REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Voldtægt som kriminalitetsfænomen

- Typologi og tendenser efter 2 år med

samtykkeloven

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Baggrund

I Københavns Politi ses det, at oplevelser omkring manglende respekt for afvisninger i seksuelle situationer, udnyttelse

af passivitet eller meget forskelligartede tolkninger af, hvad samtykke indebærer, er omdrejningspunktet i en stor andel

af de anmeldte voldtægtssager. Samtidig ses en generel stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt og en stor andel

af sager, hvor parterne er unge. Sagernes indhold efterlader et indtryk af, at samtykkekulturen fortsat lader vente på sig

og at der i en række sager tilsyneladende er manglende bevidsthed omkring, hvilken adfærd, der nærmere bestemt kan

ende med at udgøre voldtægt. Det opleves, at der mangler klarhed over, hvad samtykkeadfærd, i overensstemmelse med

lovens rammer, indbefatter i praksis samt manglende forståelse for sagens alvor.

Det vurderes derfor at kunne udgøre et forebyggelsespotentiale, hvis det kan identificeres, konkretiseres og

videreformidles, i hvilke situationer, samleje uden samtykke oftest opstår. Fra flere sider efterspørges viden og

konkretiserede rammer for, hvornår noget nærmere bestemt udgør en voldtægt og retningslinjer for, hvordan og hvornår

man bør skærpe opmærksomheden, ift. at sikre sig samtykke. Det vurderes derfor at kunne udgøre et

forebyggelsespotentiale, hvis det netop kan videreformidles, hvor det oftest går galt og hvor der således kan være

anledning til at skærpe sin opmærksomhed og bevidsthed om samtykke.

Dette er derfor søgt kortlagt gennem analyse af gerningsindholdet i indgivne anmeldelser om voldtægt fra 2021 og

2022.

Datagrundlag

Som grundlag for analysen, er der gennem Politiets Sagsstyringssystem foretaget et udtræk på anmeldelser indgivet til

Københavns Politi, under gerningskode 72305 om voldtægt, fra perioden 1. januar 2021 – 1. november 2022. Hertil er

der foretaget en selektering i data med frasortering af sager, der indgår i større sagskomplekser, hvor samme

mistænkte/sigtede er registreret i et stort antal sager. Disse sagskomplekser vedrører seriekrænkelser og serieovergreb,

der rummer andre problemstillinger og kompleksiteter end blot spørgsmål om samtykke, hvorfor disse er udtaget fra

nærværende datagrundlag og analyseret særskilt. Det tilbageværende datasæt udgøres herefter af 503 sager.

Idet der søges udledt potentielle tendenser i, under hvilke omstændigheder, de typiske oplevelser af overgreb opstår,

afgrænses datagrundlaget endvidere til selve gerningsindholdet af anmeldelserne og forurettedes indgivne frie

forklaring. Data er suppleret med tabeller om tendenser for gerningstidspunkter og anmeldelsestilbøjeligheder fra 2021-

2023, som udtrukket af Politiets Sagsstyringssystem via Politiets Qlickview analyseredskab (Se bilag 1).

Det er væsentligt at holde sig for øje, at analysegrundlaget har udgangspunkt i data, der er genereret i forbindelse med

anmeldelse og politivirksomhed, hvorved der således er en strafferetslig kontekst og agenda for parternes udtalelser,

man naturligvis må tage forbehold for. Der er samtidig ikke tale om en analyse af afgørelser/domme, og datagrundlaget

kan derfor ikke tages til indtægt for vurdering af sandheden i bevismæssig eller juridisk forstand. Udgangspunktet for

analysen retter sig således ikke mod stillingstagen til skyldsspørgsmålet, men mod identifikation af potentielle mønstre

i, hvad der sker, når der opleves samleje uden samtykke.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Analytisk fremgangsmåde og metodologi

Mixed method design

For at kunne afdække potentielle mønstre i datasættet, søges det kortlagt, hvilke adfærdsmæssige tendenser, der typisk

går igen, når der opleves samleje uden samtykke. Det vil sige, at det søges kortlagt, hvilke situationer, omstændigheder

og modus, der går igen i anmeldte voldtægtssager. Herunder, om overgrebene eksempelvis opstår ved, at samtykket

trækkes tilbage, om overgrebene gennemtvinges med vold eller med personer i passiv tilstand.

Der søges således udledt en typologi for gerningsindholdet i indgivne voldtægtssager efter samtykkelovens

ikrafttræden.

I tråd med principper for Intelligence led og Evidence based policing, som fremgår som udgangspunktet for politiets

efterretnings- og analysemetoder

, søges en så objektiv og empirisk drevet identifikation af mønstre som muligt. Derfor

anlægges et

mixed method-design,

hvori den primære identifikation af en potentiel typologi drives af kvantitativ analyse

på forekomsten af forskellige og gengående kombinationer af adfærd. Den kvantitative udledning af adfærdsmønstre

kombineres med kvalitativ gennemlæsning af indholdet af afhøringsrapporter i samtlige 503 sager, som således kan

danne grundlag for en mere sammenhængende forståelse for og tolkning af resultaterne.

I de nedenfor angivne afsnit følger en nærmere redegørelse for den analytiske fremgangsmåde.

Operationalisering af kriminalitetsadfærd og udledning af typologi

Til udledning af typologien udføres en efterforskningspsykologisk adfærdsanalyse med Multidimensional Scaling

(MDS) som analytisk værktøj, med henblik på at kunne identificere systematiske forskelle og ligheder i

adfærdsmønstre, indenfor de 503 voldtægtssager anmeldt til Københavns Politi i 2021 og 2022. Dette kræver

indledningsvist en operationalisering af adfærdsvariable som kan siges dækkende for gerningsprocessen for voldtægt.

For at kunne differentiere systematisk imellem et større antal sager kræver det altså indledningsvist en empirisk

kortlægning af adfærd, som konceptualiserer, hvad gerningsprocesserne inden for voldtægtssager implicerer

. Et

udgangspunkt, der er anvendt i den socialpsykologiske forskning til udledning af adfærdstypologier inden for bl.a.

terrorisme, forsætlig brandstiftelse og seksualforbrydelser

. For at operationalisere indholdet af anmeldelserne til

konkrete adfærdsvariable, som efterfølgende kan anvendes til kodning af det samlede datasæt, er der foretaget en

random genereret selektering af 50 sager fra 2021 og 2022. Herudfra er gerningsprocessen operationaliseret ud fra,

hvilke handlinger, de forurettede rapporterer at have været udsat for og tillægger betydning i deres definition af og

oplevelse af overgrebet. Der er således foretaget en minutiøs gennemgang og indholdsanalyse af afhøringsrapporterne i

det ovenfor nævnte udsnit af sager, foretaget af hhv. en psykolog og en kriminologistuderende. Herudfra er det udledt,

hvilke adfærdskarakteristika og dynamikker, der går igen, hvorefter dette omsættes til adfærdsmæssige

karakteristika/variable, som kan anvendes til kodning af det samlede datasæt (N=503).

