REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm., om redegørelse for om slettefristerne i Det Centrale Kriminalregister betyder, at politiet ikke kan se, om personer, der søger ind på politiskolen, har fået en fængselsdom for mere end 10 år siden

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2024

Politikontoret

Ida Helene Bendtsen

Høiberg

2024-01391

3140186

Besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Yassmina Amadid

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm., om redegørelse for om slettefristerne i Det Centrale Kriminalregister betyder, at politiet ikke kan se, om personer, der søger ind på politiskolen, har fået en fængselsdom for mere end 10 år siden

Spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om slettefristerne i Det Centrale

Kriminalregister betyder, at politiet ikke kan se, om personer,

der søger ind på politiskolen, har fået en fængselsdom for mere

end 10 år siden, og vil ministeren i bekræftende fald sikre, at

personer, der ansøger om optagelse på politiskolen eller anden

ansættelse i politiet, også skal tjekkes i Det Centrale

Fingeraftryksregister, hvor slettefristerne er længere?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at alle ansøgere til politiets

uddannelser gennemgår et optagelsesforløb, som er sammensat

med udgangspunkt i en række krav, som ansøgerne skal leve op

til for at komme i betragtning til politiets uddannelser, herunder

kravet i tjenestemandslovens § 10 om, at ansøgeren skal vise sig

værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. I

vurderingen af ansøgerens værdighed indgår oplysninger fra

eventuelle tidligere domme samt øvrige registreringer i politiets

registre.

Ansøgere til politiets uddannelser giver indledningsvis i

ansøgningsprocessen samtykke til, at der kan søges oplysninger

om dem i politiets registre. Politiskolen anvender i den

forbindelse systemet ”Finder”, som trækker oplysninger fra

følgende systemer: Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS),

Index2, Det Centrale Motorregister (CRM), Det Centrale

Kriminalregister (KR), Nationalt Fotoregister og Politiets

Våbenregister. Politiskolen har i den forbindelse både adgang til

Kriminalregisterets afgørelsesdel og Kriminalregisterets

efterforskningsdel, som har andre slettefrister end

afgørelsesdelen.

Såfremt der er sager, hvor afgørelsens nærmere indhold ikke

fremgår af politiets registre, rekvirerer Politiskolen om

nødvendigt den pågældendes digitale ’særakt’, hvori der ligger

kopi af eventuelle rets- og dombøger.

Politiskolens undersøgelser er således ikke begrænset af

Kriminalregisterets 10-årige slettefrist i afgørelsesdelen, og Det

Centrale Fingeraftryksregister vurderes derfor ikke nødvendigt

at anvende i denne sammenhæng.

Side 2/3

Såfremt en ansøger ikke værdighedsgodkendes, indkaldes

ansøgeren ikke til Politiskolens optagelsesprøver. Såfremt

ansøgeren værdighedsgodkendes og består alle øvrige

optagelseskrav, skal ansøger sikkerhedsgodkendes for at blive

optaget på politiets uddannelser. Alle nyansatte politibetjente og

politikadetter er siden 2015 blevet sikkerhedsgodkendt til

klassifikationsgraden ”Fortroligt”.

Civilt ansatte i dansk politi værdighedstjekkes ligeledes, hvilket

er afledt af det skærpede værdighedskrav, som gælder for alle

medarbejdere i politiet. Alle medarbejdere skal værne om

politiets omdømme samt leve op til den agtelse og tillid, der

ligger i at være ansat, og værdighedskravet gælder både i

tjenesten og i fritiden. Dernæst stilles der krav om, at civilt

ansatte sikkerhedsgodkendes til en passende klassifikationsgrad

(”Fortroligt”, ”Hemmeligt” eller ”Yderst Hemmeligt”)

afhængig af den funktion, som den pågældende skal varetage.

Alle afgørelser om sikkerhedsgodkendelse træffes af Politiets

Efterretningstjeneste (PET) efter en konkret vurdering af alle de

oplysninger, der foreligger om personen. Desuden kan

oplysninger om en ægtefælles, samlevers, registreret partners

eller samboendes adfærd, karakter og forhold i øvrigt tillægges

vægt ved afgørelsen.”

Side 3/3