands Politi) anvender på nuværende
tidspunkt ikke krops- og hjelmkameraer. Det samme gælder Grønlands Politi og Færøernes
Politi.
Forløb med mere systematisk anvendelse af kameraer i operativ kontekst
På baggrund af pilotprojektets afrapportering har Rigspolitiet for yderligere at understøtte
politikredsenes anvendelse af kameraer iværksat et arbejde med indhentelse af erfaringer
fra en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige typer af
operative indsatser.
For at sikre et bredt erfaringsgrundlag igangsættes der derfor et forløb med fem politikredse
(Midt- og Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns
Politi og Københavns Vestegns Politi), hvor de pågældende politikredse mere systematisk
vil anvende kameraerne i forskellige operative kontekster på lokale indsatsområder, som
kredsene selv udpeger. Det kan f.eks. være ved indsatser, hvor der ses at være en særlig
risiko for konfrontationer, eller i forhold til patruljevirksomhed på steder og tidspunkter,
hvor der erfaringsmæssigt er risiko for forstyrrelse af den offentlige orden, dvs. at kredsene
eksempelvis vil kunne anvende kameraer i forbindelse med demonstrationer,
fodboldkampe eller i nattelivet. Det vil – ligesom i dag – fortsat være op til den enkelte
politikreds ud fra en lokal vurdering og de operative behov at beslutte, om der i en konkret
situation skal anvendes kameraer eller ej. Udgangspunktet for anvendelsen af kameraer i
denne type indsatser er således en vurdering af de mulige operative gevinster f.eks. i forhold
til dokumentation af hurtigt udviklende forløb.
Side 2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om, hvilke erfaringer andre lande har gjort sig med kropskameraer i Politiet
2846042_0003.png
Rigspolitiet vil til brug for forløbet med en mere systematisk anvendelse af krops- og
hjelmkameraer udarbejde en spørgeramme, som de fem politikredse kan anvende til den
lokale og den nationale erfaringsopsamling. Alle landets øvrige politikredse kan ligeledes
anvende spørgerammen og bidrage med deres erfaringer i forhold til anvendelse af krops-
og hjelmkameraer.
Forløbet med den mere systematiske anvendelse i de fem politikredse forventes iværksat
medio 2024, da det forinden blandt andet skal afdækkes, om de fem deltagende politikredse
har tilstrækkeligt med kameraer, om der eventuelt kan lånes fra øvrige politikredse, eller
om der skal foretages lokale indkøb. Endvidere vil Rigspolitiet opdatere de nuværende
nationale retningslinjer med retningslinjer for, hvornår kameraerne tændes og slukkes, så
det ikke er op til den enkelte medarbejder at beslutte, om en given situation skal optages.
Der vil løbende blive samlet op på de indhentede erfaringer, hvorfor der ikke er en slutdato
på forløbet, og der udarbejdes ikke en egentlig evaluering eller afrapportering. Erfaringerne
fra de fem politikredse vil løbende blive delt med de øvrige politikredse for at understøtte
deres beslutninger om at anvende kameraer, ligesom de vil indgå i Rigspolitiets nationale
rammesætning af krops- og hjelmkameraer i operative indsatser i dansk politi.
Afslutningsvis bemærkes, at alle politikredse fortsat ud fra en lokal vurdering kan beslutte
at anvende kameraer, hvor det skønnes operativt hensigtsmæssigt. Denne anvendelse sker
i henhold til Rigspolitiets nationale rammesætning, og erfaringerne fra denne anvendelse
vil også indgå i den løbende nationale erfaringsopsamling.
Det bemærkes, at Politiforbundet er orienteret om og støtter den mere systematiske
anvendelse af kameraer.
Side 3