REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 739: Spm. om kommentar til artiklen PET i ny vurdering: Stadig høj risiko for terrorfinansiering på nonprofit-området fra Altinget.dk bragt den 20. februar 2024

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. marts 2024

Sikkerhedskontor I

Abdullahi Hassan Aden

Yarow

2024-03256

3190685

Besvarelse af spørgsmål nr. 739 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 739 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 739: Spm. om kommentar til artiklen PET i ny vurdering: Stadig høj risiko for terrorfinansiering på nonprofit-området fra Altinget.dk bragt den 20. februar 2024

Spørgsmål nr. 739 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”PET i ny vurdering:

Stadig høj risiko for terrorfinansiering på nonprofit-området”

fra Altinget.dk bragt den 20. februar 2024, og vil ministeren

kommentere, hvordan ministeren agter at sikre, at der ikke sker

terrorfinansiering gennem indsamlinger og donationer, nu hvor

det viser sig, at indsamlingsloven ikke er nok til at forhindre

terrorfinansiering?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”Som det fremgår af den artikel i Altinget, der er omtalt i

spørgsmålet, udgav Politiets Efterretningstjeneste (PET) i

januar 2024 den seneste udgave af den nationale risikovurdering

af terrorfinansiering i Danmark. Risikovurderingen er en del af

PET's løbende indsats til bekæmpelse og forebyggelse af

terrorfinansiering, der sker i samarbejde med en lang række

myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på

området i overensstemmelse med den nationale strategi for

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

for 2022-2025.

Risikovurderingen beskriver terrorfinansiering generelt og har

desuden en række kapitler, der hver især sætter fokus på særligt

risikofyldte områder eller brancher. Det fremgår bl.a. af

vurderingen, at risikoen for terrorfinansiering på nonprofit-

området er høj. Det skyldes, at der er netværk i Danmark med

evne og vilje til at fremskaffe midler gennem bl.a. indsamlinger

til støtte for terrorbevægelser eller til støtte for terrorlignende

aktiviteter. Samtidig er der på nonprofit-området en række

sårbarheder, der gør området attraktivt til især fremskaffelse af

midler, men også til overførsel af midler. Risikoområdet dækker

over hele nonprofit-området under temaerne foreninger,

almennyttige fonde og indsamlinger. Både foreninger og

almennyttige fonde kan virke som organisationsformer til brug

for terrorfinansiering.

PET er opmærksom på risikoen for terrorfinansiering forbundet

med indsamlinger og nødhjælpsarbejde. PET er f.eks.

repræsenteret i Indsamlingsnævnet, der giver tilladelse til

indsamlinger og fører kontrol med, at indsamlede midler

anvendes til de formål, som indsamler har oplyst. PET er også

repræsenteret i det udvalg, der skal komme med forslag til

Side 2/5

revision af lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde og

visse foreninger (Fondsudvalget).

Det fremgår videre af PET’s seneste risikovurdering, at

kontanter udgør et højrisikoområde for terrorfinansiering, da

kontanter er vanskelige at spore og forbundet med lav

opdagelsesrisiko og lave omkostninger. Derudover vurderer

PET, at kontanter er attraktive ved overførsel til konfliktzoner,

da det ofte er vanskeligt at overføre penge ved bankoverførsel.

Det gør sig også gældende for nødhjælpsaktører, der kan have

vanskeligheder ved at overføre midler til partnere i eller tæt ved

konfliktzoner. PET har derfor udgivet en række gode råd til

private bidragsydere i forhold til, hvad man skal være

opmærksom på for at begrænse risikoen for, at ens bidrag bliver

misbrugt til terrorfinansiering.

PET modtager fra Hvidvasksekretariatet, der hører under

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), alle

underretninger med mistanke om terrorfinansiering fra

underretningspligtige virksomheder og personer, jf.

hvidvasklovens § 26. En underretning er ikke en anmeldelse af

et strafbart forhold, men underretningerne indgår i PET’s

samlede trussels- og risikobillede for terrorfinansiering. PET har

endvidere et betydeligt efterretningsmæssigt udbytte af

hvidvaskunderretninger med mistanke om terrorfinansiering,

idet de både bidrager til det generelle efterretningsbillede og

PET’s konkrete viden om både kendte aktører samt personer og

miljøer, som ikke i forvejen er kendt af PET.

