REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om ofre for personfarlig kriminalitet begået af personer under 15 år ikke får samme information om sagernes udvikling og årsagerne til deres udfald som i det øvrige retssystem

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. april 2024

Politikontoret

Ida Skov Bundgaard

2024-03537

3197921

Besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om ofre for personfarlig kriminalitet begået af personer under 15 år ikke får samme information om sagernes udvikling og årsagerne til deres udfald som i det øvrige retssystem

Spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til, at ofre for

personfarlig kriminalitet begået af personer under 15 år ikke får

samme information om sagernes udvikling og årsagerne til deres

udfald som i det øvrige retssystem, når sagerne behandles ved

ungdomskriminalitetsnævnet, og mener ministeren, at det er

godt for borgernes retsfølelse, at ofre for personfarlig

kriminalitet begået af personer under 15 år ikke bliver

informeret om udfaldet af sagerne vedrørende forbrydelserne

begået mod dem?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan oplyse, at det følger af straffelovens § 15,

at den kriminelle lavalder er 15 år. Det betyder, at personer

under 15 år, som er mistænkt for en lovovertrædelse, ikke kan

straffes, og de vil af samme grund ikke indgå i det strafferetlige

system.

Når politiet modtager en anmeldelse om kriminalitet begået af

personer under 15 år, kan politiet dog efterforske sagen, bl.a. for

at klarlægge omfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om

andre personer kan mistænkes, og for at få eventuelle koster

tilbagegivet.

Herefter lukkes sagen hos politiet og anklagemyndigheden efter

reglerne i retsplejelovens § 749, stk. 2, der omhandler den

situation, at der ikke er grundlag for at fortsætte

efterforskningen.

Forurettede orienteres i den forbindelse bl.a. om, at

efterforskningen i sagen standses, fordi den mistænkte på

gerningstidspunktet var under 15 år. Forurettede vejledes

endvidere om muligheden for at ansøge om erstatning. Desuden

orienteres forurettede om, at sagen kan medføre særskilt

behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der har oplyst

følgende:

”Ungdomskriminalitetsnævnet

kan

oplyse,

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager vedrørende børn

Side 2/3

og unge i alderen 10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt for

alvorlig kriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet har ikke til

formål at straffe børn og unge og tager således ikke stilling til,

om barnet eller den unge er skyldig i at have begået en bestemt

strafbar handling, ligesom nævnet ikke idømmer barnet eller

den unge en sanktion som en direkte følge af en strafbar

handling.

Nævnet træffer på et nævnsmøde – på baggrund af en

helhedsvurdering af barnets eller den unges situation – en

forvaltningsretlig afgørelse om en straksreaktion og/eller et

forbedringsforløb, der består af sociale foranstaltninger, der skal

hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel.

Nævnet skal underrette eventuelle forurettede og, hvis

forurettede er under 18 år, forældremyndighedsindehaverne om

mødet i nævnet. De indkaldes imidlertid ikke til nævnsmødet og

har heller ikke ret til at deltage heri, idet der ikke er tale om et

retsmøde, der som udgangspunkt er offentligt, men om en sag

af social karakter.

Eventuelle forurettede underrettes ikke om nævnets afgørelse,

uanset om den mistænkte/den dømte er under eller over 15 år.”

Regeringen ser med stor alvor på kriminalitet, der begås af børn og unge

under den kriminelle lavalder. Det er meget vigtigt, at vi på et tidligt

tidspunkt får bremset de helt unge, før de bliver vanekriminelle.

Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel. Men når børn

og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel

løbebane. Derfor skal der være en mærkbar reaktion, så de forstår, at alle

handlinger

har

konsekvenser.

den

forbindelse

spiller

Ungdomskriminalitetsnævnet en central rolle.

Side 3/3