Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2836216_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2024
Politikontoret
Camilla Maria Andersen
2024-02170
3160108
Besvarelse af spørgsmål nr. 677 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 677 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm., om Københavns Politis analyse af voldtægtssager
Spørgsmål nr. 677 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende den analyse af voldtægtssager, som
Københavns Politi har lavet, og hvis den indeholder optælling
af falske anmeldelser, bedes dette også oversendes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen vedlagt analysen af
voldtægtssager, som Københavns Politi har udarbejdet, samt
indhentet en udtalelse fra politikredsen.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at analysen har
haft til formål at identificere modus og mønstre i sager, hvor der
opleves samleje uden samtykke med henblik på at iværksætte
eventuelle kriminalpræventive indsatser. Analysen har ikke haft
fokus på falske anmeldelser.
Analysens datagrundlag er dels et elektronisk dataudtræk af
sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på den
gerningskode, der er tilknyttet sager om overtrædelse af
straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., om voldtægt, dels en
efterfølgende gennemgang af de udfundne sagers
rapportmateriale. Den kvalitative gennemgang af sagernes
rapportmateriale har givet mulighed for at notere, hvis der under
efterforskningen har været anført mistanke om eller indrømmet
falsk anmeldelse. Der er dog ikke foretaget et elektronisk
dataudtræk på gerningskoderne knyttet til sager om
overtrædelse af straffelovens § 164 om falsk anklage og § 165
om falsk anmeldelse.
Københavns Politi har på den baggrund oplyst, at der i otte ud
af 503 sager er angivet mistanke om eller ført en sag om falsk
anmeldelse eller anklage.”
Side 2/2