Udledningen af adfærdsvariable har resulteret i udviklingen af en datadreven kodebog med nedenfor angivne variable.

Foruden variable, der kortlægger adfærdsmønstre, indgår desuden kodningsvariable omkring gerningssted, køn, alder,

relation, selvrapporteret alkoholindtag, retsmedicinske undersøgelser mv. Kodebogen er anvendt som basis for kodning

af det samlede antal anmeldelser i datasættet (N=

503).

Politiets efterretnings- & analysedoktrin (2018)

Canter (2000; 2004; 2011), Canter & Fritzon, (1998)

Horgan et al. (2018), Clemmow et al. (2020), samt Canter (2000)

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Kodning

Med afsæt i ovennævnte kodningsmanual er samtlige sager i datasættet gennemlæst og kodet ud fra, hvorvidt de

forskellige adfærdsvariable er angivet som udført/oplevet af forurettede, i afhøringsrapporterne. Sagerne er endvidere

analyseret mht. til de øvrige faktorer rapporteret omkring gerningssted, relation mv.

Hver enkelt sag/case blev kodet ud fra, hvilke af de forskellige adfærdsvariable, der havde været nævnt af forurettede i

rapportmaterialet, som udført eller oplevet i forbindelse med overgrebet. Adfærd blev binært kodet med angivelse af

hhv. 1 og 0, hvortil 1= Rapporteret/udført/oplevet og 0= Ikke rapporteret/Ikke udført/Ikke oplevet. I

kodningsproceduren, blev der anlagt en kodningspolitik, som anbefalet i andre lignende studier

, som er kendetegnet

ved en såkaldt

hard yes/hard no-procedure.

Det vil sige, at for at konkludere, at en given adfærd havde været

oplevet/udført under overgrebet, skulle der foreligge en skriftlig omtale af forholdet i de inddragede kilder.

Kodningen blev primært udført af en kriminologistuderende med løbende sikring af inter-rater reliabilitet fra en

psykolog og politifolk.

Kodningen genererede en matrix af 503sagerXvariable, som efterfølgende anvendes til udførelse af MDS-analysen samt

udledning af deskriptiv statistik for identifikation af generelle tendenser.

Multidimensional Scaling og statistisk fremgangsmåde

For at udlede empirisk understøttede typologier, inden for kriminalitet, kræver det, at der kan udfindes signifikante

mønstre i den begåede adfærd på tværs af større datamatricer. Dette medfører et behov for en omfattende

sammenligningsprocedure til afdækning af såkaldt

co-occurence

mellem forskellige former for adfærd på tværs af

sagerne. Det vil sige en procedure, hvor samtlige sagers indhold, sammenlignes med hinanden, for at undersøge, hvilke

adfærdsmønstre, der går igen.

Imidlertid er kriminelle aktiviteter, ligesom i nærværende datasæt, ofte angivet ved binære variable og således

angivelser af hhv. tilstedeværelse eller ikke-tilstedeværelse af forskellige adfærdsmæssige karakteristika, snarere end

metriske/numeriske værdier. Dette stiller således en række krav til de anvendte statistiske procedurer, da denne type

data ikke er optimal for udførelse af eksempelvis korrelations- eller faktoranalyser

. Derfor kræver udledning af

empirisk understøttede typologier en statistisk metode, som kan bidrage til: 1) At kunne sammenligne store datasæt af

adfærdsmønstre med hinanden, ud fra binære data og 2) på baggrund af sammenligning af kunne udlede, hvilke

adfærdsmæssige karakteristika, der kan siges at udgøre et adfærdsmæssigt tema/en subtype, som samtidig adskiller sig

signifikant fra andre adfærdstemaer.

For at imødekomme ovenstående kriterier, er der inden for efterforskningspsykologisk adfærdsanalyse introduceret en

række af multivariate analysemetoder. Hertil har Multidimensional Scaling været introduceret til en bred vifte af

kriminalitetsanalyser fra sædelighedssager til udledning af typologier, inden for brandstiftelse og terroranalyse

Multidimensional Scaling (MDS) refererer til et sæt af

Data Mining-teknikker,

hvilket betegner teknikker, som udleder

mønstre og strukturer i større sæt af komplekse data

. Hertil udleder MDS-analysen systematiske forskelle og ligheder i

Horgan et al (2016;2018), Canter (2000, 2011) og Clemmow et al. (2020)

Guttman, (1968); Guttmann & Levy, (1991)

Canter & Heritage, (1990); Youngs, (2006), Horgan et al., (2018); Goodwill & Meloy, (2019); Yakota et al., (2007)

Han, (2021); Lingoes (1973)

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

data og virker samtidig som en både dimensionsreducerende og diskriminant analytisk metode

. MDS rummer således

en analytisk kapacitet til at oversætte rådata for diverse observationer omkring adfærd i anmeldelser, til information om,

hvordan og ud fra hvilke konkrete adfærdsmønstre, sagerne hhv. minder om og adskiller sig signifikant fra hinanden.

Der er derfor anvendt MDS-analyse til empirisk udledning af en typologi for voldtægtssager, fra de første to år med

samtykkeloven.

Til udførelse af MDS-analysen anvendes R Studio1.4.1106 Software Package SMARCOFF og der anvendes en Non-

metric Multidimensional Scaling-funktion, som visualiserer systematiske forskelle (dissimilarity) i adfærdsmønstre

blandt sagerne i datasættet og identificerer særligt diskriminante adfærdsvariable. Endvidere anvendtes IBM SPSS

Version 27 til udledning af deskriptiv statistik med procentvis forekomst for det samlede antal variable i datasættet.

Data er desuden suppleret med tabeller om tendenser for gerningstidspunkter og anmeldelsestilbøjeligheder fra 2021-

2023 som udtrukket af Politiets Sagsstyringssystem via Politiets Qlickview analyseredskab (Se bilag 1).

