Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2833602_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 586
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. februar 2024
Politikontoret
Lukas Alexander Schomacker
2024-01086
3132529
Besvarelse af spørgsmål nr. 586 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 586 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm., om status på gennemførelse af borgerforslaget om genetisk slægtsforskning
Spørgsmål nr. 586 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor langt Rigspolitiet er med
arbejdet for at kunne foretage slægtsskabssøgning? Vil
ministeren desuden redegøre for, hvornår ministeren og
Rigspolitiet helt konkret forventer at kunne indføre genetisk
slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet?”
Svar:
1.
Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare
grov, personfarlig kriminalitet, og vi skal løbende overveje, om politiet har
de rette værktøjer.
Det er også baggrunden for, at regeringen i foråret 2023 – med visse
forbehold – støttede et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne
bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov
personfarlig kriminalitet.
Som jeg også tidligere har tilkendegivet over for Folketinget, har arbejdet
med at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk
politi høj prioritet for regeringen.
Justitsministeriet og Rigspolitiet er aktuelt ved at afklare, om politiet i
overensstemmelse med Danmarks databeskyttelsesretlige forpligtelser kan
anvende og videregive dna-profiler som led i genetisk slægtsforskning. Det
forventes, at disse overvejelser vil være færdige i løbet af 2024.
For så vidt angår slægtsskabssøgning bad min forgænger Rigspolitiet i
september 2022 om hurtigst muligt at begynde at bruge politiets eget dna-
register til at søge efter slægtsrelationer i relevante sager. De seneste ugers
begivenheder tyder på, at slægtsskabsøgning kan være et effektivt redskab
for politiet, og jeg har med tilfredshed noteret mig, at redskabet ser ud til at
have ført til gennembrud i en konkret efterforskning.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,
der vedrører genetisk slægtsskabssøgning, indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm., om status på gennemførelse af borgerforslaget om genetisk slægtsforskning
NSK har oplyst, at der er iværksat et arbejde i Nationalt
Kriminalteknisk Center (NKC), som har til formål at teste,
hvilke kompetencer og sagsskridt der er en forudsætning for at
kunne foretage slægtsskabssøgning i Det Centrale DNA-
profilregister (DNA-registret) og muliggøre anvendelse af
eventuelle positive søgninger i politiets efterforskninger.
Som led i testfasen udføres slægtskabssøgninger i dag manuelt i
særligt udvalgte verserende straffesager af meget alvorlig
karakter, idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt for
politiet at foretage automatiserede søgninger efter mulige
slægtninge i DNA-registret. På den baggrund er der også som
led i testfasen iværksat et arbejde med at afdække, hvilken it-
mæssig udvikling det vil kræve, hvis søgningerne skal
automatiseres med henblik på, at slægtsskabssøgning kan
indføres som et standardiseret efterforskningsredskab i politiet.
Når denne afdækning er tilendebragt, vil der i politiet skulle
tages stilling hertil.
Indtil en eventuel it-understøttelse er udviklet og iværksat, er
slægtskabssøgninger et efterforskningsredskab, som baserer sig
på, at personale med særlige kriminaltekniske kompetencer
foretager manuelle søgninger i politiets DNA-register. Dette
indebærer, at det på nuværende tidspunkt alene er muligt at
anvende slægtskabssøgninger i et begrænset omfang.
Dette er også baggrunden for, at der vil blive iværksat en
struktureret proces i politiet i forhold til løbende at udvælge, i
hvilke uopklarede sager der skal iværksættes manuel
slægtskabssøgning i politiets DNA-register.”
Side 3/3