Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2833953_0001.png
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. februar 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Clara Folmer Middelboe
2024-01988
3155770
Besvarelse af spørgsmål nr. S 513 fra medlem af Folketinget Mikkel
Bjørn (DF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 513, som medlem af
Folketinget Mikkel Bjørn (DF) har stillet til justitsministeren den 6. februar
2024.
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om personalet og de øvrige indsatte i danske fængsler kan føle sig fremmedgjorte og utrygge, når indsatte i fængsler kommunikerer med hinanden indbyrdes på f.eks. arabisk eller tyrkisk
Spørgsmål nr. S 513 fra medlem af Folketinget Mikkel Bjørn (DF):
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU Alm. del
spørgsmål 530, 2023-24, tilkendegive, om han mener, at
reglerne bør skærpes for indsatte i danske fængsler og
arresthuse, således at samtaler altid skal foregå på dansk eller
engelsk, så det ikke beror på den enkelte fængselsbetjents
vurdering, hvorved den indsatte får mulighed for – gennem sin
samarbejdsvillighed eller mangel derpå – at sanktionere den
pågældende fængselsbetjent for at stille kravet?”
Begrundelse:
”Der henvises til REU Alm. del spørgsmål 530, 2023-24, om det
er lovligt for indsatte i danske fængsler og arresthuse at tale på
arabisk eller andre sprog, som fængselsbetjentene ikke forstår.”
Svar
:
Der gælder ikke generelle regler for, hvilke sprog de indsatte må
kommunikere på i fængslerne. Som det fremgår af min besvarelse af 2.
februar af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, kan der
i forbindelse med bl.a. besøg og telefonsamtaler stilles krav om, at samtalen
skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, eller den, der
påhører, overværer eller kontrollerer telefonsamtalen, forstår. Hvorvidt der
skal stilles et sådant krav beror på en konkret forsvarlighedsvurdering.
Det er ikke min opfattelse, at regler for, hvilket sprog de indsatte må
kommunikere på, vil føre til færre konfliktsituationer. Mere faste regler for
sprogkrav i fængslerne vil netop skulle håndhæves af fængselsbetjentene,
som ikke længere vil have rum for at vurdere, hvornår der ikke er ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, der tilsiger, at kommunikationen skal
foregå på dansk eller engelsk.
På den baggrund mener jeg ikke, at der er grundlag for en skærpelse af de
nuværende regler, således at samtaler altid skal foregå på dansk eller
engelsk.
Side 2/2