Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2833224_0001.png
Folketinget
Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2024
Sikkerhedskontor I
Abdullahi Hassan Aden
Yarow
2024-01989
3164496
Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
1.
Terror og terrorlignende handlinger udgør de allergroveste forbrydelser
mod det danske samfund. Det gælder også finansiering af terror, der er med
til at holde terrororganisationer i live. Det er dybt beskæmmende, når
personer er med til at finansiere terror, hvad enten det foregår på non-
profitområdet eller på anden vis.
Vi kommer desværre nok ikke i en situation, hvor vi helt får bugt med
terrorfinansiering, fordi området – ligesom al anden kriminalitet – udvikler
sig løbende i takt med samfundsudviklingen. Derfor ser regeringen også
løbende på, om myndighederne og den finansielle sektor har de rette
værktøjer til at sætte ind.
Jeg forventer naturligvis, at myndighederne griber ind, hvis de måtte blive
bekendt med lovovertrædelser. Af principielle grunde er jeg dog generelt
meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller kan
komme under behandling hos myndigheder på Justitsministeriets område.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at det vedrører
antallet af sager, hvor Dansk Velgørenheds Halvmåne er
anmeldt for overtrædelse af straffelovens § 114 b ved bl.a. at
yde direkte eller indirekte økonomisk støtte til Hamas.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om at oversende besvarelsen på REU alm. del - spørgsmål 518 i ikke-fortrolig form, således at svaret kun indeholder de ikke-fortrolige dele
Det fremgår af straffelovens § 114 b, at den, som direkte eller
indirekte yder økonomisk støtte til, direkte eller indirekte
tilvejebringer eller indsamler midler til eller direkte eller
indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller
andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller
en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå
handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a, straffes med fængsel
indtil 12 år.
Rigspolitiet har foretaget et datatræk i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) for perioden 1. januar 2023 til
den 14. januar 2024 på gerningskoden vedrørende straffelovens
§ 114 b.
Afslutningsvis bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra
POLSAS. Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed,
da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke
et egentligt statistiksystem, ligesom der ikke er systemtekniske
krav til anvendelsen af søgenøgler. Det skal samtidig bemærkes,
at opgørelsen er baseret på dynamiske data, der kan ændre sig
efter tidspunktet for opgørelsen som følge af opdateringer,
efterregistreringer mv. i POLSAS.”
Videre har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår muligheden for domfældelse for
terrorfinansiering efter straffelovens § 114 b, kan
Rigsadvokaten generelt oplyse, at anklagemyndigheden ved
afgørelsen af tiltalespørgsmålet i en konkret sag foretager en
samlet vurdering af oplysningerne i den enkelte sag, herunder
de
afgivne
forklaringer
og
tekniske
beviser.
Anklagemyndigheden vurderer herefter navnlig, om det
skønnes at kunne bevises ud over enhver rimelig tvivl, at et
strafbart forhold er begået, og at den sigtede har handlet med
den fornødne tilregnelse (oftest forsæt) til den pågældende
lovovertrædelse.
Vurderingen af, om der i situationen er det fornødne forsæt, er
en konkret bevismæssig vurdering af alle omstændigheder i den
enkelte sag, som i sidste ende foretages af domstolene.
For at en person kan straffes, er der en række betingelser, der
skal være opfyldt. Først og fremmest skal der være begået et
strafbart forhold, hvilket vil sige at en række momenter skal
være til stede, der alle er kriminaliseret ved lov.
I forhold til straffelovens § 114 b, skal der være ydet direkte
eller indirekte økonomisk støtte til, og/eller direkte eller
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om at oversende besvarelsen på REU alm. del - spørgsmål 518 i ikke-fortrolig form, således at svaret kun indeholder de ikke-fortrolige dele
indirekte være tilvejebragt eller indsamlet midler til og/eller
direkte eller indirekte være stillet penge, andre formuegoder
eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for en
person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til
hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller
§ 114 a (terrorhandlinger).
Det er forudsat i de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg A, L 35
som fremsat, s. 876, at det er strafbart at stille midler eller
finansielle tjenesteydelser til rådighed ikke blot for en
terrorgruppes ulovlige aktiviteter, men også for gruppens
lovlige aktiviteter.
Der stilles ikke krav om, at pengene eller tjenesteydelserne
direkte overdrages eller stilles til rådighed for gruppen, jf.
ordene ”direkte eller indirekte”. Der kræves alene, at det i sidste
ende er gruppen, der skal drage fordel heraf. Kan det ikke
dokumenteres, at pengene rent faktisk når frem til gruppen, kan
der eventuelt straffes for forsøg, hvis den tiltalte havde forsæt
hertil.
Det er ikke tilstrækkeligt til domfældelse, at en organisation
eller lignende er optaget på FN's eller EU's terrorliste. For at
forholdet er omfattet af bestemmelsen, skal der føres bevis for,
at sammenslutningen eller personen, der er ydet støtte til, begår
eller har til hensigt at begå terror eller terrorlignende handlinger.