PET gennemfører herudover løbende en række forebyggende

tiltag, herunder undervisning, foredrag og awareness-tiltag for

derved at minimere risikoen for terrorfinansiering.

Risikovurderingen af terrorfinansiering fungerer som et

fundament for forebyggende aktiviteter og for en kontinuerlig

dialog med andre myndigheder, underretningspligtige

virksomheder og personer samt forskningssektoren.

Det bemærkes, at der i Norden ses relativt få domme for

terrorfinansiering, men der har i Danmark i de senere år været

rejst sigtelse i en række sager for overtrædelse af straffelovens

§ 114 b om terrorfinansiering. I flere af sagerne er der sket

domfældelse. Det kan generelt være vanskeligt at dokumentere

– og dermed bevise – de finansielle spor gennem eller til

jurisdiktioner langt væk fra Danmark, ligesom forsættet til

terrorfinansiering også kan være svært at bevise i forbindelse

med en straffesag.

PET kan herudover ikke inden for rammerne af et

folketingsspørgsmål

give

konkrete

oplysninger

efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilrettelæggelse af

Side 3/5

konkrete efterretnings- og efterforskningsindsatser samt

spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i

besiddelse af, herunder konkrete oplysninger om

efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og

enkeltsager.”

Indsamlingsloven er siden dens vedtagelse i 2014 blevet ændret flere

gange. Formålet med ændringerne har navnlig været at styrke

Indsamlingsnævnets muligheder for at føre tilsyn med og kontrollere

indsamlinger, herunder i forhold til hvidvask og terrorfinansiering. Reglerne

på området har således undergået en række ændringer, som har haft

betydning for Indsamlingsnævnets kontrol og tilsyn, herunder bl.a. i forhold

til nævnets handlemuligheder.

I 2019 blev den gældende anmeldelsesordning således ændret til en

tilladelsesordning. En indsamling kan dermed først iværksættes, når

Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlingen. En tilladelse har

gyldighed i 1 år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at tilladelsen er

afgrænset til en kortere periode.

Derudover blev den særlige orienteringsordning, der gjaldt for visse

organisationer, i 2020 erstattet med en 3-årig tilladelsesordning. Dermed

kan Indsamlingsnævnet efter ansøgning meddele tilladelse for 3 år ad

gangen til at foretage indsamlinger, hvis ansøgeren er en organisation, der

er godkendt efter ligningsloven som berettiget til at modtage gaver, der kan

fradrages ved indkomstopgørelsen, og organisationen har eksisteret i mindst

3 år.

I samme forbindelse fik Indsamlingsnævnet hjemmel til at tilbagekalde

sådanne tilladelser, hvis betingelserne for opnåelse af tilladelsen

tilsidesættes, eller hvis grundlaget for den meddelte tilladelse i øvrigt ikke

længere anses for opfyldt. Det samme gælder, hvis Indsamlingsnævnet har

politianmeldt organisationen.

Endelig fik Indsamlingsnævnet pr. 1. juli 2023 hjemmel til at meddele afslag

på en ansøgning om en 1-årig indsamlingstilladelse, hvis forhold ved

tidligere indsamlinger giver anledning til at formode, at loven eller

bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt. Samtidig fik

Indsamlingsnævnet

hjemmel

til

tilbagekalde

1-årig

indsamlingstilladelse, hvis nævnet, efter at tilladelsen er givet, bliver

bekendt med forhold, som af de ovennævnte grunde kan føre til et afslag.

Side 4/5

Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om et strafbart forhold anmeldes

forholdet til politiet. Indsamlingsnævnet skal desuden omgående underrette

Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet er vidende om, har mistanke om eller

rimelig grund til at formode, at midler fra en indsamling har eller har haft

tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 31. januar 2024 af

spørgsmål nr. 513 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 5/5