REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm., om hændelsesforløb med ulovlig aflytning samt redegørelse for hvad ministeren agter at gøre for at følge på sagen

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. marts 2024

Sikkerhedskontor I

Lars Møller Haase

2024-02738

3174804

Besvarelse af spørgsmål nr. 713 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 713 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2024. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Justitsministeriet skal anmode om, at vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold, der

er undergivet fortrolighed efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm., om hændelsesforløb med ulovlig aflytning samt redegørelse for hvad ministeren agter at gøre for at følge på sagen

Spørgsmål nr. 713 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren idet der

henvises til artiklen ”Samsam blev uret-

mæssigt aflyttet efter sin løsladelse: »Karakter af magtmis-

brug«”, Berlingske, den 18. februar 2024, redegøre for det be-

skrevne hændelsesforløb med ulovlig aflytning, samt redegøre

for hvad ministeren agter at gøre for at følge på sagen? Særligt

bedes ministeren redegøre for mistankegrundlaget, samt hvorfor

aflytningen blev foretaget på øjemedet.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten. Udtalelsen fremgår af vedlagte fortrolige bilag.

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten

vedrørende fremgangsmåden relateret til iværksættelsen af indgreb i med-

delelseshemmeligheden. Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst føl-

gende:

”Politiets

adgang til i forbindelse med en efterforskning at fore-

tage indgreb i meddelelseshemmeligheden

–

som f.eks. telefon-

aflytning

–

er reguleret i retsplejeloven. Reglerne for proces og

kompetence fremgår bl.a. af retsplejelovens kapitel 71, ligesom

de forskellige indgrebstyper er oplistet i retsplejelovens § 780.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens ken-

delse, jf. retsplejelovens § 783, stk. 1. Betingelserne for iværk-

sættelse af et indgreb i meddelelseshemmeligheden fremgår af

retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1-3. Der skal herefter være be-

stemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives

meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt

(mistankekravet), indgrebet må antages at være af afgørende be-

tydning for efterforskningen (indikationskravet), og efterforsk-

ningen skal angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straf-

fes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse

af straffelovens kapitler 12 eller 13, en række af straffelovens

øvrige bestemmelser eller udlændingelovens bestemmelse om

migrantsmugling (kriminalitetskravet). Det indebærer, at ikke

enhver løs formodning er tilstrækkelig, og at mistanken skal

være rimelig og konkret begrundet i de foreliggende oplysnin-

ger.

Efter retsplejelovens § 782, stk. 1, må et indgreb i meddelelses-

hemmeligheden endvidere ikke foretages, såfremt det efter

Side 2/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm., om hændelsesforløb med ulovlig aflytning samt redegørelse for hvad ministeren agter at gøre for at følge på sagen

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og

ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de per-

soner, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Der er i politikredsene fastsat interne retningslinjer for, hvem i

politiet og anklagemyndigheden der har kompetence til at be-

slutte, at retten skal anmodes om tilladelse til at iværksætte et

indgreb, og i hastende tilfælde at træffe afgørelse om at iværk-

sætte et indgreb på øjemedet uden at afvente rettens kendelse.

Såfremt det bliver besluttet, at indgrebet skal iværksættes, udar-

bejdes en skriftlig anmodning til retten om afholdelse af rets-

møde. I anmodningen anføres de oplysninger, herunder de tele-

fonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgre-

bet angår. Endvidere anføres en kort begrundelse for, hvorfor

betingelserne for at iværksætte indgrebet findes at være opfyldt.

Det følger af retsplejelovens § 784, stk. 1, at der

–

forinden ret-

ten træffer afgørelse om et indgreb efter § 783

–

skal beskikkes

en indgrebsadvokat.

Indgrebsadvokaten medvirker under retsmødet og skal varetage

interesserne for den, som indgrebet vedrører. Indgrebsadvoka-

ten skal både varetage den mistænktes interesser og sikre, at ind-

grebet ikke utilsigtet eller uforholdsmæssigt rammer udenfor-

stående.

