Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2833373_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2024
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2024-01996
3155871
Besvarelse af spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 670 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om kommentar til artiklen om vagtvirksomhedsloven Det offentlige rum og det private rum - Om politivirksomhed og vagtvirksomhed
Spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen om vagtvirksomhedsloven
”Det offentlige rum og det private rum - Om politivirksomhed
og vagtvirksomhed”, af professor emer. dr. phil. Henrik
Stevnsborg, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet,
publiceret i TfK2024.1., jf. REU alm. del – bilag 130?”
Svar:
1.
Der henvises i spørgsmålet til en artikel i Tidsskrift for Kriminalret
(TfK2024.1), der bl.a. vedrører den seneste ændring af
vagtvirksomhedsloven, som har til formål at etablere hjemmel til at indføre
en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter.
Artiklen indeholder en gennemgang af vagtvirksomhedslovens tilblivelse
og senere ændringer med fokus på grænsedragningen mellem
vagtvirksomhedsloven og politiloven, herunder vagternes og politiets
virksomhed i henholdsvis det private og offentlige rum. Det fremgår bl.a. af
artiklen, at med kommunale tryghedsvagter, autoriserede vagter i
nattelivszonerne, et større korps af jernbanetryghedsvagter og med en
adgang til at inddrage private aktører i udlændingekontrollen fremstår det
skarpe skel mellem politi i det offentlige rum og vagter i det private rum
som et levn fra fortiden.
I artiklen fremhæves det endvidere, at der er forhold, som bør ændres i
vagtvirksomhedsloven og vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Der peges i
den forbindelse på, at der er behov for en opdatering af bestemmelserne om
alarmer og kontrolcentraler samt en forlængelse af vagtuddannelsen med
f.eks. 14 dage med fokus på vagtvirksomhed i det offentlige rum. Endelig
fremgår det af artiklen, at tiden efter forfatterens opfattelse synes moden til
at underkaste både lov og bekendtgørelse et eftersyn.
2.
Folketinget vedtog den 1. juni lov nr. 715 om ændring af lov om
vagtvirksomhed, der har til formål at indføre en forsøgsordning, som giver
kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere
politiets arbejde med at opretholde ro og orden.
Forholdet mellem politiets og vagters opgaver var et væsentligt element i
udformningen af de nærmere retlige rammer for forsøgsordningen med
kommunale tryghedsvager. Det fremgår således af forarbejderne til
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om kommentar til artiklen om vagtvirksomhedsloven Det offentlige rum og det private rum - Om politivirksomhed og vagtvirksomhed
ændringen af vagtvirksomhedsloven, jf. Folketingstidende 2022-2023,
tillæg A, L 70 som fremsat, side 9-10, at vagtvirksomhedsloven sætter
snævre rammer for muligheden for at anvende private vagtvirksomheder på
steder, hvortil der er almindelig adgang, da det som det klare udgangspunkt
er en politimæssig opgave at opretholde ro og orden på offentligt område.
Det fremgår endvidere, at henset til, at ordningen med kommunale
tryghedsvagter vil indebære, at kommunerne som noget nyt vil kunne
anvende vagter på steder, hvortil der er almindelig adgang, lægges der op til
en forsøgsordning, der løber i 3 år.
Af lovens forarbejder fremgår det desuden, at Justitsministeriet ved den
nærmere udformning af ordningen har lagt vægt på, at en ordning med
kommunale tryghedsvagter bør sikre, at tryghedsvagterne ikke overtager
politiets opgaver eller tillægges beføjelser, som alene bør tilkomme politiet.
Dette skyldes særligt hensynet til, at kommunale tryghedsvagter skal ses
som et supplement til – og ikke som en erstatning for – politiet, og at en
ordning med kommunale tryghedsvagter bør tage højde for
retssikkerhedsmæssige problemstillinger, herunder om snitflader mellem
politiets arbejde og udøvelse af vagtvirksomhed på offentligt tilgængeligt
sted.
Endelig fremgår det af forarbejderne, at det forudsættes, at Justitsministeriet
forud for en eventuel videreførelse af forsøgsordningen med kommunale
tryghedsvagter vil indsamle erfaringer fra de kommuner, der har gjort brug
af tryghedsvagter, vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagtydelser,
relevante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet med
henblik på at vurdere, om det er relevant og hensigtsmæssigt at videreføre
bestemmelserne.
De nærmere rammer for forsøgsordningen, herunder om tryghedsvagternes
uddannelse, uniformering og legitimation, vil blive fastsat i
vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Justitsministeriet har den 16. januar 2024
sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
vagtvirksomhed i offentlig høring hos relevante myndigheder og
organisationer, og der er i bekendtgørelsen lagt op til, at forsøgsordningen
træder i kraft den 1. maj 2024.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 3/3