Nedenfor er angivet de samlede resultater for hhv. deskriptiv statistik og resultatet af MDS-analysen med angivelse af

de identificerede typisk forekommende adfærdsmønstre og diskriminante faktorer.

Kruskal & Wish (1978)

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

RESULTATER

TABEL 1

Kønsfordeling

Køn

Mand

Forurettede

1,59%

(N=8)

98,41%

( N=495)

Sigtede/mistænkt

TABEL 3

Parternes kendskab til hinanden

Venner/bekendte

99,8%

(N=502)

0,2%

(N=1)

Kærester/i

parforhold/gift på

tidspunktet for

overgrebet

Dater/har en

romantisk/seksuel

relation, men ikke

fast parforhold

Sigtede/mistænkte

1,7%

12%

17,9%

19,3%

Tidligere partner

12%

14,5%

10,6%

4,7%

TABEL 4

4,0%

2,6%

1,2%

1,6%

Privatfest

2,6%

12,8%

Skole/Institution/Behandlingssted

Øvrigt offentligt sted

Øvrigt & ingen

forudgående

kendskab

Mødt hinanden

indenfor 24 timer

fra overgrebet (ikke

aftalt på forhånd)

18%

På første

date/mødes for

første gang (efter

aftale)

29%

Kvinde

TABEL 2

Aldersfordeling

Alder

10-14år

15-19år

20-24år

25-29år

30-34år

35-39år

40-44år

45-49år

50-54år

55-59år

59<

Ikke

angivet

Forurettede

6,6%

23,9%

29,4%

15,2%

10,5%

5,7%

3,7%

2,1%

1,4%

1,2%

.3%

9,9%

11%

19%

Gerningssted

Forurettedes bopæl

Mistænktes bopæl

Offentlig beværtning/Natklub

N = 503

27%

41,9%

6,7%

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

TABEL 5

Retsmedicinske resultater (FOU)

Positivt

resultat/udslag for

euforiserende

stoffer i blodprøver

Dokumenterede

skader i

retsmedicinske

undersøgelser

N = 503

TABEL 8

Bystanders og gerningspersoner

Flere personer

deltager i

overgrebet

N = 503

8,2%

4,5%

17,9%

Vidner

overhører/bevidner

dele af overgrebet

14%

TABEL 6

Selvrapporteret

alkoholpåvirkning

Forurettede

Rapporterer sig

påvirket af alkohol

på

gerningstidspunktet

Sigtede/mistænkt

TABEL 9

Efterfølgende kommunikation mellem parterne

N = 503

Forurettede

overnatter/afventer at

bede mistænkte gå

25,9 %

Mistænkte undskylder

overfor

forurettede/giver

udtryk for bevidsthed

grænseoverskridende

adfærd

(Mundtligt/Digitalt)

Forurettede

konfronterer mistænkte

efter

overgrebet/efterspørger

afklaring

Mistænkte advarer

forurettede mod

anmeldelse

33,2%

TABEL 10

Øvrige forhold

4,5%

Mistænkte har

tidligere udført vold

mod forurettede

Forurettede

beskriver

æresrelateret

motiv/afpresning

ifm. overgrebet

N = 503

6,7%

39,8%

57,5%

16,9%

TABEL 7

Anmeldelsestilbøjeligheder

Forurettede

anmelder straks

efter overgrebet

Andre anmelder på

vegne af forurettede

Forurettede

beskriver tvivl om

anmeldelse (grundet

frygt,

selvbebrejdelser,

uforståenhed

overfor situationen)

Forurettede ønsker

at trække

anmeldelse

tilbage/ønsker ikke

at medvirke

N = 503

30,3%

26,4%

14,2%

10,7%

4,2%

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

TABEL 11

Oplevet adfærd og kommunikation i forbindelse med overgrebet

Rapporteret fra forurettedes afhøringer/gerningsindhold i anmeldelse

F.= Forurettede, Mis.= Mistænkte

F. har lagt sig til at sove fuldt påklædt

Mis. Foretager fuld afklædning af både forurettede og sig selv

F. har afklædt sig delvist

F. bidrager til dele af afklædning

F. forsøger verbal afvisning (Nej, det her skal vi ikke, ikke mere nu, vi skal ikke have sex,

jeg er for fuld)

F. forsøger let fysisk afvisning (fjerner gp.’s hænder, samler benene, trækker bukser/tøj

tilbage på, rykker sig væk fra gp., lader som om man sover)

F. forsøger fysisk modstand (Skubber Mis. væk, forsøger at holde Mis. tilbage, vrider

krop)

F. forsøger verbal modstand (Råb, skrig, hjælp)

F. trækker aktivt samtykke tilbage efter påbegyndt samleje

F. vågner ved at Mis. har påbegyndt penetration eller oralsex

F. opgiver modstand efter gentagne afvisninger og reagerer med passivitet

F. beskriver egne handlinger/egen aktivitet ifm. samlejet

Mis. forsøger verbal overtalelse/beroligelse af F. (Kom nu - der sker ikke noget, jeg skal

nok være forsigtig, du vil jo gerne, rolig nu)

Mis. kommanderer forurettede til udførelse af handlinger

Mis. anviser forurettede til udførelse af seksuelle handlinger (fører f.’s hånd i deres til

penis, til udførelse af masturbation)

Mis. fastholder f. til udførelse/gennemførelse af oralsex/Mis. udfører selv bevægelser til

oral tilfredsstillelse

Mis. udnytter kropsvægt/ spreder ben/holder ben fra hinanden/holder på forurettedes

arme/sætter sig overskrævs på forurettede

Mis. udfører vold mod forurettede

Mis. truer med udførelse af vold

Mis. intimiderer forurettede (Råb, onde øje, kommandoer, implicitte trusler)

Mis. foretager pludselig/resolut indtrængen i forurettede/pludselige bevægelser/hurtig

tiltvingelse af adgang til samleje

Mis. tager halsgreb på forurettede

Mis. ændrer modus under samleje til ikke aftalt BDSM-sex, lussinger, spyt mv.

N= 503

27%

62%

39%

12%

64,5%

62%

43%

12%

14%

15%

24%

19%

34%

14%

15%

18%

36%

33%

12%

17%

23%

20%

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Bemærk at sagerne er kodet efter en såkaldt hard yes/hard no procedure.

