Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2833298_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2024
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2024-01966
3155251
Besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om myndighedernes generelle erfaringer med vidneforklaringer, der enten ændres eller trækkes tilbage
Spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for myndighedernes generelle
erfaringer med vidneforklaringer, der enten ændres eller trækkes
tilbage, og kan ministeren desuden redegøre for, hvad der
overordnet set medfører, at disse ændringer finder sted?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at det ikke er muligt at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på, hvor
mange vidneforklaringer der ændres eller trækkes tilbage.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter, herunder eksempelvis oplysninger om den
bevisførelse, der sker i straffesagerne.
Rigsadvokaten kan dog oplyse, at retsplejeloven indeholder en
række regler, der muliggør vidneførsel på anden vis, såfremt et
vidnes forklaring ændres eller trækkes tilbage efterfølgende.
1. Vidnepålæg efter retsplejelovens § 171, stk. 3
Situationen, hvor et vidne vægrer sig imod eller helt nægter at
udtale sig, opstår i praksis ofte i tilfælde, hvor et vidne, som er
omfattet af en vidnefritagelsesgrund, bliver pålagt at afgive
forklaring, eller i forhold til vidner, som skal afgive forklaring
om forhold, de selv er dømt for.
Et vidne, som er omfattet af en vidnefritagelsesgrund i
retsplejelovens § 171, stk. 1-2, har som udgangspunkt ikke pligt
til at afgive vidneforklaring.
Efter retsplejelovens § 171, stk. 3, kan retten dog pålægge vidnet
at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af
afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed
og dens betydning for samfundet berettiger hertil, selv om
vidnet er omfattet af en af vidnefritagelsesreglerne i § 171, stk.
1, eller stk. 2, nr. 2 eller 3.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om myndighedernes generelle erfaringer med vidneforklaringer, der enten ændres eller trækkes tilbage
I vurderingen af, om forklaringen kan anses for at være af
afgørende betydning for sagens udfald, indgår bl.a., om vidnet
må antages at være et væsentligt vidne, f.eks. fordi vidnet er
forurettet eller et øjenvidne, samt hvilke øvrige beviser der er i
sagen, herunder i form af øvrige vidneforklaringer, erklæringer,
fotomateriale mv. I forhold til sagens beskaffenhed og
betydning for samfundet afhænger vurderingen bl.a. af sagens
karakter og alvor.
Der kan ikke gives vidnepålæg, hvis vidnet er fritaget fra at
afgive forklaring efter § 171, stk. 2, nr. 1 (hvis forklaring vil
kunne udsætte vidnet for straf eller tab af velfærd).
2. Hvis vidnet ikke vil udtale sig trods vidnepålæg
Hvis et vidne, som er omfattet af en vidnefritagelsesgrund,
bliver pålagt at afgive forklaring, gælder de almindelige regler
om vidnepligt under strafansvar. Hvis vidnet nægter eller
vægrer sig mod at afgive forklaring, kan der derfor anvendes
tvangsmidler over for vidnet efter retsplejelovens § 178, stk. 1.
Det vil sige, at retten bl.a kan pålægge vidnet bøder eller lade
vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning i op til 6
måneder.
I praksis er anvendelse af tvangsmidler over for vidner sjældent
et effektivt middel til at fremtvinge en forklaring fra vidnet.
Derfor er det oftest relevant i stedet at foreholde vidnet de
forklaringer, som vidnet tidligere har afgivet til politiet og
eventuelt i retten. Hvis vidnet helt nægter at udtale sig, kan der
blive spørgsmål om dokumentation af tidligere forklaringer,
som vidnet har afgivet til politiet eller i retten. I praksis vil der
ofte under hovedforhandlingen i byretten alene foreligge en
forklaring til politirapport.
Dokumentation, herunder forehold, af forklaringer, som vidnet
tidligere har afgivet i retten som vidne, kan i en sådan situation
ske efter retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, hvis vidnet nægter
at afgive forklaring, og tvangsmidler efter § 178 ikke bør
anvendes eller forgæves er anvendt. Dokumentation, herunder
forehold, af vidnets tidligere forklaringer til politirapport, kan
ske efter retsplejelovens § 871, stk. 4, og kræver rettens
tilladelse. Der er dog fast praksis for, at der tillades forehold af
afhøringsrapporter i situationer, hvor et vidne helt nægter eller
vægrer sig mod at afgive forklaring, selv om vidnet har pligt
hertil.
3. Dokumentation af vidnets tidligere forklaringer i retten eller
til politiet
Hvis retten vurderer, at der ikke er grundlag for at pålægge et
vidne, som er omfattet af en af vidnefritagelsesgrundene i
retsplejelovens § 171, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, og 3, at afgive
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om myndighedernes generelle erfaringer med vidneforklaringer, der enten ændres eller trækkes tilbage
forklaring, kan retten under visse betingelser i stedet tillade, at
vidnets tidligere forklaringer til politiet og eventuelle
forklaringer i retten dokumenteres.
Afvejningen af, om der kan ske dokumentation af vidnets
tidligere forklaringer som alternativ til at pålægge vidnet at
afgive forklaring, sker på baggrund af de samme hensyn, som
indgår i vurderingen af, om vidnet skal pålægges at afgive
forklaring.
4. Ved utrygge vidner
Hvis et vidne vægrer sig på grund af utryghed ved at skulle
afgive forklaring i retten, kan anklagemyndigheden begære, at
den tiltalte skal forlade retslokalet under vidnets forklaring i
medfør af retsplejelovens § 856, stk. 1, eller at bestemte
personer eller grupper af personer udelukkes fra retsmødet i
medfør af retsplejelovens § 28 b, stk. 3.”
Side 4/4