REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om det er normalt praksis eller tidligere er sket, at Justitsministeriet har ændret i faglige indstillinger fra HUMNIT-afdelinger

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Granskningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

9. marts 2023

Kontor:

Sikkerhedskontor I

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2023-0032/50-0018

Dok.:

2731133

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Gransknings-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets

Granskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2023.

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om det er normalt praksis eller tidligere er sket, at Justitsministeriet har ændret i faglige indstillinger fra HUMNIT-afdelinger

Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg:

”Kan

ministeren afvise, at Ahmed Samsam har handlet under

såkaldt agentoplæg?”

Svar:

Der er stillet en række spørgsmål fra Folketingets Granskningsudvalg

vedrørende sagen om Ahmed Samsam. Det drejer sig bl.a. om spørgsmål,

der vedrører forhold, der har været fremme i medierne vedrørende Ahmed

Samsam, herunder om et angiveligt virke som kilde for efterretningstjene-

sterne og betydningen heraf for en straffesag mod Ahmed Samsam i Spa-

nien.

Det er en grundlæggende betingelse for at have effektive efterretningstjene-

ster, at ikke alt kan lægges åbent frem. Sager på efterretningstjenesternes

område kan naturligt give anledning til stor offentlig interesse. Når efterret-

ningstjenesterne og regeringen tilmed kun i meget begrænset omfang kan

kommentere på sådanne sager, kan der i den offentlige debat opstå spekula-

tioner. At ikke alt kan lægges åbent frem, er imidlertid en præmis for efter-

retningstjenesternes arbejde, som man er nødt til at acceptere, hvis efterret-

ningstjenesterne skal være i stand til at beskytte samfundet og det åbne de-

mokrati. Det indebærer bl.a., at kontrollen med efterretningstjenesterne er

indrettet på en anden måde end på andre områder.

Ovenstående forhold indebærer, at en række af de spørgsmål, der vedrører

sagen om Ahmed Samsam og som forudsætter en be- eller afkræftelse af

forhold vedrørende efterretningstjenesternes arbejde, herunder arbejdsme-

toder og kapaciteter, ikke vil kunne besvares inden for rammerne af et fol-

ketingsspørgsmål. Det gælder også i forhold til spørgsmål, der er stillet i

regi af Folketingets Granskningsudvalg.

Jeg vil herudover gerne understrege, at det er regeringens klare opfattelse,

at der er behov for stærke efterretningstjenester, som der kan være tillid til,

og som har de rette rammer for at udføre deres arbejde. Tilsyn og kontrol

med efterretningstjenesterne er i den forbindelse afgørende for tilliden til

tjenesterne.

Side 2/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om det er normalt praksis eller tidligere er sket, at Justitsministeriet har ændret i faglige indstillinger fra HUMNIT-afdelinger

Generelt gælder det, at rammerne for efterretningstjenesternes arbejde er

fastsat i henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) og

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven), der også indeholder be-

stemmelser om tilsyn med efterretningstjenesterne.

Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) er opret-

tet med det formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1,

stk. 1, i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterret-

ningstjenester (UET-loven).

Med UET-loven er der således oprettet et særligt parlamentarisk udvalg,

som på den ene side skal give Folketinget indsigt med efterretningstjene-

sterne, og på den anden side skal tilgodese de særlige hensyn, der gør sig

gældende på efterretningsområdet, bl.a. med hensyn til diskretion vedrø-

rende oplysninger om tjenesternes arbejde. Udvalget udgøres af fem folke-

tingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketin-

gets Præsidium, jf. § 1, stk. 2. Den nærmere ordning vedrørende udvalgets

indsigt med efterretningstjenesterne følger af UET-lovens § 2, der indehol-

der bestemmelser om regeringens orientering af udvalget.

Regeringen skal i medfør af UET-lovens § 2, stk. 1, årligt give udvalget en

udførlig orientering om efterretningstjenesternes virksomhed. Regeringen

skal herudover løbende holde udvalget orienteret om væsentlige omstæn-

digheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske

spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed, jf.

stk. 2. Den løbende orientering af udvalget sker i praksis bl.a. ved, at justits-

ministeren og forsvarsministeren deltager i udvalgets møder, hvor det sam-

tidig er fast praksis, at også departementscheferne for henholdsvis Forsvars-

ministeriet og Justitsministeriet samt cheferne for Politiets Efterretningstje-

neste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) deltager.

Regeringen skal på udvalgets anmodning endvidere give oplysning om ef-

terretningstjenesternes virksomhed, herunder statistiske oplysninger, jf.

UET-lovens § 2, stk. 3. Endelig skal regeringen forud for udstedelsen af

retningslinjer for efterretningstjenesternes virksomhed underrette udvalget

om indholdet af disse, jf. § 2, stk. 5. Herved vil udvalgets eventuelle syns-

punkter kunne indgå i regeringens samlede overvejelser, inden retningslin-

jerne udstedes. Regeringens orientering af udvalget sker under hensyntagen

til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, jf.

UET-lovens § 2, stk. 7. Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan

Side 3/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om det er normalt praksis eller tidligere er sket, at Justitsministeriet har ændret i faglige indstillinger fra HUMNIT-afdelinger

enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen tilkendegive sin opfat-

telse vedrørende de spørgsmål, som tages under behandling i udvalget, jf.

UET-lovens § 3, stk. 1.

Undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring er reguleret i kapitel

XIX (§§ 61-68) i Folketingets forretningsorden.

Det følger af Folketingets forretningsorden § 62, stk. 1, at Granskningsud-

valget efter anmodning fra medlemmer af udvalget, som repræsenterer en

eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af

Folketingets medlemmer, iværksætter en forundersøgelse af en sag, der på-

kalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget. En

forundersøgelse gennemføres af Granskningsudvalget selv.

