Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2825102_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. februar 2024
Politikontoret
Anders Just Christensen
2024-01420
3141154
Besvarelse af spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 623 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 623: Spm. om, hvilke efterforskningsværktøjer DUP har i straffesager og i de såkaldte adfærdssager
Spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren udarbejde en oversigt, hvoraf det nøjagtigt
fremgår, hvilke efterforskningsværktøjer DUP har i straffesager
og i de såkaldte adfærdssager, herunder betingelserne for,
hvordan disse værktøjer kan tages i brug, f.eks. at
videoovervågning skal indhentes med samtykke i adfærdssager,
mens de i straffesager kan indhentes direkte?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed
(Politiklagemyndigheden) undersøger og træffer afgørelser vedrørende
klager over adfærd udvist af politipersonale eller andet personale i politiet
og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller
opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, når klagen
angår adfærd udvist i tjenesten (adfærdsklager), jf. retsplejelovens § 1019,
stk. 1.
Herudover efterforsker Politiklagemyndigheden anmeldelser om strafbare
forhold begået i tjenesten af politipersonale eller andet personale i politiet
og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller
opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, jf.
retsplejelovens § 1020, stk. 1.
Adfærdsklager har til formål at klarlægge, om der er grundlag for at udtale
kritik af en bestemt adfærd udvist af f.eks. en ansat i politiet, hvorimod
straffesager har til formål at klarlægge, om der er grundlag for at drage f.eks.
en ansat i politiet til strafferetligt ansvar for en bestemt handling.
2.
Begrebet »adfærdsklage« omfatter bl.a. klager over magtanvendelse og
anden hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under opløb og
lignende, klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med
anholdelse eller ransagning, klager over anden ukorrekt fremgangsmåde
under udførelsen af tjenesten og klager over uhøflig tiltale eller anden
ukorrekt personlig optræden, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 88
som fremsat, side 9.
Politiklagemyndigheden behandler adfærdsklager efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 93 b og herudover – ligesom andre klagesager – efter
forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 623: Spm. om, hvilke efterforskningsværktøjer DUP har i straffesager og i de såkaldte adfærdssager
Politiklagemyndigheden tilrettelægger sin sagsbehandling i adfærdssagerne
inden for lovens rammer.
Det fremgår i den forbindelse af retsplejelovens § 1019 c, at
Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sørger for, at alt relevant
materiale tilvejebringes, og at politiet og anklagemyndigheden stiller det
materiale og de oplysninger til rådighed, som Politiklagemyndigheden
anmoder om. Politiklagemyndigheden kan indhente oplysninger fra
klageren, indklagede og andre, jf. stk. 2.
Endvidere kan Politiklagemyndigheden bestemme, at forklaring skal
afgives i retten, jf. § 1019 h, stk. 1.
Ved efterforskningen af anmeldelser om strafbare forhold udøver
Politiklagemyndigheden under efterforskningen de beføjelser, som ellers
tilkommer politiet, jf. retsplejelovens § 1020 c, stk. 1. Det betyder, at
Politiklagemyndigheden under efterforskningen kan udøve politiets
beføjelser efter retsplejelovens kapitel 67-75 b, herunder i relation til f.eks.
afhøringer og straffeprocessuelle tvangsindgreb som anholdelse,
varetægtsfængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden, legemsindgreb,
ransagning og beslaglæggelse. Det betyder endvidere, at de personer,
efterforskningen retter sig mod, har samme retsgarantier i retsplejeloven,
bl.a. med hensyn til advokatbistand.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Politiklagemyndigheden, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår adfærdsklagesager kan det oplyses, at
Politiklagemyndigheden behandler en adfærdsklagesag
objektivt og grundigt. Ved opstart af en adfærdsklagesag ringer
Politiklagemyndigheden som udgangspunkt til den borger, der
har klaget over en episode, for at orientere om processen for
behandling af sagen og for at sikre, at klagepunkterne i sagen er
rigtigt forstået. I nogle tilfælde afhører Politiklagemyndigheden
også borgeren, hvis det på baggrund af klagen vurderes
nødvendigt. I de fleste tilfælde vil den skriftligt indgivne klage
dog være tilstrækkelig til, at Politiklagemyndigheden kan
indlede sagsbehandling.
Politiklagemyndigheden foretager derudover forskellige
undersøgelsesskridt i en adfærdsklagesag. Det kan eksempelvis
være at indhente og gennemgå videooptagelser, lydoptagelser,
radiokorrespondance, lægelige oplysninger og materiale fra
politikredsen. Der indhentes som udgangspunkt en skriftlig
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 623: Spm. om, hvilke efterforskningsværktøjer DUP har i straffesager og i de såkaldte adfærdssager
udtalelse fra den/de indklagede politiansatte i sagen, medmindre
Politiklagemyndigheden vurderer, at den/de indklagede skal
afhøres, eller den politiansatte selv ønsker at afgive en mundtlig
forklaring. Derudover afhøres eventuelle vidner til episoden.
Når undersøgelsen er afsluttet, sendes sagen i partshøring hos
borgeren og eventuelt den/de indklagede, hvorefter
Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i sagen.
Vedrørende
indhentelse
af
videoovervågning
i
adfærdsklagesager kan Politiklagemyndigheden ikke som i en
strafferetlig efterforskning ved edition pålægge private
virksomheder
mv.
at
udlevere
videoovervågning.
Politiklagemyndigheden har med undtagelse af enkelte tilfælde
dog ikke oplevet udfordringer med efter anmodning at få
udleveret videoovervågning fra private virksomheder mv. i
forbindelse med behandling af adfærdsklagesager.”
Side 4/4