Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2825113_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1318
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2023
Politikontoret
Freja Bache Linnebjerg
Loop
2023-05845
2982128
Besvarelse af spørgsmål nr. 1318 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1318 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm., om DUP's muligheder for indhente oplysninger fra politiet
Spørgsmål nr. 1318 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor DUP ikke har en direkte
adgang til at søge i politiets registre, og vil ministeren redegøre
for fordele og ulemper i den forbindelse?”
Svar:
1.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden)
behandler både klager over personalet i politiet og anklagemyndigheden
(såkaldte adfærdsklager) og efterforsker straffesager mod personalet i
politiet og anklagemyndigheden.
For så vidt angår adfærdsklager følger det af retsplejelovens § 1019 c, at
Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sørger for, at alt relevant
materiale tilvejebringes. Politiet og anklagemyndigheden stiller det
materiale og de oplysninger til rådighed, som Politiklagemyndigheden
anmoder om, og Politiklagemyndigheden kan indhente oplysninger fra
klageren, indklagede og andre, jf. bestemmelsens 2. og 3. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det forudsættes, at politiet
også på anden måde bidrager til sagens oplysning, f.eks. ved at besvare
forespørgsler fra Politiklagemyndigheden om bestemte aspekter i sagen, jf.
bemærkningerne til § 1019 c i lovforslag nr. 88 om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love af 9. december 2009.
For så vidt angår efterforskning af straffesager mod personalet i politiet og
anklagemyndigheden følger det af retsplejelovens § 1020 c, stk. 1, at
Politiklagemyndigheden ved behandlingen af sager om strafbare forhold
begået i tjenesten af politipersonale eller andet personale under
efterforskningen udøver de beføjelser, der ellers tilkommer politiet.
Spørgsmålet om, hvorvidt Politiklagemyndigheden bør have direkte adgang
til politiets systemer, er hverken behandlet i forarbejderne til lov nr. 404 af
21. april 2010 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny
politiklageordning m.v.), hvorved Politiklagemyndigheden blev etableret,
eller Justitsministeriets betænkning nr. 1507 om behandling af klager over
politiet, der lå til grund for det nævnte lovforslag.
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at den gældende ordning,
hvor politiet og anklagemyndigheden skal stille alt relevant materiale til
Side 2/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm., om DUP's muligheder for indhente oplysninger fra politiet
rådighed for Politiklagemyndigheden, er udformet på den for tilsyns- og
klagemyndigheder mest almindelige måde. Det må efter Justitsministeriets
opfattelse anses som usædvanligt, hvis en tilsynsmyndighed tildeles en
direkte og ubegrænset adgang til en anden myndigheds
sagsbehandlingssystemer, samt give anledning til overvejelser af navnlig
databeskyttelsesretlig karakter.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Politiklagemyndigheden, der har oplyst følgende:
”Politiklagemyndigheden
kan
oplyse,
at
når
Politiklagemyndigheden modtager en anmeldelse/klage,
indhenter Politiklagemyndigheden relevant materiale typisk via
ledelsessekretariatet i den konkrete politikreds eller fra
Rigspolitiet. Det varierer, hvor lang tid det tager for
politikredsene/Rigspolitiet at fremsende oplysningerne til
Politiklagemyndigheden. I nogle tilfælde kan det tage flere uger,
fra en anmodning fremsættes, og til oplysningerne modtages.
En direkte adgang til at søge i politiets registre vil give
Politiklagemyndigheden mulighed for at få adgang til relevante
oplysninger hurtigere og uden at involvere politikredsene eller
Rigspolitiet. Politiklagemyndigheden vil herunder med det
samme kunne indsamle oplysningerne og vurdere, hvorvidt der
findes oplysninger, som er relevante for en konkret sag. Dette
må antages i nogle tilfælde at medføre en hurtigere
sagsbehandling hos Politiklagemyndigheden. Samtidig må det
forventes, at Politiklagemyndighedens ressourceforbrug vil
blive forøget som led i, at Politiklagemyndigheden selv forestår
indhentelse af oplysningerne.
Det bemærkes, at politiets data og oplysninger findes i flere
registre/systemer, og at det ikke vil være relevant for
Politiklagemyndigheden at få adgang til alle registre/systemer.
Det bemærkes ligeledes, at Politiklagemyndigheden i nogle
tilfælde fortsat vil have behov for samarbejde med
politikredsene i forhold til, om Politiklagemyndigheden har
identificeret de rette oplysninger.
Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke
foretaget en endelig samlet vurdering af, hvorvidt en
selvstændig adgang til politiets systemer vil være at
foretrække.”
3.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 3/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm., om DUP's muligheder for indhente oplysninger fra politiet
”Efter Rigspolitiets opfattelse rejser etablering af en direkte
adgang (terminaladgang) til politiets systemer en række retlige
problemstillinger samt spørgsmål af mere principiel karakter.
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at terminaladgang til
politiets systemer ikke vil fjerne Politiklagemyndighedens
behov for fortsat at modtage oplysninger fra politiet, herunder
oplysninger om, hvorvidt Politiklagemyndigheden har
identificeret de rette oplysninger. På den baggrund vurderer
Rigspolitiet, at adgang for Politiklagemyndigheden til selv at
tilgå oplysninger i politiets systemer ikke vil medføre en
tilsvarende mindre administrativ byrde for politiet. Hertil
kommer, at der vil være udgifter forbundet med etablering og
drift af de direkte adgange til politiets systemer samt bl.a. behov
for kontrol med, at medarbejdere i Politiklagemyndigheden med
terminaladgang alene har tilgået oplysninger, der er relevante
for den konkrete sagsbehandling.
Rigspolitiet skal videre påpege, at det vil være usædvanligt og
give anledning til principielle overvejelser, hvis en uafhængig
tilsynsmyndighed tildeles direkte søgeadgang til politiets
systemer, herunder interne sagsbehandlingssystemer.
En terminaladgang for Politiklagemyndigheden til politiets
systemer vil efter Rigspolitiets vurdering rejse en række
spørgsmål i forhold til behandling af personoplysninger, der vil
skulle afklares, såfremt man ønsker at gå videre med
overvejelserne om at give en sådan terminaladgang. Det
skyldes, at der med en terminaladgang til politiets systemer
gives en bred og ikke afsondret adgang til oplysninger til
behandling af et begrænset antal sager. Ved etablering af
terminaladgange vil det endvidere generelt være vanskeligt at
sikre, at der alene sker videregivelse af de specifikke
oplysninger, der er påkrævede for varetagelsen af
myndighedens opgaver.
Terminaladgang
medfører
dermed
en
ukontrolleret
videregivelse af personoplysninger, herunder af materiale, der i
vidt omfang ikke er knyttet til behandlingen af den konkrete
klagesag, fra politiet til Politiklagemyndigheden. Det rejser
desuden spørgsmål i forhold til, hvordan politiet i givet fald kan
påse, at alene nødvendige oplysninger videregives.
Rigspolitiet kan ligeledes pege på, at politiets registre og
systemer som udgangspunkt hverken teknisk eller funktionelt er
indrettet til ekstern adgang. Dette betyder i praksis, at der
formentligt fortsat vil være et behov for, at oplysninger
”oversættes”, præciseres eller suppleres af politiet, uagtet at der
eksisterer en direkte adgang.”
Side 4/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm., om DUP's muligheder for indhente oplysninger fra politiet
Side 5/5