Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2824217_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
1. februar 2024
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2023-08821
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AE-AF
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål AE:
Vil ministeren redegøre for politiets beslutningsgrundlag for ikke at fore-
tage sigtelser i forbindelse med udtalelser råbt under demonstrationer i Kø-
benhavn, herunder udtalelsen 'Palæstina er besat! Det skal løses med jihad',
hvor politiets vagtchef angiveligt refererer til en Google-søgning som en del
af vurderingen, jf. artiklen "Borgmester efter jihad-demonstrationer i Kø-
benhavn: Nervøs for radikalisering af unge" fra Berlingske.dk den 4. no-
vember 2023?
Samrådsspørgsmål AF:
Vil ministeren oplyse, hvor mange der er blevet sigtet for billigelse af ter-
rorhandlinger i Danmark efter terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023,
både i forbindelse med demonstrationer og på sociale medier, jf. artiklen
"Borgmester efter jihad-demonstrationer i København: Nervøs for radika-
lisering af unge" fra Berlingske.dk den 4. november 2023?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
1
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet den 8. februar 2024 om sigtelser for billigelse af terrorhandlinger
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålene.
Det er et vigtigt og alvorligt emne, vi skal drøfte i dag.
Jeg vil gerne indlede med at understrege, at jeg finder det
dybt foruroligende og fuldstændig uacceptabelt, at kon-
flikten mellem Israel og Hamas bliver brugt af herboende
personer til at skabe utryghed i vores samfund.
I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at demonstrere
og til at ytre os. Det skal vi værne om. Men det er klart,
at der også skal være grænser. Og vi skal ikke acceptere,
at demokratiets rettigheder bliver misbrugt til at til-
skynde til eller billige terrorhandlinger.
Desværre oplever vi også en helt uacceptabel opblussen
i antisemitismen, hvor konflikten mellem Israel og Ha-
mas bliver brugt til at skabe splid i vores samfund.
Derfor bad jeg i efteråret politiet og anklagemyndighe-
den om at udarbejde en redegørelse om myndighedernes
håndtering af sager, hvor lovgivningen om bl.a. tilskyn-
delse til og billigelse af terror mv. kan være overtrådt i
forbindelse med den seneste tids demonstrationer og of-
fentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza.
Jeg oversendte redegørelsen til Folketingets Retsudvalg
den 17. november sidste år.
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet den 8. februar 2024 om sigtelser for billigelse af terrorhandlinger
Som opfølgning på redegørelsen har jeg inviteret Folke-
tingets partier til en orientering og drøftelse senere i dag
om den aktuelle situation og myndighedernes håndtering
heraf.
Jeg er glad for, at jeg også her i Retsudvalget får mulig-
hed for at sætte ord på den aktuelle situation.
Jeg vil begynde med at besvare spørgsmålet om politiets
håndtering af ytringer fremsat under demonstrationer.
Herefter vil jeg orientere om antallet af sigtelser for bil-
ligelse af terror siden den 7. oktober 2023.
[Myndighedernes indsats og politiets håndtering af
demonstrationer]
Politiet og anklagemyndigheden har i lyset af den aktu-
elle situation en skærpet opmærksomhed på ytringer,
som kan være omfattet af straffelovens bestemmelser
vedrørende bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv.
Det er efter min opfattelse både rigtigt og naturligt, at po-
litiet i en situation som den nuværende prioriterer denne
type sager.
Rigspolitiet har desuden iværksat en styrket politimæssig
indsats i forhold til antisemitiske hændelser, som skal fo-
rebygge, forhindre og efterforske antisemitiske overgreb
og forbrydelser samt sikre trygheden for jødiske borgere.
I forhold til politiets beslutning om ikke at rejse sigtelse
for udtalelser fremsat under en konkret demonstration
3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet den 8. februar 2024 om sigtelser for billigelse af terrorhandlinger
den 3. november sidste år har jeg den 20. december be-
svaret spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, som indeholder nærmere oplysninger om
Københavns Politis håndtering af den pågældende de-
monstration.
