Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2831579_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. februar 2024
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2024-01809
3151111
Besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm., om redegørelse for hvor mange gange Statsadvokatens afgørelse om at nægte erstatning for uberettiget varetægtsfængsling er blevet omgjort i 2022 og 2023
Spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange
Statsadvokatens afgørelse om at nægte erstatning for uberettiget
varetægtsfængsling er blevet omgjort i 2022 og 2023?”
Svar:
Reglerne om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling er beskrevet i den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, hvortil der henvises.
Som det bl.a. fremgår heraf, er det statsadvokaterne, der træffer afgørelse
om erstatning for bl.a. uberettiget varetægtsfængsling. Statsadvokaternes
afgørelser kan påklages til Rigsadvokaten, hvis afgørelser kan indbringes
for domstolene.
Justitsministeriet har på den baggrund forstået spørgsmålet således, at der
spørges til, hvor mange gange statsadvokaternes afgørelser om at nægte
erstatning for uberettiget varetægtsfængsling er blevet omgjort af
Rigsadvokaten i 2022 og 2023, og hvor mange gange Rigsadvokatens
afgørelser herom er blevet omgjort af domstolene i samme periode.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at det fremgår af data uddraget fra
Platina, som er journaliserings- og sagsstyringssystemet i den
centrale anklagemyndighed, at Statsadvokaten i København,
Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet i 2022 og 2023 har behandlet mere end 3.000
erstatningssager vedrørende uberettiget frihedsberøvelse. I
denne kategori indgår ud over varetægtsfængsling endvidere
tilbageholdelse og anholdelse.
Det er ikke muligt at uddrage oplysninger fra Platina om,
hvorledes de afgjorte sager fordeler sig på de forskellige typer
af frihedsberøvelse. Dette vil således kræve en manuel
gennemgang.
Det fremgår endvidere af data uddraget fra Platina, at
Rigsadvokaten som klageinstans i 2022 og 2023 har truffet
afgørelse i mere end 500 erstatningssager vedrørende
uberettiget frihedsberøvelse. Det er heller ikke her muligt at
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm., om redegørelse for hvor mange gange Statsadvokatens afgørelse om at nægte erstatning for uberettiget varetægtsfængsling er blevet omgjort i 2022 og 2023
uddrage
antallet
varetægtsfængsling.
af
sager,
der
alene
vedrører
Det er herudover ikke muligt at uddrage oplysninger fra Platina
om antallet af sager i 2022 og 2023, hvor statsadvokaternes
afgørelser om at nægte erstatning for uberettiget
varetægtsfængsling er blevet omgjort helt eller delvist af
Rigsadvokaten. Dette vil ligeledes kræve en manuel
gennemgang af mere end 500 afgørelser.
Rigsadvokaten kan tillige oplyse, at det ikke er muligt fra
Platina at uddrage data fra domme afsagt i 2022 og 2023, hvori
Rigsadvokatens afgørelser er blevet omgjort helt eller delvist af
domstolene. Dette vil kræve en manuel gennemgang af alle
domme vedrørende erstatning, som statsadvokaterne har sendt
til Rigsadvokaten i 2022 og 2023.
Det skal hertil bemærkes, at domme afsagt i 2022 og 2023 i et
vist omfang vil vedrøre Rigsadvokatens afgørelser fra
foregående år. Dette skyldes bl.a. sagsbehandlingstiden og
berammelsestiden i forbindelse med sagernes indbringelse og
behandling ved domstolene.
Informationerne i Platina indtastes manuelt, hvorfor det tillige
vil være nødvendigt at tage forbehold for eventuelle
registreringsfejl.
Rigsadvokaten kan på denne baggrund ikke bidrage med de
efterspurgte oplysninger, uden at det vil kræve en manuel
gennemgang af et særdeles omfattende antal afgørelser og
domme.
Rigsadvokaten skal dog bemærke, at der i erstatningssagerne
altid vil blive foretaget en konkret vurdering af, om den
erstatningssøgende har udvist egen skyld, og i givet fald om
erstatningen bør nedsættes eller bortfalde som følge heraf.
Domstolene vil kunne have en anden vurdering end
Rigsadvokaten, idet der altid er tale om en skønsmæssig
vurdering af sagens konkrete omstændigheder. Rigsadvokaten
og statsadvokaterne er naturligvis særdeles opmærksomme på at
inddrage domme i fremtidige sager, således at behandlingen af
erstatningskrav vedrørende bl.a. uberettiget varetægtsfængsling
sker inden for de rammer, der følger af retspraksis.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 656 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg. I besvarelsen oversendes de 10 domme,
som statsadvokaterne senest har indberettet til Rigsadvokaten, og i hvilke
Rigsadvokatens afgørelser er blevet helt eller delvist omgjort, i
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm., om redegørelse for hvor mange gange Statsadvokatens afgørelse om at nægte erstatning for uberettiget varetægtsfængsling er blevet omgjort i 2022 og 2023
anonymiseret form. I besvarelsen har Rigsadvokaten efter en manuel
gennemgang kort omtalt udfaldet af dommene, herunder i hvilket omfang
erstatningssøgende er tilkendt hel eller delvis erstatning.
Side 4/4