Procentangivelserne kan således være forbundet med en række usikkerheder, da der kan

være sager, hvor forurettede eksempelvis blot ikke har omtalt mistænktes afklædning,

hvorefter det vil være kodet som ”ikke rapporteret”/”Ikke forekommet” at mistænkte har

afklædt sig selv, selvom det reelt er missing data. Samtidig kan flere af ovenstående typer

adfærd være overlappende i samme sag.

TABEL 12

Forurettedes reaktioner i forbindelse med overgrebet

F. = Forurettede

F. beskriver uvirkelighedsfølelse omkring overgreb/dissociation

F. overvejer konsekvenser ved modreaktioner/råb/modstand

F. oplever følelse af ikke at være i stand til at gøre modstand/ tale/røre sig

F. græder undervejs

F. beskriver frygt for eget liv

F. oplever udnyttelse af tilstand (alkoholpåvirkning, drug, blackout)

N= 503

13%

16%

27%

15%

17%

26%

Bemærk at sagerne er kodet efter en såkaldt hard yes/hard no-procedure. Procentangivelserne kan således være

forbundet med en række usikkerheder, da der kan være sager, hvor forurettede eksempelvis blot ikke har omtalt sine

reaktioner, hvorefter det vil være kodet som ”ikke rapporteret”/”Ikke forekommet”, selvom det reelt er missing data.

Samtidig kan flere af ovenstående typer adfærd være overlappende i samme sag.

UDLEDT TYPOLOGI AF MULTI DIMENSIONAL SCALING (MDS)-ANALYSE

Ud fra MDS-analysen er der udledt nedenstående 5 overordnede typer af voldtægtssager, på tværs af datasættet.

MDS udleder på baggrund af kodningen og datamatricen, hvilke adfærdsvariable, der typisk går igen i kombination med

hinanden og således kan antages at udgøre en subtype/et typisk modus, der samtidig adskiller sig i gerningsindhold fra

andre subtyper/modus. Det vil sige, at det altså er udledt, ud fra MDS-analysen, hvilke forskellige modus, der hyppigst

går igen i anmeldelser om voldtægtssager. Nedenfor er hver af typerne angivet ud fra de adfærdsvariable, som de er

karakteriseret ved.

Under hver subtype, er der suppleret med en kvalitativ forståelsesramme og henføring af adfærdsmønstret under

voldtægtsbestemmelsen og de dertilhørende konkretiseringer omkring samtykke. Dette for at udlede, hvorvidt det

oplevede henhører under nykriminaliseringen og om, der er oplevelser samt antagelser om eller misforståelser om

samtykke, som går igen i sagerne og som synes væsentligt at få italesat som led i en oplysende kampagne.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

TABEL 13

F.(Forurettede)

Gp. (Gerningsperson)

Type 1:



F. og gp. har en forudgående relation til hinanden (Venner, bekendte, på date, tager hjem sammen efter

fest)

Verbal afvisning (Vi skal ikke det her, vi skal ikke have sex, lad være)

F. udtrykker gentagne verbale afvisninger

Fysisk afvisning (fjerner gp.’s hænder, samler benene, trækker bukser/tøj tilbage på, rykker sig væk

fra gp., trækker hænder til sig hvis gp. forsøger at guide til berøring)

F. opgiver modstand efter gentagne afvisninger og reagerer med passivitet, mens gp. udfører

overgrebet

Overrepræsentation af personer mellem 16-32 år.

Type 1:

For at udbygge forståelsen for, hvordan forløbet kan se ud, når det givne adfærdsmønster er til stede i en

sag, suppleres herunder med information fra den kvalitative gennemgang af sagerne.

I sager, hvor ovenstående karakteristika er forekommende, er der typisk tale om sager, hvor forurettede og

mistænkte er mellem 16-32 år. Som udgangspunkt har de en grad af kendskab til hinanden på forhånd,

enten ved at gå på samme gymnasium, være i samme bekendtskabskreds eller have skrevet sammen over

sociale medier eller dating-apps. Optakten til overgrebet er som regel en festlig sammenhæng eller en date,

hvor begge parter oftest har drukket alkohol. Som regel beskriver begge parter, at der på et tidspunkt, enten

forinden mødet eller i løbet af aftenen, har været en slags samtale om, hvorvidt der skulle finde samleje

sted. Forurettede beskriver det oftest som et forsøg på at afvise sex forinden parterne ender alene sammen,

således, at der er sket en slags forventningsafstemning. Som oftest har der dog været en gensidig interesse

parterne imellem, forinden det seksuelle, hvor der har været gensidigt samtykke til kys og eventuel berøring

på dele af kroppen eller udenpå tøjet. Som oftest beskriver forurettede, at de derfra forsøger at afvise, at

situationen skal udvikle sig til noget seksuelt, eksempelvis ved at sige ”det skal vi altså ikke det her”, lægge

sig til at sove med alt tøjet på, flytte gerningspersonens hænder, samle benene eller trække tøjet tilbage på.

Disse verbale og fysiske afvisninger ses desuden rapporteret som afvisningsmetoder eller som udtryk for

manglende samtykke i hhv. i 64,5% og 62% af det samlede antal sager. De forurettede rapporterer, at de ikke

oplever, at afvisningerne bliver opfattet som egentlige afvisninger eller ikke bliver respekteret. Grundet

omstændighederne og det faktum, at parterne oftest kender hinanden i forvejen eller har en gensidig interesse

i hinanden, beskriver forurettede det sjældent som en overvejelse at råbe, skrige eller slå, fordi de er sammen

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

med en god ven eller flirt, som de ellers er trygge ved og derfor forsøger at afvise almindeligt. I forløbet

rapporterer de forurettede, at den anden fortsætter på trods af flere afvisninger og at det er med til at få dem til

at gå mere og mere i panik, imens de forsøger at finde en passende reaktion eller vej ud af situationen. Her

beskriver de det ofte som om, de bliver mere passive og har svært ved at få deres stemme eller krop til at lystre

eller føler det som om de ”fryser” i situationen. Imidlertid oplever de, at den anden fortsætter med seksuelle

handlinger, mens de er passive. Tit beskriver mistænkte, at der ikke blev sagt fra, da de begyndte de seksuelle

handlinger og at de samtidig har forsøgt at få bekræftet samtykket, hvis de har været i tvivl, ved at tjekke om

forurettede var våd, hvorefter de således begynder samlejet på baggrund af den overvejelse. Samtykket kan

også ses begrundet af mistænkte med den tætte kropskontakt eller forurettedes vejrtrækning, der for den

mistænkte beskrives som nydende lyde eller støn. Samtykket beskrives af mistænkte yderst sjældent som sikret

med ord, men oftest i omstændighederne omkring situationen, den manglende modstand, tidligere

tilkendegivelser på interesse eller ud fra tolkninger på kropssprog, tæt kropskontakt eller gensidige kys op til

samlejet.