Bevisførelsen i en straffesag med finansielle spor adskiller sig
principielt ikke fra øvrige straffesager. Det kan dog være
vanskeligt at dokumentere finansielle transaktioner, idet penge
ofte ikke kontooverføres direkte fra afsenderen til den endelige
modtager, men i stedet kanaliseres gennem mellemmænd og
bankkonti i både ind- og udland, førend pengene når deres
destination, ligesom det er vanskeligt at spore og dokumentere
transaktioner med kontante midler og kryptovalutaer.
Det skal desuden bevises, at den eller de sigtede har handlet med
den fornødne tilregnelse, hvilket vil sige, om den eller de sigtede
har haft til hensigt at støtte en person, gruppe eller
sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terror i
medfør af straffelovens § 114.”
Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om at oversende besvarelsen på REU alm. del - spørgsmål 518 i ikke-fortrolig form, således at svaret kun indeholder de ikke-fortrolige dele
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) yder løbende en indsats
for at forebygge og bekæmpe terrorfinansiering på strategisk og
taktisk niveau.
PET modtager fra Hvidvasksekretariatet, der hører under
National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), alle
underretninger med mistanke om terrorfinansiering fra
underretningspligtige virksomheder og personer, jf.
hvidvasklovens § 26. En underretning er ikke en anmeldelse af
et strafbart forhold. Underretningerne indgår i PET’s samlede
trussels- og risikobillede for terrorfinansiering. PET har
endvidere et betydeligt efterretningsmæssigt udbytte af
hvidvaskunderretninger med mistanke om terrorfinansiering,
idet de både bidrager til det generelle efterretningsbillede, men
også til PET’s konkrete viden om både kendte aktører, og
personer og miljøer som ikke i forvejen er kendt af PET.
PET har den 8. januar 2024 udgivet en ny risikovurdering af
terrorfinansiering i Danmark. Risikovurderingen er en del af
PET's løbende indsats til bekæmpelse og forebyggelse af
terrorfinansiering, der sker i samarbejde med en lang række
myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på
området i overensstemmelse med den nationale strategi for
forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
for 2022-2025.
Udover PET’s behandling af de konkrete underretninger og
sager med mistanke om terrorfinansiering gennemfører PET
løbende en række forebyggende tiltag, herunder undervisning,
foredrag og awareness for derved at minimere risikoen for
terrorfinansiering. Risikovurderingen af terrorfinansiering
fungerer som et fundament for sådanne aktiviteter og for en
kontinuerlig dialog med myndighederne, underretningspligtige
virksomheder og personer samt forskningssektoren.
Det fremgår bl.a. af risikovurderingen, at terrorfinansiering fra
personer i Danmark primært tilgår militant islamistiske grupper
i Syrien, Irak, Somalia og Tyrkiet samt i mindre grad bl.a.
Palæstina. Det fremgår endvidere, at risikoen for
terrorfinansiering på nonprofit-området er høj. Det skyldes, at
der er netværk i Danmark med evne og vilje til at fremskaffe
midler gennem bl.a. indsamlinger til støtte for terrorbevægelser
eller til støtte for terrorlignende aktiviteter.
PET er opmærksom på risikoen for terrorfinansiering forbundet
med indsamlinger og nødhjælpsarbejde. Kontanter udgør et
højrisikoområde for terrorfinansiering, da kontanter er
vanskelige at spore og forbundet med lav opdagelsesrisiko og
lave omkostninger. Derudover vurderer PET, at kontanter er
attraktive ved overførsel til konfliktzoner, da det ofte er
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om at oversende besvarelsen på REU alm. del - spørgsmål 518 i ikke-fortrolig form, således at svaret kun indeholder de ikke-fortrolige dele
vanskeligt at overføre penge ved bankoverførsel. Det gør sig
også gældende for nødhjælpsaktører, der kan have vanskeligt
ved at overføre midler til partnere i eller tæt ved konfliktzoner.
Der ses i Norden relativt få domme for terrorfinansiering, men
der har i Danmark i de senere år været rejst sigtelse i en række
sager for overtrædelse af straffelovens § 114 b om
terrorfinansiering. I flere af sagerne er der sket domfældelse.
Det kan generelt være vanskeligt at dokumentere – og dermed
bevise – de finansielle spor gennem eller til jurisdiktioner langt
væk fra Danmark, ligesom forsættet til terrorfinansiering også
kan være svært at bevise i forbindelse med en straffesag.
PET kan herudover ikke inden for rammerne af et
folketingsspørgsmål
give
konkrete
oplysninger
om
efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilrettelæggelse af
konkrete efterretnings- og efterforskningsindsatser samt
spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i
besiddelse af, herunder konkrete oplysninger om
efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og
enkeltsager.”
Side 5/5