Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2830737_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. februar 2024
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2024-01729
3149071
Besvarelse af spørgsmål nr. 642 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 642 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susie
Jessen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 642: MFU spm., om redegørelse for at politiets og anklagemyndighedens registrering af æresrelatede sager er stoppet medio 2021
Spørgsmål nr. 642 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at politiets og
anklagemyndighedens registrering af æresrelatede sager er
stoppet medio 2021 og for om ministeren mener, at det dermed
er et problem, at det bliver sværere at monitorere omfanget af
æresrelaterede sager, og vil ministeren i så fald redegøre for,
hvad ministeren vil gøre ved det?”
Svar:
Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at den tidligere registrering
af æresrelaterede sager alene blev foretaget ved Rigspolitiet og ikke
Rigsadvokaten.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet tidligere foretog
landsdækkende monitering af æresrelaterede konflikter og
forbrydelser, hvor sagerne blev gennemgået manuelt.
I forbindelse med den seneste flerårsaftale for politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 blev der gennemført
en markant reduktion af Rigspolitiet, hvilket bl.a. har bevirket
en række aktivitets- og opgavereduktioner. Dette gælder bl.a.
Rigspolitiets mulighed for at lave landsdækkende opgørelser og
analyser mv., herunder monitering af æresrelaterede konflikter
og forbrydelser. Moniteringen stoppede medio 2021.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at sager om æresrelaterede
konflikter
og
forbrydelser
registreres
i
politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) på den gerningskode, som
relaterer sig til den strafbelagte regel, som sagen omhandler,
f.eks. en sag om vold eller drab. Gerningskoderne henviser
således til selve handlingen, der er selvstændig kriminaliseret,
hvilket inden for æresrelaterede konflikter og forbrydelser kan
være mange forskellige handlinger.
I tilknytning til brugen af gerningskoder anvender politiet i et
vist omfang såkaldte ”søgenøgler” med foruddefinerede ord i
forbindelse med sagsregistreringen. Søgenøgler er ord eller
begreber, der løbende vurderes at kunne give en analysemæssig
værdi afhængig af den enkelte kriminalitetsform. Der findes en
relevant søgenøgle ”æresrelateret”, som politiet skal tilknytte
ved registrering af sager vedrørende æresrelaterede konflikter
og forbrydelser.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 642: MFU spm., om redegørelse for at politiets og anklagemyndighedens registrering af æresrelatede sager er stoppet medio 2021
Politiet kan således ved elektronisk udtræk af politiets systemer
opgøre antallet af f.eks. anmeldelser, hvor søgenøglen
”æresrelateret” er tilknyttet sagen. Opgørelser af antallet af
sager ved brug af søgenøgler er dog forbundet med usikkerhed,
da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke
et egentligt statistiksystem, og da der ikke er systemtekniske
krav til anvendelsen af søgenøgler.”
Side 3/3