Samtykkeforståelse og juridiske rammer

Som det fremgår af betænkningen til den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, påhviler der den

initiativtagende part en afklaringspligt ift. at sikre sig den andens positive samtykke, førend der påbegyndes

et samleje. Det vil sige en aktiv tilkendegivelse i ord eller handling, der indikerer, at modparten er enig i og

indforstået med, at man skal have sex. Dertil præciseres det desuden, er der må foreligge en formodning for,

at en person der ønsker samleje gennemført, ikke blot forholder sig passivt, men deltager i et eller andet

omfang. Endvidere understreges det i lovgivningen, at

det er personens adfærd umiddelbart i sammenhæng

med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om der foreligger samtykke.

Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person

hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje

Med afsæt i ovenstående kan et samtykke, som fra mistænktes side begrundes alene i fraværet af

modstand eller direkte afvisninger altså ikke ses gældende, som samtykke i juridisk forstand. Ej heller

alene i omstændighederne ved, at parterne eksempelvis er taget hjem sammen. Endvidere præciserer

lovgivningen, at

i de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side, er der en

formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må den person, der ønsker samleje

gennemført, gøre noget for at sikre sig, at vedkommende samtykker

Det vil sige, at det vil give

anledning til forventning om, at den mistænkte har foretaget en handling eller gjort noget for at sikre sig,

at forurettedes manglende modstand eller passivitet er et udtryk for samtykke, inden de fortsætter. Den

Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, Betænkning nr. 1574, 2020.

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/09/Enighed-om-indfoersel-af-ny-samtykkebaseret-

voldtaegtsbestemmelse.pdf

Lovforslag nr. L 85 – Forslag til lov om ændring af straffeloven. En Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, 2020.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_1574_final.pdf

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

passive tilstand, mangel på modstand eller det faktum, at forurettede ikke har sagt direkte fra eller sagt

nej, er således ikke gældende samtykke i sig selv.

Forurettedes oplevelser og mistænktes forsvar og forklaringer efterlader et indtryk af, at der behov for at

præcisere ovenstående for befolkningen og især unge, således at det også gøres klart, hvad der

ikke

tilstrækkeligt grundlag for samtykke. Samtidig vil det kunne tjene som gode eksempler på, hvilke

signaler, der er væsentlige at tillægge opmærksomhed samt hvilke situationer, der kalder på skærpet

opmærksomhed, hvis man vil undgå at overskride hinandens grænser. Endvidere vurderes det at kunne

have en potentiel præventiv virkning, hvis det præciseres, at dét at tage chancen, hvis man er i tvivl eller

dét at gennemføre samlejet, selvom den anden har givet afvisninger eller ligger fuldstændig passiv kan

være det, der ender med at udgøre en voldtægt. At synliggøre alvoren samt at omsætte samtykkebegrebet

til mere konkrete guidelines, synes at være et givtigt redskab på vejen mod at sikre lovgivningen den

tiltænkte adfærdsregulerende virkning.

Type 2:



F. og gp. har en forudgående relation til hinanden (Venner, bekendte, på date, tager hjem sammen efter

fest)

Gp. ændrer modus under gensidigt samtykkende samleje til ikke aftalt BDSM-sex, lussinger, spyt mv.

Gp. kommanderer forurettede til udførelse af handlinger

Gp. fastholder f. til udførelse/gennemførelse af oralsex/gp. udfører selv bevægelser til oral

tilfredsstillelse

Gp. udnytter kropsvægt/ spreder ben/holder ben fra hinanden/holder på forurettedes arme/sætter sig

overskrævs på forurettede

Gp. foretager pludselig/resolut indtrængen i forurettede/pludselige bevægelser/hurtig tiltvingelse af

adgang til samleje

F. trækker aktivt samtykke tilbage

F. overvejer konsekvenser ved modreaktioner/råb/modstand

F. oplever ikke at være i stand til at gøre modstand/ tale/røre sig

F. græder

F. beskriver egne handlinger/egen aktivitet ifm. Samlejet (begrundes med frygt)

Overrepræsentation af personer mellem 16-32 år.

Type 2

Ift. anvendelse af MDS-analyse skal det bemærkes, at metoden udleder tendentielle forskelle og ligheder

samt diskriminante faktorer imellem de givne variable i datamatricen. Det vil sige, at den udledte

typologi er et udtryk for tendenser i modus på tværs af et større datasæt og der kan således også være

indbyrdes afvigelser og forskelle i modus, inden for hver subtype samt sager, der kan indeholde

elementer af flere subtyper.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Type 2 kan inddeles i en række yderligere undertemaer, da der ud fra den kvalitative gennemlæsning kan

konstateres mere forskelligartede forløb inden for denne type, hvortil grovheden af voldshandlinger og

tvang samt respekten for, at forurettede trækker sit samtykke tilbage synes at variere på tværs af sagerne.

Det overordnede kendetegn for sager, der kan tilskrives denne type indbefatter, at der har været gensidig

interesse i samleje fra begge parter og hvor der som oftest også har været samtykke til samleje, som er

påbegyndt. Parterne har som oftest haft en romantisk eller seksuel interesse i hinanden forinden og ofte er

de mødtes ved en festlig lejlighed, i byen eller via en dating-app, hvor de har aftalt at mødes. I nogen sager

har parterne aftalt på forhånd at mødes for at have sex. Forløbet er som oftest, at parterne påbegynder

samleje med gensidigt samtykke, men hvorunder den ene pludseligt ændrer adfærd og karaktér og begynder

at give lussinger, spytte på forurettede, tage halsgreb eller udføre dominant adfærd overfor forurettede. De

forurettede kan også opleve, at der sker pludselig skift fra vaginal til anal indtrængen, som ikke var aftalt

eller at mistænkte presser forurettede mod deres penis og fastholder dem til udførelse af oralsex.

