Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2836210_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2024
Nordatlantkontoret
Ditte
Konradsen
Refsgaard
2024-02268
3162027
Besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 688: Spm., om højere foranstaltninger for særlig alvorlig kriminalitet kan have en indflydelse på det uforholdsmæssige høje niveau af personfarlig kriminalitet i Grønland
Spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget ”Et trygt og retfærdigt
kongerige?” fra Naaja H. Nathanielsen, Naalakkersuisoq for
Finanser, Ligestilling Råstoffer og justitsområdet i Grønland,
bragt i avisen AG den 7. februar 2024, herunder redegøre for om
det er korrekt, at det i bemærkningerne til et lovforslag om at
hæve foranstaltningsrammen i Kriminalloven er forudsat, at
domstolene ikke tildeler længere foranstaltninger, og vil
ministeren i bekræftende fald oplyse, hvordan det harmonerer
med Grønlands langvarige ønske om længere foranstaltninger
for særlig alvorlig kriminalitet som f.eks. drab og
seksualforbrydelser?”
Svar:
1.
Det skal indledningsvist bemærkes, at kriminalloven i Grønland på flere
punkter adskiller sig fra den danske straffelov. Blandt andet omtales straf
ikke i kriminalloven, ligesom loven ikke indeholder strafferammer.
Kriminalloven indeholder i stedet en række foranstaltninger, som retten kan
anvende i den enkelte sag.
Baggrunden for denne forskel er, at kriminalloven i høj grad bygger på det
såkaldte
gerningsmandsprincip,
jf.
den
Grønlandske
Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske
retsvæsen (herefter Retsvæsenskommissionens betænkning), bind I, side
121 ff. Dette indebærer, at retten ved valget af foranstaltning i vid
udstrækning skal tage hensyn til den enkelte gerningspersons personlige og
sociale forhold, herunder hvad der må antages at ville kunne afholde
vedkommende fra at begå ny kriminalitet, jf. kriminallovens § 121, stk. 1,
nr. 2. Der skal imidlertid også tages hensyn til gerningens beskaffenhed og
samfundets interesse i at modvirke kriminalitet af den pågældende art, jf.
kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1.
Dette udgangspunkt for sanktionsfastsættelsen i Grønland går mange år
tilbage og baserer sig på grønlandsk retspraksis og retstradition.
2.
Som det anføres i det indlæg, der henvises til i spørgsmålet, har
Naalakkersuisut anmodet Justitsministeriet om, at kriminallovens
maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse forhøjes fra 10 år til 16 år
med henblik på at give domstolene mulighed for at forhøje
foranstaltningerne for de alvorligste personfarlige forbrydelser.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 688: Spm., om højere foranstaltninger for særlig alvorlig kriminalitet kan have en indflydelse på det uforholdsmæssige høje niveau af personfarlig kriminalitet i Grønland
Justitsministeriet har været i dialog med Naalakkersuisut herom og har
udarbejdet et udkast til et lovforslag, hvorefter der ved de helt alvorligste
personfarlige forbrydelser vil kunne ske en skærpelse af
foranstaltningsniveauet.
Som det anføres i indlægget, har Naalakkersuisut tilkendegivet, at der
ønskes en bredere foranstaltningsforhøjelse i relation til de alvorligste
personfarlige forbrydelser.
Jeg har naturligvis stor forståelse for Naalakkersuisuts ønske.
Der er på den baggrund igangsat et særskilt arbejde i ministeriet med henblik
på at overveje, hvordan en sådan foranstaltningsforhøjelse vil kunne
gennemføres, herunder hvordan der samtidig kan tages hånd om de
grundlæggende kapacitetsudfordringer i Kriminalforsorgen i Grønland.
Side 3/3