Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2840580_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. marts 2024
Sikkerhedskontor I
Lars Møller Haase
2024-02736
3174774
Besvarelse af spørgsmål nr. 711 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 711 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2024. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 711: Spm., om hændelsesforløb vedrørende en notits der i 2018 af flere gange er fremsendt til Justitsministeriet
Spørgsmål nr. 711 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren idet der henvises til artiklen ”Nye hemmelige
oplysninger i Samsamsagen trækker tråde til ministerium: »Hul-
let bliver bare gravet dybere og dybere«”, Berlingske, den 18.
februar 2024, redegøre for det beskrevne hændelsesforløb ved-
rørende en notits, der i 2018 af flere gange er fremsendt til
Justitsministeriet?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører forhold, der har været fremme i medierne vedrørende
Ahmed Samsam, herunder om et angiveligt virke som kilde for efterret-
ningstjenesterne. Som det fremgår af min besvarelse af 9. marts 2023 af
spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg, er det en
grundlæggende betingelse for at have effektive efterretningstjenester, at
ikke alt kan lægges åbent frem. Det er en præmis for efterretningstjenester-
nes arbejde, som man er nødt til at acceptere, hvis efterretningstjenesterne
skal være i stand til at beskytte samfundet og det åbne demokrati.
Det indebærer, at en række af de spørgsmål, der vedrører sagen om Ahmed
Samsam og som forudsætter en be- eller afkræftelse af forhold vedrørende
efterretningstjenesternes arbejde, ikke vil kunne besvares inden for ram-
merne af et folketingsspørgsmål. Det gælder også for dette spørgsmål.
En nærmere orientering af Folketinget om efterretningstjenesternes virk-
somhed, herunder forhold vedrørende operative forhold, som ikke kan be-
svares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets
Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der har særlige rammer vedrø-
rende fortrolighed.
Det bemærkes i øvrigt helt generelt, at denne regering
ligesom tidligere
regeringer
af principielle grunde og ud fra et hensyn til regeringens interne
processer er meget tilbageholdende med at redegøre for interne overvejelser
og drøftelser over for Folketinget.
Endelig bemærkes det, at det følger af den aftale, som regeringen og Socia-
listisk Folkeparti (SF) indgik den 6. december 2023 om styrkelse af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne og undersøgelse af visse konkrete sager, at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 711: Spm., om hændelsesforløb vedrørende en notits der i 2018 af flere gange er fremsendt til Justitsministeriet
tilsynet skal anmodes om at undersøge den såkaldte Samsam-sag, når de
styrkede rammer for tilsynet er på plads.
Regeringen, SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konserva-
tive Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik
den 28. februar 2024 en ny aftale om styrkelse af Tilsynet med Efterret-
ningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som in-
debærer en række ændringer, der bl.a. skal styrke tilsynet med efterretnings-
tjenesterne.
Justitsministeriet har den 11. marts 2024 sendt det lovforslag, der skal ud-
mønte aftalen, i offentlig høring.
Side 3/3