Hertil adskiller sagerne sig fra hinanden ud fra grovheden af volden og ift. i hvor høj grad, der bliver

introduceret et tvangselement. I nogen sager beskriver forurettede, at de har et indtryk af, ”at det blot er

sådan mistænkte altid har sex” og hvor de har oplevelsen af ”at den anden bliver revet med” og ”kører på

en slags autopilot”. I disse tilfælde er der primært brugt slag i ansigtet med flad hånd, spyt, fastholdelse

eller halsgreb, men hvortil forurettede ikke oplever at miste bevidsthed, men oplever ubehag og panik i

situationen. Nogen forsøger her at trække samtykket tilbage, men hvor de oplever, at den anden ikke lytter

i første omgang eller at der skal meget til for at få den anden til at stoppe. I denne type sager beskriver

mistænkte ofte et nogenlunde enslydende forløb, men omtaler den dominante adfærd som en mere fast

seksualpraksis og som noget de antog, at forurettede var indforstået med. Enten begrundet i indholdet og

karakteren af tidligere samtaler om sex eller ud fra den overbevisning, at den anden tydeligt ville frabede

sig det, hvis de ikke brød sig om det.

I andre sager bliver der brugt grovere former for vold med slag i ansigtet med knyttet hånd, lussinger med

større voldsomhed og halsgreb, hvor den forurettede oplever, at de mister bevidsthed eller får blackout. I

denne type sager beskriver de forurettede en større frygt for den mistænkte og beskriver, at de frygter for

deres liv og derfor har nogen også indvilget aktivt i seksuelle handlinger eller føjet gerningspersonen, men

ud fra overvejelsen om, at det har været under tvang eller at alternativet kunne blive værre, hvis de forsøgte

at kæmpe imod.

I begge ovenstående typer ses også tendensen, at mistænkte pludseligt påbegynder analsex med forurettede

uden samtykke, efter vaginal penetration med samtykke.

Samtykkeforståelse og juridiske rammer

Som det fremgår af ovenstående, kan der være meget forskelligartet modus og motiv bag udførelsen af

ovenstående overgreb og henset til voldsomheden og anvendelsen af vold og tvang, vil det formentlig

ikke være indenfor denne type, der vil kunne udfindes et primært forebyggelsespotentiale. Endog er det i

en andel af sagerne tydeligt, at den dominerende adfærd med brug af halsgreb, fastholdelse eller lussinger

omtales som normaliseret og forventeligt også blandt helt unge, hvorfor det kan udgøre et vigtigt

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

forebyggelsespotentiale at slå fast, at denne type adfærd kræver et eksplicit og konkret samtykke, førend

man tager chancen. Normaliseringen af brug af halsgreb eller vold under sex er desuden slået fast i anden

forskning

, hvorfor det i forebyggelsesøjemed kan være relevant at skabe dialog om disse tendenser,

særligt iblandt unge, ift. hvordan man praktiserer det uden at gøre skade eller overskride hinandens

grænser.

Af forarbejderne til samtykkeloven fremgår det, at samtykket skal foreligge under hele samlejet og til

enhver tid kan trækkes tilbage undervejs. Samtidig fremgår det, at

I situationer, hvor samtykke på den

ene eller anden måde er kommet til udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er

anledning til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gælder vaginalt samleje, men

ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt samleje, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes

skulle foretages en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og sammenhæng

fremgår et samtykke til det konkrete seksuelle forhold.

Endvidere konkretiseres det, at det som med den

tidligere lovgivning vil være strafbart at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold eller ved at

skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. Straffelovens § 260.

Ift. brugen af vold under samleje, fremgår det desuden af Rigsadvokatens meddelelse: Afsnittet om

seksualforbrydelser

, at

Indenfor seksuallivet kan det seksuelle formål medføre straffrihed for

legemskrænkelser, hvis samtlige parter udtrykkeligt, frivilligt og vedvarende indvilliger.

Det vil sige, at

det således er relevant at slå fast, at legemskrænkelser af forskellig art, selvom de udføres under sex, i

udgangspunktet udgør vold som er strafbart i sig selv, medmindre der foreligger et udtrykkeligt og

vedvarende samtykke fra begge parter. Legemskrænkelser betragtes således ikke i udgangspunktet som

blotte seksuelle handlinger, i juridisk forstand, men som udførelse af vold, der med udgangspunkt i det

seksuelle ærinde kan medføre straffrihed, hvis begge vel at mærke inden giver direkte udtryk for ønsket

herom eller vedvarende accept heraf. En pointe, der findes relevant at pointere og bringe ind i dialogen

omkring samtykkekultur.

Type 3



F. og gp. har en forudgående relation til hinanden (Venner, bekendte, på date, tager hjem sammen

efter fest)

F. vågner ved at gp. har påbegyndt penetration eller oralsex

F. beskriver uvirkelighedsfølelse omkring overgreb/dissociation

Overrepræsentation af personer mellem 16-32 år.

Hebernick et al. (2021)

Rigsadvokatens meddelelse; Afsnittet om seksualforbrydelse af 1. juli 2023

https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/11c19d55-3bac-492c-

9690-c7f997ccfed4?showExact=true

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Type 3

Ovenstående subtype er oftest karakteriseret ved, at parterne er unge og enten er venner/bekendte, der er faldet i søvn

sammen efter en privatfest og hvor der enten ikke har været nogen seksuel eller romantisk kontakt mellem dem forinden

eller ved, at parterne har haft en romantisk/seksuel interesse i hinanden og er taget hjem sammen fra byen/en date. I

sidstnævnte har parterne ofte haft gensidig interesse i kys eller berøring, men hvor sex enten er blevet afvist eller hvor

parterne har lagt sig til at sove efter eventuelle seksuelle handlinger. Kendetegnet for begge er, at den forurettede part

vågner af at blive penetreret mens de sover eller vågner ved, at den anden forsøger at føre penis ind i deres mund. Som

oftest har modparten, når der er tale om penetration, hevet deres trusser til side og penetreret dem bagfra, imens de lå i

ske eller taget trusserne af dem, mens de sover og påbegyndt samleje, hvor forurettede vågner midt i det. Ift. denne type

sager, rapporterer forurettede enten at reagere resolut og konfronterende, idet de vågner eller ved at de vågner i meget

døsig og forvirret tilstand, og derefter stivner, når det går op for dem, hvad der sker. Fra den mistænktes side er der

forskelligartede forklaringer på, hvordan de har oplevet hændelsen. Nogen rapporterer, at de var sikre på, at forurettede

var vågen og at de har spurgt om vedkommende havde lyst og derefter har oplevet nydende lyde eller ”mhmm”, som

bekræftende på spørgsmålet. Andre rapporterer at have antaget, at forurettede var vågen eller erkender en usikkerhed

herom, men begrunder deres adfærd i, at den forurettede fulgte med i bevægelser under penetration eller kom med lyde,

der tolkedes som støn og som bekræftende for samtykket.

