Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2844237_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2024
Strafferetskontoret
Anne Plass Zachhau
2024-03048
3184566
Besvarelse af spørgsmål nr. 725 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 725 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder bl.a. oplysninger om enkeltpersoners
private, herunder strafbare, forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm., om kommentar til artiklen "Skud mod frisør i København var ikke et forsøg på at dræbe, nyheder.tv2.dk, den 25. februar 2024
Spørgsmål nr. 725 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Skud mod frisør i
København var ikke et forsøg på at dræbe”, nyheder.tv2.dk, den
25. februar 2024, herunder sætningen: "Men i den tiltale, der for
nylig blev rejst, kan man læse, at anklagemyndigheden
konkluderer, at det "kun" kan bevises, at hensigten var at begå
vold af særlig farlig karakter”, vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for sagen, herunder for hvorfor der ikke er rejst tiltale
for drabsforsøg? Vil ministeren i forlængelse heraf og i
sammenhæng med, at Retten i Nykøbing Falster den 23. februar
2024 afgjorde en lignende sag om to skud affyret mod restaurant
Panino i januar 2023, hvor de tiltalte heller ikke blev dømt for
drabsforsøg, tilkendegive om ministeren vil se nærmere på, om
det er muligt at stramme straffeloven således, at skud affyret
mod restauranter og butikker fremover skal anses for
drabsforsøg under særligt skærpende omstændigheder?”
Svar:
For så vidt angå de konkrete sager kan jeg henvise til vedlagte fortrolige
bilag.
Justitsministeriet kan oplyse, at skud affyret mod restauranter og butikker
allerede i dag efter omstændighederne kan straffes som forsøg på manddrab,
jf. straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1. En forudsætning herfor er bl.a., at
gerningspersonen har forsæt til at dræbe en anden.
Det afgørende for, om gerningspersonen har forsæt, er, hvad
gerningspersonen faktisk tænkte, og der skal foreligge forsæt til at realisere
samtlige de objektive momenter, der udgør forbrydelsen. Vurderingen af
gerningspersonens forsæt beror på en konkret bevismæssig vurdering af alle
omstændigheder i den konkrete sag, som i sidste ende foretages af
domstolene.
Jeg har ikke planer om at ændre på, at straf for forsøg på manddrab kræver,
at gerningspersonen har forsæt til at dræbe en anden.
Det bemærkes imidlertid, at man for affyring af skud mod restauranter mv.
efter omstændighederne også vil kunne straffe for forsætlig fareforvoldelse,
jf. straffelovens § 252, stk. 1, eller besiddelse af skydevåben under særligt
skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm., om kommentar til artiklen "Skud mod frisør i København var ikke et forsøg på at dræbe, nyheder.tv2.dk, den 25. februar 2024
ligesom der efter omstændighederne vil kunne straffes for grov vold, jf.
straffelovens § 245.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, vil
regeringen gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere
konsekvent ind over for bl.a. personfarlig kriminalitet.
Side 3/3