Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2845493_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. april 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Nathalie Mielche Spottag
2024-03511
3196803
Besvarelse af spørgsmål nr. 753 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 753 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold, samt under hensyn til udenrigspolitiske interesser, herunder
Rigsadvokatens muligheder for at samarbejde med myndighederne i
Rwanda.
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om, hvem der skal betale for en udleveret persons ophold og underhold i et tilfælde, hvor den pågældende løslades under opholdet i den stat, vedkommende er udleveret til
Spørgsmål nr. 753 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sikre, at det i fremtidige sager om udlevering af
danske statsborgere til retsforfølgning i lande uden for EU og
Norden indgår i en eventuel udleveringsaftale, hvem der skal
betale for den udleverede persons ophold og underhold i et
tilfælde, hvor den pågældende løslades under opholdet i den
stat, vedkommende er udleveret til, men har pålæg om ikke at
forlade den pågældende stat f.eks. i forbindelse med en
ankesag? Der henvises til Informations artikel ”Han blev
frikendt for folkedrab i Rwanda. Nu er han havnet i et limbo i
Kigali”.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der mere generelt har oplyst følgende om bl.a.
betingelser for udlevering:
”Behandling af anmodninger om udlevering af personer fra
Danmark til strafforfølgning i andre lande sker efter reglerne i
udleveringsloven. Når danske myndigheder modtager en
anmodning om udlevering til strafforfølgning fra lande uden for
Norden
og
Den
Europæiske
Union,
indbringer
anklagemyndigheden ved en indstilling, der udarbejdes af
Rigsadvokaten, sagen for retten. Rigsadvokaten foretager i
indstillingen en vurdering af, om betingelserne for udlevering er
opfyldt, og om der er behov for at fastsætte vilkår for
udleveringen.
På grundlag af Rigsadvokatens indstilling træffer retten i medfør
af udleveringslovens § 35, stk. 1, afgørelse om, hvorvidt der skal
ske udlevering af den pågældende. Retten kan fastsætte vilkår
for udleveringen. Retten skal i den forbindelse foretage en
vurdering af, om der er den fornødne tillid til, at de udenlandske
myndigheder vil overholde disse vilkår.
Det internationale strafferetlige samarbejde er baseret på
princippet om gensidig tillid til hinandens retssystemer. Det
følger heraf, at når en dansk domstol har taget stilling til, at der
kan ske udlevering, er anklagemyndighedens rolle i sagen som
udgangspunkt slut. Straffesagen bliver gennemført efter de
regler, der gælder i det land, som personen udleveres til, og
afgørelser om processuelle spørgsmål samt spørgsmål om skyld
og straf træffes af det pågældende lands domstole. Det gælder
frem til, at der foreligger en endelig dom i sagen, herunder også
under behandlingen af en eventuel ankesag.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om, hvem der skal betale for en udleveret persons ophold og underhold i et tilfælde, hvor den pågældende løslades under opholdet i den stat, vedkommende er udleveret til
Det samme gælder, hvis en person udleveres fra et andet land til
strafforfølgning i Danmark. Straffesagen vil i denne situation
blive gennemført efter reglerne i retsplejeloven, herunder
reglerne om varetægtsfængsling, anke mv., og det vil være en
dansk dommer ved en dansk domstol, der træffer afgørelse om
såvel straffeprocessuelle spørgsmål som spørgsmål om skyld og
straf.
De
danske
myndigheder
har
ingen
egentlige
sanktionsmuligheder i forhold til myndighederne i det andet
land, hvis vilkårene for udleveringen ikke bliver overholdt. De
danske myndigheder kan dog rette henvendelse til de relevante
myndigheder i det pågældende land med anmodning om, at der
bliver rettet op på forholdene, og vilkårene bliver overholdt. Det
kan både ske via anklagemyndigheden og gennem diplomatiske
kanaler.”
For så vidt angår en nærmere redegørelse for Rigsadvokatens dialog med de
rwandiske myndigheder, henvises der til vedlagte
fortrolige
bilag til
besvarelsen.
Side 3/3