Samtykkeforståelse og juridiske rammer

Af samtykkeloven fremgår det som nævnt, at det må formodes, at en person der forholder sig helt passivt, ikke samtykker.

Samtidig er det konkretiseret i lovgivningens forarbejder, at en person, der er bevidstløs pga. af søvn, beruselse eller

lignende ikke har den fornødne kapacitet til at give sit samtykke

. At påbegynde eller gennemføre samleje med en person,

der sover kan således i sig selv være strafbart jf. samtykkeloven.

At der opleves en række unge mistænkte, som i deres egen forklaring tilkendegiver bevidstheden om, at den anden ikke

var vågen eller tilkendegiver, usikkerhed om dette, kan indikere en manglende forståelse for, at dét at påbegynde samleje

med nogen, der sover, kan sidestilles med voldtægt. Endvidere kan det være tegn på, at der fortsat mangler en forståelse

for alvoren og konsekvenserne af udførelsen af sådanne handlinger. Da denne subtype udgøres af omkring 15% af

sagerne, findes det essentielt at gøre oplysning herom til en del af en forebyggende kampagne.

Type 4:



F. & Gp. har ingen forudgående relation eller gp. ukendt

F. beskriver uvirkelighedsfølelse omkring overgreb/dissociation

F. har lagt sig til at sove fuldt påklædt

F. oplever udnyttelse af tilstand (alkoholpåvirkning, drug, blackout)

F. vågner ved at gp. har påbegyndt penetration eller oralsex

Lovforslag nr. L 85 – Forslag til lov om ændring af straffeloven. En Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, 2020.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_1574_final.pdf

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Ingen signifikant overrepræsentation af bestemt aldersgruppe

Type 4:

Den primære forskel mellem type 3 og 4 er det faktum, at den mistænkte i type 4 ofte er ukendt eller en

fjern bekendt, som forurettede blot har deltaget til samme fest med. Samtidig oplever forurettede inden for

denne type ofte at have haft blackout eller mistænker at være blevet drugget, hvor de oplever, at den

mistænkte udnytter deres tilstand/situation. På samme måde som type 3 er forløbet ofte, at forurettede

vågner ved, at nogen udfører seksuelle handlinger med deres krop eller at de vågner uden tøj på med

fornemmelsen af at have haft sex, uden at kunne huske nærmere. Mistænkte ses i disse sager enten at nægte

at samleje har fundet sted eller italesætte forurettedes aktive medvirken eller eksplicitte ønske om at

gennemføre samlejet. I andre tilfælde kan forurettede ikke nærmere konkretisere en potentiel

gerningsperson eller forløb.

Samtykkeforståelse og juridiske rammer

Ovenstående type kan siges udgjort af forskellige modus og motiver, der blandt andet omhandler

fremmedes udnyttelse af bestemte bevidstløshedstilstande eller mulige drug-rapes, hvorfor det vurderes

vanskeligt at udlede konkrete forebyggelsespotentialer ift. bevidsthed om samtykke.

Type 5



F. & gp har ingen forudgående relation til hinanden

Gp. truer med udførelse af vold

Gp. udfører vold mod forurettede

F. oplever følelse af ikke at være i stand til at gøre modstand/ tale/røre sig

F. beskriver uvirkelighedsfølelse omkring overgreb/dissociation

F. føler sig tvunget til at udføre seksuelle handlinger/tør ikke modsætte sig GP

Ingen signifikant overrepræsentation af bestemt aldersgruppe

Type 5

Type 5 er typisk kendetegnet ved sager, hvor en fremmed person tiltvinger sig samleje med forurettede ved brug af

vold, overfald, tvang eller trusler.

Samtykkeforståelse og juridiske rammer

Ovenstående type kan siges udgjort af forskellige modus og motiver, der blandt andet omhandler brug af vold, overfald

og tiltvingelse af samleje. Derfor vurderes denne type ikke relevant for udledning af forebyggelsespotentialer ift.

bevidsthed om samtykke.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Konklusion

Ud fra ovenstående identificerede adfærdsmønstre og typologi synes det indikeret, at der kan være behov for oplysning

om vigtigheden af at sikre sig samtykke, samt konkret oplysning om, hvilket ansvar der påhviler parterne iht.

samtykkeloven og hvordan man praktiserer det, i en seksuel situation. Endvidere synes der indikeret behov for at

imødekomme typiske misforståelser om, hvordan man sikrer sig legitimt samtykke i praksis. Den ovenfor genererede

viden samt øvrige analyser omkring samtykke og samtykkekultur vil derfor inddrages som udgangspunkt for at

identificere konkrete barrierer for samtykkekultur i praksis, således at disse kan søges imødegået gennem en

oplysnings- og dialogskabende kampagne, i samarbejde med Københavns Kommune samt gennem løbende borgervendt

kommunikation fra Københavns Politi. Det er håbet for kampagnen, at hhv. fokus på sagernes alvor og oversættelse af

samtykkebegrebet til konkrete guidelines, vil kunne have en kriminalpræventiv virkning i en række sager, hvor særligt

unge er overrepræsenterede.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

BILAG 1 – Overordnede tendenser for anmeldelsestilbøjelighed og gerningstidspunkter for

voldtægt, i perioden 2019-2023.

1. Voldtægt

Antallet af anmeldelser vedrørende voldtægt er baseret på en kategorisering af politiets

gerningskoder, hvilket vedrører følgende gerningskoder:



72301 - Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold

72302 - Voldtægt ved ulovlig tvang

72303 - Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand

72304 - Voldtægt ved samleje med barn under 12 år

72305 - Voldtægt.

Bemærk at gerningskoderne 72301, 72302 samt 72303 er udgået pr. 6. januar 2021. De

medtages i opgørelsen for at vise historiske data.

Bemærk at nedenstående data er udtræk for antal sager/anmeldelser, hvor forurettede har bopæl

inden for Københavns politikreds. Der er således forskel på antal sager anmeldt til KBH Politi med

gerningssted i København og antallet af sager rapporteret nedenfor.

