REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om, hvor længe DNA i Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister bliver opbevaret

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. marts 2024

Politikontoret

Lukas

Alexander

Schomacker

2024-02169

3160020

Besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om, hvor længe DNA i Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister bliver opbevaret

Spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor længe DNA i Det Centrale

DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister bliver

opbevaret, samt hvad der sker med DNA’en, når en registreret

person går bort?”

Svar:

Folketinget vedtog den 21. juni 2022 lov nr. 873 af 21. juni 2022 om Det

Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister. Loven,

der bl.a. havde til formål at fastsætte en fælles lovgivningsmæssig ramme

for både Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) og Det

Centrale Fingeraftryksregister (fingeraftryksregisteret), indeholder nærmere

regler for optagelse og sletning af dna-profiler og fingeraftryk i dna-

profilregisteret og fingeraftryksregisteret. Loven havde desuden til formål

at tage højde for den nyere praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, idet det er Justitsministeriets vurdering, at den

gældende 80-års aldersgrænse ikke kan fastholdes inden for rammerne af

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om ret

til respekt for privatliv og familieliv.

Med loven videreføres en del af de gældende bestemmelser i lov nr. 434 om

Det Centrale Dna-profil-register af 31. maj 2000 med senere ændringer.

Loven er delvis sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1250 af 5. september 2022

om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister. Idet loven kun delvis er

sat i kraft, er optagelse og sletning af dna-profiler og fingeraftryk i dna-

profilregisteret og fingeraftryksregisteret i dag dels reguleret af lov nr. 873

af 21. juni 2022, dels af lov nr. 434 af 31. maj 2000 med senere ændringer.

For så vidt angår personer, der har været sigtet, men hvor sigtelsen er

opgivet som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, skal dna-

profilen slettes senest, når der er forløbet 10 hverdage, fra sigtelsen endeligt

er opgivet som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk.

1, nr. 1, i lov nr. 873 af 21. juni 2022.

For så vidt angår personer, der er eller har været sigtet, men som

efterfølgende er frifundet, eller der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse

eller tiltalefrafald uden vilkår, skal dna-profilen slettes straks, når der er

Side 2/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om, hvor længe DNA i Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister bliver opbevaret

forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald

uden vilkår, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 med senere

ændringer.

For så vidt angår dømte personer skal dna-profilen slettes, når den

registrerede person er fyldt 80 år, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 434 af 31. maj

2000 med senere ændringer.

Herudover skal oplysninger om en registreret person slettes senest 2 år efter

den pågældendes død, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 med senere

ændringer.

Oplysninger skal desuden slettes straks, hvis oplysningerne er optaget på

grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende, eller som

retten finder uhjemlet, jf. retsplejelovens § 792 f, stk. 3, eller som politiet

selv efterfølgende finder uhjemlet, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 873 af 21. juni

2022.

Endelig har den registrerede til enhver tid mulighed for at anmode politiet

om at slette oplysninger fra dna-profilregisteret. Sletning skal i sådanne

tilfælde ske, hvis hensynet til oplysningernes politimæssige betydning

undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person,

jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 873 af 21. juni 2022. Sletning efter denne bestemmelse

skal ske senest 10 hverdage efter, at der er truffet endelig afgørelse herom.

Der skal ved vurderingen af, om der undtagelsesvis skal ske sletning forud

for udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode, inddrages en række

hensyn, herunder den lovbestemte opbevaringsperiode, den registreredes

alder ved optagelsen, arten og grovheden af det strafbare forhold, der danner

grundlag for optagelsen, længden af en eventuelt idømt straf og eventuelt

øvrig kriminalitet begået af den registrerede. Der henvises til

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 195 som fremsat, s. 39.

Det bemærkes, at der med lov nr. 873 af 21. juni 2022 er blevet vedtaget

regler om differentierede slettefrister, der endnu ikke er sat i kraft.

Reglerne indebærer, at dna-profiler fra personer, der er eller har været sigtet,

men ikke dømt for en overtrædelse, fremover vil skulle opbevares i

henholdsvis 10, 15 og 20 år, afhængig af strafferammen for den

overtrædelse, der er eller har været rejst sigtelse for.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om, hvor længe DNA i Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister bliver opbevaret

Reglerne indebærer desuden, at dna-profiler fra dømte personer, fremover

vil skulle opbevares i 15, 25 og 40 år, afhængig af strafferammen for den

overtrædelse, der er rejst sigtelse og sket domfældelse for. Ved

ikraftsættelse af reglerne om de differentierede slettefrister, vil reglen i § 3,

stk. 1, nr. 3, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 med senere ændringer blive

ophævet.

Ikraftsættelsen af de differentierede slettefrister forudsætter tilvejebringelse

af den fornødne systemunderstøttelse hos politiet. Det fremgår i den

forbindelse af bemærkningerne til lovens § 11, at det er uvist, hvornår dette

ville kunne ske, men at det ved lovens fremsættelse var forventningen, at

det ikke ville ske inden for de nærmeste år, idet det forudsætter store

tilpasninger af it-understøttelsen. Der henvises til Folketingstidende 2021-

22, tillæg A, L 195 som fremsat, s. 42. Det er på nuværende tidspunkt fortsat

uvist, hvornår den fornødne it-understøttelse er på plads i Rigspolitiet.

Idet reglen i § 3, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 med senere

ændringer fortsat er gældende, og idet det som anført ovenfor er

Justitsministeriets vurdering, at den gældende ordning, hvorefter dna-

profiler og personaftryk i alle tilfælde som det klare udgangspunkt

opbevares, indtil den dømte fylder 80 år, ikke kan opretholdes i lyset af

EMRK artikel 8, er der i politiet iværksat et arbejde med henblik på

identifikation af oplysninger, som politiet ikke fortsat kan opbevare, og som

derfor skal slettes. Arbejdet indebærer, at politiet vil skulle gennemgå dna-

profilregisteret og fingeraftryksregisteret med henblik på at udfinde de

oplysninger, som skal slettes. Sletning forudsættes at ske løbende i det

omfang, der identificeres oplysninger, som skal slettes. Der henvises til

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 195 som fremsat, s. 29.

Side 4/4