Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2835506_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
6. februar 2024
J.nr. 2024 - 1198
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 484 af 31. januar 2024, indleveret af Betina Kastbjerg
(DD).
Jeppe Bruus
/ Anine Bach Møller
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om reglerne i gældsinddrivelsesloven § 15
2835506_0002.png
Spørgsmål
Hvad mener ministeren om, at medlemmer af rocker- og bandegrupper, som er en del af
exitprogrammer, kan få eftergivet deres gæld til det offentlige, hvorefter de kan falde til-
bage i kriminelle aktiviteter, uden at eftergivelsen af gælden til rocker- og bandemedlem-
merne kan tilbagekaldes?
Svar
Jeg mener grundlæggende, at borgere skal betale deres gæld til det offentlige. Derfor er
eftergivelse af gæld til det offentlige en mulighed, som alene skal anvendes i særlige situa-
tioner. Det gælder fx skyldnere uden udsigt til at blive gældfri, og når det må antages, at
eftergivelse vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold og livssitu-
ation, eller når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Gældsstyrelsen kan eftergive gæld til det offentlige, når betingelserne i gældsinddrivelses-
lovens § 13 er opfyldt. Det vurderer Gældsstyrelsen blandt andet på baggrund af borge-
rens økonomiske og sociale forhold samt relevant dokumentation som fx udtalelser fra
læger/speciallæger, kommuner, politiet eller andre relevante aktører.
Som reglerne er i dag, kan eftergivelse af gæld i almindelighed ikke finde sted, hvis en væ-
sentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Det
omfatter dog ikke gæld, der udspringer af straffesagsomkostninger.
Det er positivt, når rocker- og bandemedlemmer vender ryggen til deres kriminelle løbe-
bane for i stedet at blive en del af fællesskabet. Jeg mener, vi skal støtte op om personer,
der lever op til deres pligter og viser, at de gerne vil leve et liv uden kriminalitet. Derfor
mener jeg heller ikke, at dømte eller personer i exit-programmer på forhånd skal afskæres
fra muligheden for at kunne opnå eftergivelse af gæld til det offentlige, hvis de opfylder
lovens betingelser.
Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller
misbruges. Men med de snævre betingelser, der er, for at rocker- og bandemedlemmer
kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på
gældsområdet.
En manuel optælling af sager hos de medarbejdere i Gældsstyrelsen, der arbejder med an-
søgninger modtaget i forbindelse med exit-programmer viser, at der i 2022 og 2023 er gi-
vet eftergivelse til tre tidligere rocker- eller bandemedlemmer, som var omfattet af et exit-
program.
Side 2 af 2