Fra januar 2021 trådte samtykkelovgivningen i kraft, ændringen i lovgivningen samt det øgede

fokus afledte en stigning i antal anmeldelser om voldtægt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

1.1. Københavns Politikreds

Figur 1: Antal voldtægtsanmeldelser fordelt på gerningsmåned og -år, Københavns Politikreds

NOV

MAJ

MAR

MAJ

JAN

SEP

JAN

SEP

JAN

2019

2020

2021

2022

2023

Tabel 1: Voldtægtsanmeldelser: Antal forurettede fordelt på køn, kommune og år. 2019-2022

Forurettede kvinder

København

Frederiksberg

Tårnby

Dragør

T ot al

Forurettede mænd

København

Frederiksberg

Tårnby

Dragør

T ot al

Forurettede i alt

København

Frederiksberg

Tårnby

Dragør

T ot al

2019

14 8

167

2019

150

169

2020

157

184

2020

160

188

2021

188

215

2021

193

221

2022

156

176

2022

162

183

JUL

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Figur 2: Voldtægtsanmeldelser – forurettede KVINDER fordelt på gerningstidspunktets ugedag

man

tir

ons

tor

fre

lør

søn

22 22

13 13

19 20

20 19

10 11

2019

2020

2021

2022

2023

Tabel 2: Voldtægtsanmeldelser - antal forurettede KVINDER fordelt på gerningstidspunkt – dagtimer. 2019-

2023

Fo u . kv i n d e r i d a g t i m e rn e . 2019- 2023

Voldtæ g t

07:00-

Ma n d a g

Ti rs d a g

On s d a g

To rs d a g

Fre d a g

Lø rd a g

Sø n d a g

08:00-

09:00-

10:00-

11:00-

12:00-

K l o kke s l æ t : Ti m e

13:00-

14 :00-

15:00-

16:00-

17:00-

18:00-

19:00-

20:00-

21:00-

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Tabel : Voldtægtsanmeldelser - antal forurettede KVINDER fordelt på gerningstidspunkt – nattetimer. 2019-

2023

Fo u . kv i n d e r i n a t t e t i m e rn e . 2019- 2023

Voldtæ g t

22:00-

Ma n d a g

Ti rs d a g

On s d a g

To rs d a g

Fre d a g

Lø rd a g

Sø n d a g

23:00-

00:00-

K l o kke s l æ t : Ti m e

01:00-

02:00-

03:00-

04 :00-

05:00-

06:00-

Tabel 4: Voldtægtsanmeldelser – antal forurettede KVINDER fordelt på gerningsår og gerningssted i

dagtimer mandag til fredag

Gerningssted, dagtimer (man-fre)

Kategori

Privat beboelse

Gade/Torv/Grønt område

Baggård/kælder/opgang/kollegie

Taxa/trafik/tog/bus

Internettet/udlandet

Arbejdsplads/byggeplads/erhverv

Biograf/bibliotek/spillecafé/forlystelsespark mv

Institution/hospital/skole

Restaurant/Beværtning/Diskotek

2019 2020 2021 2022 2023

Note: Opgørelsen er sorteret pba. antal forurettede i 2022. Bemærk, at 2023 kun dækker perioden januar – september. Opgørelsen er

ekskl. anmeldelser, hvor gerningsstedstype ikke er angivet.

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Figur 3: Voldtægtsanmeldelser – forurettede MÆND fordelt på gerningstidspunktets ugedag

man

tir

ons

tor

fre

lør

søn

1 1

- - - - -

- -

- - -

- -

2019

2020

2021

2022

2023

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager

Anvendt litteratur

Canter, D., Heritage, R. (1990). A multivariate model of sexual offence behaviour: Developments in offender profiling.

Journal of Forensic Psychiatry 1(2):185-212 (20NS)

Canter, D., & Fritzon, K. (1998). Differentiating arsonists: A model of firesetting actions and characteristics.

Legal and

Criminological Psychology, 3(1),

73–96. https://doi.org/10.1111/j.2044-8333.1998.tb00352.x (23NS)

Canter, D. (1983). The potential of facet theory for applied social psychology.

Quality & Quantity, 17(1).

https://doi.org/10.1007/BF00180888 (28NS)

Carter, D., & Carter, J. (2009). Intelligence-Led Policing: Conceptual and Functional Considerations for Public Policy.

Criminal Justice Policy Review, 20(3),

310–325. https://doi.org/10.1177/0887403408327381(12NS)

Clemmow, C., Bouhana, N., & Gill, P. (2020). Analyzing person‐exposure patterns in lone‐actor terrorism: Implications

for threat assessment and intelligence gathering.

Criminology & Public Policy, 19(2),

451–482.

https://doi.org/10.1111/1745-9133.12466 (28NS)

Guttmann, L. (1968). A general nonmetric technique for finding the smallest coordinate space for a configuration of

points. https://link-springer com.ep.fjernadgang.kb.dk/article/10.1007/BF02290164 (35NS)

Han H. et al. (2019) A Methodology for Resolving Heterogeneity in Anlytics. In Li J., Wang. Advanced Data Mining

and Applications. Springer Cham. (16NS)

Horgan, J., Shortland, N., Abbasciano, S., & Walsh, S. (2016). Actions Speak Louder than Words: A Behavioral

Analysis of 183 Individuals Convicted for Terrorist Offenses in the United States from 1995 to 2012.

Journal of

Forensic Sciences, 61(5),

1228–1237. (11NS) https://doi.org/10.1111/1556-4029.13115

Kruskal, J. B., & Wish, M. (1978).

Multidimensional scaling.

Beverly Hills, CA: Sage. (65NS)

Lingoes, J.C. (1973). The Guttman-Lingoes Nonmetric Program Series. Ann Arbor, MI. s. 16-76. In Press. (50NS)

Youngs, D. (2006). How does crime pay? The differentiation of criminal specialisms by fundamental incentive.

Journal

of Investigative Psychology and Offender Profiling, 3(1),

1–19. https://doi.org/10.1002/jip.44 (18NS)

Øvrigt anvendt kildemateriale

Rigsadvokatens meddelelse/ Afsnittet om seksualforbrydelser af 1. juli 2023

https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/11c19d55-3bac-492c-

9690-c7f997ccfed4?showExact=true

Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, Betænkning nr. 1574, 2020.

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/09/Enighed-om-indfoersel-af-ny-samtykkebaseret-

voldtaegtsbestemmelse.pdf

Lovforslag nr. L 85 – Forslag til lov om ændring af straffeloven. En Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, 2020.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/betaenkning_1574_final.pdf