Retsplejelovens § 785 indeholder regler for indgrebsadvokatens

rettigheder og pligter. Det fremgår bl.a. heraf, at indgrebsadvo-

katen skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget

til at overvære disse. Indgrebsadvokaten er desuden berettiget

til at gøre sig bekendt med det materiale, som fremlægges i ret-

ten, og til at få udleveret en kopi heraf, medmindre politiet vur-

derer, at der er tale om særligt fortroligt materiale.

Under retsmødet redegør anklageren for baggrunden for, at ind-

grebet eller indgrebene ønskes iværksat og for, hvorfor de rele-

vante betingelser i retsplejeloven findes opfyldt. Indgrebsadvo-

katen har lejlighed til at udtale sig herom. Retten afsiger som

oftest kendelsen i retsmødet eller i umiddelbar forlængelse af

retsmødet.

Såfremt indgrebet tillades, anføres i kendelsen de telefonnumre,

lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår,

samt de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at

betingelserne for indgrebet er opfyldt. Desuden anføres det tids-

rum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet skal

være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidspunk-

tet kan ved kendelse forlænges med højest 4 uger ad gangen, jf.

retsplejelovens § 783, stk. 1 og 3.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm., om hændelsesforløb med ulovlig aflytning samt redegørelse for hvad ministeren agter at gøre for at følge på sagen

Byrettens kendelse kan kæres til højere instans, jf. retsplejelo-

vens § 968.

Hvis formålet med indgrebet ville forspildes, såfremt rettens

forudgående kendelse skulle afventes, kan politikredsen selv be-

slutte at foretage indgrebet (iværksættelse på øjemedet), jf. rets-

plejelovens § 783, stk. 4, 1. pkt. Det sker i overensstemmelse

med de interne retningslinjer, som er udarbejdet i de enkelte

kredse.

Politiet skal i denne situation snarest mulig og senest inden 24

timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten, jf.

retsplejelovens § 783, stk. 4, 2. pkt. Retten afgør herefter, om

indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Såfremt

indgrebet efter rettens opfattelse ikke burde have været foreta-

get, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten, jf. §

783, stk. 4, 3. pkt.

Når et indgreb er afsluttet, skal der som hovedregel gives under-

retning til den, som indgrebet vedrører, jf. retsplejelovens § 788,

stk. 1. Underretningen skal gives snarest muligt af den byret, der

har afsagt kendelsen om indgrebet.

En underretning kan dog udsættes eller undlades efter betingel-

serne i retsplejelovens § 788, stk. 3 og 4, hvis politiet senest 14

dage efter udløbet af det tidsrum, hvor indgrebet har været til-

ladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udsættelse af

underretningen.

Rigsadvokaten kan oplyse, at indgreb i meddelelseshemmelig-

heden anvendes i udstrakt grad i forbindelse med efterforskning.

Der henvises til

”Statistik

over indgreb i meddelelseshemmelig-

heden mv. i 2022”,

hvoraf det

bl.a. fremgår, at der i 2022 blev

foretaget ca. 2.500 indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det bemærkes, at den ovenfor omtalte fremgangsmåde således i

vidt omfang anvendes i efterforskninger, herunder for så vidt

angår den sag, som er omtalt i spørgsmålet. Politiet anmoder så-

ledes kun om domstolenes tilladelse til at iværksætte indgreb i

meddelelseshemmeligheden i en konkret efterforskning, hvis

det på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes, at be-

tingelserne i retsplejeloven er opfyldt. Det samme gælder for

iværksættelse af indgreb på øjemedet. Det vil dog

–

som det ge-

nerelt er tilfældet for konkrete straffesager

–

i sidste ende være

op til domstolene på baggrund af sagens oplysninger at vurdere,

hvorvidt betingelserne er opfyldt i den konkrete sag.”

Side 4/4