Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2840721_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2024
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2024-02732
3174659
Besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm., om indførelse af ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse vil kollidere med EU´s retlige principper
Spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren konkretisere, om en indførelse af
ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse vil kollidere
med EU's retlige principper?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
vedtagelsen af forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens
vil influere på danske myndigheders muligheder for at benytte
ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse.
Der lægges i forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens
op til, at det som udgangspunkt skal være forbudt for retshåndhævende
myndigheder at gøre brug af såkaldt biometrisk fjernidentifikation i realtid
i det offentlige rum – det vil sige for eksempel anvendelse af
ansigtsgenkendelse til at identificere personer, der færdes på offentlige
steder.
Der er dog ikke tale om et undtagelsesfrit forbud. Retshåndhævende
myndigheder vil efter forordningen kunne gøre brug af biometrisk
fjernidentifikation i realtid i det offentlige rum til visse strengt nødvendige
formål såsom forebyggelse af en reel og forventelig trussel om et
terrorangreb eller lokalisering eller identifikation af en person mistænkt for
at have begået en forbrydelse med henblik på at foretage retsforfølgelse for
udvalgte, oplistede forbrydelser med en strafferamme på mindst fire år.
Forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens vil gælde side
om side med databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesdirektivet.
Det
betyder,
at
alle
regler
og
forpligtelser
efter
databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesdirektivet skal efterleves
fuldt ud ved anvendelsen af kunstig intelligens.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de dele af forordning om
harmoniserede regler for kunstig intelligens, som vedrører retshåndhævende
myndigheders brug af biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige
steder – f.eks. politiets eventuelle brug af ansigtsgenkendelse – er omfattet
af Danmarks retsforbehold. Det betyder, at de pågældende regler i
forordningen ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm., om indførelse af ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse vil kollidere med EU´s retlige principper
De retshåndhævende myndigheders behandling af biometriske
personoplysninger,
herunder
ved
anvendelse
af
ansigtsgenkendelsesteknologi,
er
i
dansk
ret
reguleret
af
retshåndhævelsesloven. De retshåndhævende myndigheder vil således ved
brug
af
ansigtsgenkendelsesteknologi
skulle
overholde
retshåndhævelseslovens bestemmelser. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets besvarelse af 25. september 2023 af spørgsmål nr. 1222
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori der redegøres for den retlige
ramme for de retshåndhævende myndigheders behandling af biometriske
personoplysninger, herunder anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi.
Side 3/3