I medfør af forretningsordenens § 62, stk. 2, kan Granskningsudvalget til

oplysning af en sag som led i en forundersøgelse stille spørgsmål til ministre

til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse eller til mundtlig besva-

relse under et samråd i et møde i Granskningsudvalget efter reglerne i § 8,

stk. 6. Spørgsmålene forudsættes således at følge forretningsordenens al-

mindelige regler for skriftlige udvalgsspørgsmål og samrådsspørgsmål, dog

således at samråd i Granskningsudvalget afholdes for lukkede døre, jf. § 62,

stk. 3.

Der er ikke ved etableringen af Granskningsudvalget sket en fravigelse af

ordningen vedrørende Folketingets indsigt med efterretningstjenesterne i

regi af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra PET, som har oplyst følgende:

”PET kan generelt henvise til PET’s og FE’s fælles udtalelse af

22. december 2022.

For så vidt angår PET’s

kildearbejde kan det oplyses, at det flere

steder i forarbejderne til PET-loven er forudsat, at tjenesten i

forskellige sammenhænge kan anvende kilder. Anvendelsen af

kilder er afgørende for PET’s mulighed for at kunne identificere

og imødegå konkrete trusler. Det gælder ikke mindst, fordi det i

visse situationer og i visse miljøer er endog meget vanskeligt for

PET at indhente oplysninger på anden måde. Det gælder bl.a. på

terrorområdet, hvor tjenesten ofte beskæftiger sig med ekstremt

lukkede og sikkerhedsbevidste kriminelle miljøer. Kilder, som

Side 4/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om det er normalt praksis eller tidligere er sket, at Justitsministeriet har ændret i faglige indstillinger fra HUMNIT-afdelinger

er del af disse miljøer, er i mange tilfælde den eneste måde, som

en efterretningstjeneste kan skaffe sig oplysninger om miljøerne

på

–

oplysninger, som i sidste ende kan være med til at forhindre

terrorangreb i Danmark.

Det er en forudsætning for PET’s arbejde med kilder, at oplys-

ningerne om, hvorvidt en person arbejder eller har arbejdet som

kilde for tjenesten hemmeligholdes. Oplysninger om, at en be-

stemt person er eller har været kilde for PET kan afdække for-

hold, der kan skade tjenestens opgaveløsning, den pågældende

kildes sikkerhed og også udsætte andre kilder for betydelig fare.

Det gælder, uanset om personen selv offentligt oplyser at have

været kilde for efterretningstjenesten.

Derfor er det også fast praksis, at PET hverken be- eller afkræf-

ter, om en person er eller har været kilde for tjenesten. Det gæl-

der også i den konkrete sag, der spørges til.

Som udgangspunkt gælder de almindelige strafferetlige regler i

Danmark også for efterretningstjenesternes kilder.

PET vil i nogle tilfælde som led i føringen af en kilde kunne

foranledige, at en kilde udfører handlinger, som objektivt set vil

kunne være strafbare efter dansk ret. Der tales i disse tilfælde

om, at kilden udfører agentvirksomhed. Helt generelt forstås ved

agentvirksomhed, at politiet som led i efterforskningen af en

lovovertrædelse foranlediger, at der tilbydes bistand til eller

træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at

udføre eller fortsætte en lovovertrædelse.

Reglerne om agentvirksomhed i retsplejelovens §§ 754 a-754 d

gælder ikke ved efterforskning, der udføres af PET af overtræ-

delser af straffelovens kapitel 12 og §§ 111-115 og 118, jf. rets-

plejelovens § 754 e. PET’s agentvirksomhed sker derimod i

overensstemmelse med PET-loven og efter principperne i Rigs-

advokatens retningslinjer om meddelere og civile agenter og på

baggrund af PET's supplerende retningslinjer. Det følger heraf,

at PET bl.a. ved brug af kilder, der udfører agentvirksomhed

navnlig påser, at der foreligger fornøden mistanke, og at agent-

virksomheden ikke må bevirke en forøgelse af lovovertrædel-

sens omfang eller grovhed.

De handlinger, som en civil person, der er kilde for PET, udfører

som led i agentvirksomhed, og som objektivt set må anses som

strafbare handlinger, er i disse tilfælde foretaget efter aftale med

PET, hvilket indebærer, at handlingerne efter dansk ret i ud-

gangspunktet vil være straffri efter princippet om materiel aty-

picitet eller manglende retsstridighed. Det er dog en forudsæt-

ning for straffrihed, at handlingerne ligger inden for rammerne

af aftalen med PET. Pådømmes handlingerne i udlandet vil

Side 5/6

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om det er normalt praksis eller tidligere er sket, at Justitsministeriet har ændret i faglige indstillinger fra HUMNIT-afdelinger

spørgsmålet om strafbarhed bero på det pågældendes lands rets-

regler, og det kan ikke forudsættes, at en udenlandsk domstol vil

anse handlinger, som en kilde har udført efter aftale med en

dansk efterretningstjeneste, som straffri.

Ved hvervning af en kilde for PET får kilden i henhold til ret-

ningslinjerne bl.a. at vide af PET, at kilden ikke er bemyndiget

til at begå strafbare forhold, samt at kilden vil få den samme

strafferetlige sanktion som alle andre for den kriminalitet, den

pågældende begår eller har begået. PET indskærper over for kil-

der, der udfører agentvirksomhed, at handlinger udover, hvad

der er omfattet af aftalen med PET, kan straffes på samme måde

som andres tilsvarende kriminalitet. Ved kildeoperationer, her-

under agentvirksomhed, i udlandet bliver kilden normalt gjort

bekendt med, at kilden kan risikere at blive straffet i udlandet

for den virksomhed, som kilden udfører

på vegne af PET.”

Side 6/6