Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2830095_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2024
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2024-01656
3147340
Besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm., om kommentar til indlægget 5½ og 6 års fængsel for databedragerier, domstol.dk, den 15. december 2023, om dom af 15. december 2023 afsagt af Retten i Aarhus
Spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget ”5�½ og 6 års fængsel for
databedragerier”, domstol.dk, den 15. december 2023, om dom
af 15. december 2023 afsagt af Retten i Aarhus i straffesagen SS
4-10613/2022, herunder sætningen: ”Endelig lagde retten vægt
på, at den begåede kriminalitet er egnet til at svække tilliden til
pengeinstitutterne, Nets og digitaliserede betalings- og
loginløsninger, herunder NemID og MitID, hvorved
kriminaliteten har været samfundsundergravende”, og vil
ministeren på baggrund heraf redegøre for, i hvilket omfang
anklagemyndigheden
overvejer
om
en
sådan
samfundsundergravende kriminalitet har karakter af, at der er
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, og i hvilket omfang anklagemyndigheden i den type
sager om omfattende databedrageri undersøger om mistænkte
og sigtede har ret til et andet statsborgerskab med henblik på at
tage forbehold for påstand om frakendelse af dansk indfødsret
og udvisning, jf. pkt. 2.2.2 (side 12) i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 127, Forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret, Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, hvoraf det fremgår, at angreb på infrastruktur, der
spiller en afgørende rolle i samfundet og har en afgørende
betydning for de økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter,
herunder
falskmøntneri
og
hackerangreb
mod
betalingssystemer, der er egnet til at undergrave omsætningens
sikkerhed og tilliden til den nationale valuta, kan udgøre en
handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvis i relation til den konkrete sag henvise
til det vedlagte bilag. Rigsadvokatens udtalelse vedrørende den konkrete sag
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, hvorfor bilaget
bedes holdt fortroligt.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at det følger af indfødsretslovens §
8 b, stk. 1, at den, som dømmes for en strafbar handling, og som
derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin danske
indfødsret, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm., om kommentar til indlægget 5½ og 6 års fængsel for databedragerier, domstol.dk, den 15. december 2023, om dom af 15. december 2023 afsagt af Retten i Aarhus
Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen fastsat
retningslinjer for behandlingen af straffesager, hvor spørgsmålet
om frakendelse af indfødsret ved dom kan være relevant. Det
fremgår heraf, at det så tidligt som muligt under
efterforskningen skal afklares, om den sigtede har dobbelt
statsborgerskab, hvis den sigtede har begået en handling, som er
til alvorlig skade for statens vitale interesser.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en handling kan siges
at være til alvorlig skade for statens vitale interesser, kan der
henvises til forarbejderne til lov nr. 453 af 20. april 2022 om
ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af
statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade
for statens vitale interesser, m.v.).
Det fremgår bl.a. af disse forarbejder, at handlinger til alvorlig
skade for statens vitale interesser må forstås som handlinger, der
er til alvorlig skade for interesser, som er af helt afgørende
betydning for staten, herunder statens magtmonopol og den
grundlæggende samfundsstruktur og orden. Eksempelvis vil et
hackerangreb, som forårsager omfattende og længerevarende
nedbrud på betalingssystemer i store dele af landet, og som
derved er egnet til at undergrave omsætningens sikkerhed,
kunne udgøre en handlemåde, som er til alvorlig skade for
statens vitale interesser. Det fremgår endvidere, at spørgsmålet
altid vil skulle afgøres ved en konkret vurdering af
handlemådens art, karakter og følgevirkninger.”
Side 3/3