Som det fremgår af besvarelsen, er det Københavns Po-
litis umiddelbare vurdering, at de udtalelser, som politi-
kredsen har kendskab til, under de konkrete omstændig-
heder, ikke er strafbare.
Det fremgår også af besvarelsen, at politikredsens vagt-
chefer altid bestræber sig på at foretage en konkret, sag-
lig og nøgtern vurdering af de enkelte hændelser. Og at
vurderingen
hvis der f.eks. er tale om fremmedspro-
gede begreber
til dels kan bygge på oplysninger fra of-
fentligt tilgængelige informationskilder.
Derudover har Københavns Politi oplyst, at der i forhold
til eventuelle strafbare handlinger i forbindelse med de-
monstrationer altid vil blive foretaget en konkret vurde-
ring af, hvordan situationen skal håndteres. Der bliver
ved vurderingen lagt vægt på eventuelle overtrædelsers
karakter, tid, sted samt de ressourcer, der er til rådighed.
Jeg har
ligesom jeg generelt har det
tillid til politiets
arbejde. Som i mange andre tilfælde er opgaven svær, når
man skal håndtere en demonstration med nogle gange
flere tusind deltagere.
4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet den 8. februar 2024 om sigtelser for billigelse af terrorhandlinger
Men jeg har selvfølgelig også en klar forventning om, at
politiet tager anmeldelser om straffelovsovertrædelser
alvorligt, ligesom jeg forventer, at politiet griber ind, hvis
politiet på anden måde måtte blive bekendt med klare
lovovertrædelser.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg personligt ikke bry-
der mig om og tager stor afstand fra de udsagn om Jihad,
som angiveligt skulle være blevet råbt under demonstra-
tionen. Udsagnene er efter min mening både udanske og
foruroligende.
Jeg tager samtidig stærkt afstand fra Hizb ut-Tahrir, hvis
flag jeg kan forstå på pressedækningen, at der blev flaget
med. Hizb ut-Tahrir er i mine øjne en organisation, som
der intet positivt er at sige om.
[Senest opgjorte antal sigtelser for billigelse af terror-
handlinger siden den 7. oktober 2023]
For så vidt angår antallet af sigtelser for billigelse af ter-
ror viser de seneste tal fra Rigsadvokaten, at der pr. 31.
januar 2024 er oprettet 67 sager hos politiet om mulig
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1 og 2, i relation
til konflikten mellem Israel og Hamas.
Statsadvokaten har taget stilling i 15 af sagerne, og der
er rejst tiltale i fire sager. Jeg kan forstå, at der er beram-
met hovedforhandling i den første sag den 15. februar
2024.
5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om oversendelse talepapiret fra samrådet den 8. februar 2024 om sigtelser for billigelse af terrorhandlinger
De øvrige 51 sager er fortsat under efterforskning i poli-
tikredsene, og der er indtil videre rejst sigtelse i 7 sager.
Det vidner for mig om, at myndighederne har fokus på
denne type sager, og jeg kan kun opfordre til, at man an-
melder det til politiet, hvis man er vidne til ytringer, der
billiger eller tilskynder til terror.
Som jeg nævnte indledningsvis, har jeg inviteret Folke-
tingets partier til et møde senere i dag, hvor rigspolitiche-
fen og rigsadvokaten vil redegøre nærmere for tallene og
indsatsen på området.
[Afslutning]
Afslutningsvis vil jeg blot gentage, at det er både dybt
foruroligende og beskæmmende at udtrykke glæde over
Hamas’ angreb
i Israel den 7. oktober 2023. Jeg fordøm-
mer personligt på det kraftigste de ytringer, vi både har
set i gadebilledet, læst om i pressen og set på sociale me-
dier den seneste tid.
Vi skal ikke tolerere, at der er borgere i Danmark, der
billiger eller tilskynder til terror.
Derfor er det også vigtigt, at vores myndigheder følger
området tæt og i lyset af den nuværende situation har en
skærpet opmærksomhed på ytringer, som kan være om-
fattet af straffelovens bestemmelser om bl.a. tilskyndelse
til og billigelse af terror mv.
Tak for ordet.
6