REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm., om det er korrekt, at det i bemærkningerne til et lovforslag om at hæve foranstaltningsrammen i Kriminalloven er forudsat, at domstolene ikke tildeler længere foranstaltninger

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2024

Nordatlantkontoret

Ditte

Konradsen

Refsgaard

2024-02268

3162027

Besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).

Peter Hummelgaard

Lennart Houmann

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm., om det er korrekt, at det i bemærkningerne til et lovforslag om at hæve foranstaltningsrammen i Kriminalloven er forudsat, at domstolene ikke tildeler længere foranstaltninger

Spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere indlægget ”Et trygt og retfærdigt

kongerige?” fra Naaja H. Nathanielsen, Naalakkersuisoq for

Finanser, Ligestilling Råstoffer og justitsområdet i Grønland,

bragt i avisen AG den 7. februar 2024, herunder redegøre for om

det er korrekt, at det i bemærkningerne til et lovforslag om at

hæve foranstaltningsrammen i Kriminalloven er forudsat, at

domstolene ikke tildeler længere foranstaltninger, og vil

ministeren i bekræftende fald oplyse, hvordan det harmonerer

med Grønlands langvarige ønske om længere foranstaltninger

for særlig alvorlig kriminalitet som f.eks. drab og

seksualforbrydelser?”

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at kriminalloven i Grønland på flere

punkter adskiller sig fra den danske straffelov. Blandt andet omtales straf

ikke i kriminalloven, ligesom loven ikke indeholder strafferammer.

Kriminalloven indeholder i stedet en række foranstaltninger, som retten kan

anvende i den enkelte sag.

Baggrunden for denne forskel er, at kriminalloven i høj grad bygger på det

såkaldte

gerningsmandsprincip,

jf.

den

Grønlandske

Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske

retsvæsen (herefter Retsvæsenskommissionens betænkning), bind I, side

121 ff. Dette indebærer, at retten ved valget af foranstaltning i vid

udstrækning skal tage hensyn til den enkelte gerningspersons personlige og

sociale forhold, herunder hvad der må antages at ville kunne afholde

vedkommende fra at begå ny kriminalitet, jf. kriminallovens § 121, stk. 1,

nr. 2. Der skal imidlertid også tages hensyn til gerningens beskaffenhed og

samfundets interesse i at modvirke kriminalitet af den pågældende art, jf.

kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1.

Dette udgangspunkt for sanktionsfastsættelsen i Grønland går mange år

tilbage og baserer sig på grønlandsk retspraksis og retstradition.

Som det anføres i det indlæg, der henvises til i spørgsmålet, har

Naalakkersuisut anmodet Justitsministeriet om, at kriminallovens

maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse forhøjes fra 10 år til 16 år

med henblik på at give domstolene mulighed for at forhøje

foranstaltningerne for de alvorligste personfarlige forbrydelser.

Side 2/3

Justitsministeriet har været i dialog med Naalakkersuisut herom og har

udarbejdet et udkast til et lovforslag, hvorefter der ved de helt alvorligste

personfarlige forbrydelser vil kunne ske en skærpelse af

foranstaltningsniveauet.

Som det anføres i indlægget, har Naalakkersuisut tilkendegivet, at der

ønskes en bredere foranstaltningsforhøjelse i relation til de alvorligste

personfarlige forbrydelser.

Jeg har naturligvis stor forståelse for Naalakkersuisuts ønske.

Der er på den baggrund igangsat et særskilt arbejde i ministeriet med henblik

på at overveje, hvordan en sådan foranstaltningsforhøjelse vil kunne

gennemføres, herunder hvordan der samtidig kan tages hånd om de

grundlæggende kapacitetsudfordringer i Kriminalforsorgen i Grønland.

Side 3/3